Mad Spilds Minimering

Minimering af madspild

Pilotprojektet “Nulskrald” havde sin oprindelse i 2013 i Hjørring og Brønderslev kommuner, hvor der blev taget initiativ til at fokusere på at minimere den mængde skrald borgerne producerede, således at ovennævnte kommuner kunne minimere de ressourcer der blev anvendt i afhentning, forbrænding, osv. Dette første pilotprojekt varede 5 uger og havde 105 familier involveret.

Affaldsselskabet for Brønderslev og Hjørring, AVV, indledte et samarbejde med en Ph.d. studerende fra Aalborg Universitet. I videreudviklingen af projektet blev der indledt et samarbejde med landsbyen Tversted, som på sigt skulle blive Danmarks første nulskrald landsby. Dette projekt skulle vise om der var potentiale i et lokalsamfund, som Tversted i forhold til minimering af skrald. Landsbyen blev blandt andet valgt på grund af sin størrelse, dens sociale netværk og byens ressourcestærke indbyggere.

Samarbejdet med AVV og projekt Nulskrald har fokus på madspild. Her vil den overordnede problemstilling for samarbejdet, være, hvordan der skabes en varig adfærdsændring vedrørende affaldsminimering med fokus på madspild.

Gruppens medlemmer

Hellen Isaac, NAKU
Karen Nabe Nielsen, Interaktive Digitale Medier
Kristina Lenette Vittrup, Industriel Design
Maja Winther Olsen, NAKU
Michael Toft Julius, Oplevelsesdesign

Indsamling af empiri vist via videosnippets


Fra den foreløbige proces i uge 1 blev der lavet en mindre video med små videosnippets fra interviewet med de to borgere fra Tversted og andre undersøgelser og brainstorms, som var lavet. De videosnippets der blev brugt, var de problematikker eller ideer til udbredelse som borgerne syntes interessante. Denne video blev vist til rekvirenten, for at vise hvad der var sket fra første møde, og hvordan gruppen var nået frem til de tre kategorier; skoler, arbejdspladser og foreninger.



Interviews

Den første fase i undersøgelsen af problemstillingskoncepter hos AVV foldede sig ud i form af interviews med to borgere i Tversted, Nordjylland. Interviewene var kvalitative, da borgerne blev dybdeinterviewet. Under interviewene var også en anden gruppe med, som havde samme rekvirent. Derved kunne begge grupper supplere hinanden, og borgerne skulle kun have ét besøg hver, fremfor to. Hjemme hos de to borgere blev der set på deres sorteringsmetoder og interviewet var både fokuseret på de tre koncepter fra AVV, problematikker og deres tilføjelser og ideer til projektet. Ud fra de problematikker og ideer, som borgerne nævnte, havde gruppen mulighed for at danne nye problemstillinger ud fra én af de præsenterede koncepter.



Brainstorming

Brainstorming er en metode, som er anvendt flere gange undervejs i processen. Som start på projektet blev et aktørnetværkskort klarlagt, for at se hvilke instanser, som er en del af projektet nu. Dette var også en måde, hvorved man nemmere kunne se hvilke instanser der ellers kunne tilføjes, for at udbrede den nye ide eller koncept.

Brainstorm

Efter interviewet med de to brugere af det nuværende projekt ’Nul skrald’, var blevet set igennem, blev der brainstormet omkring de problematikker og ideer, som de havde til projektet og som gruppen kunne tilføje. Da ideerne var blevet skrevet op i forhold til hinanden, blev teknikken idesien (Ole Striims kreative teknik) anvendt. Her gik det ud på at sortere i ideerne, så gruppen ramte deres fokusområde, som var blevet udbredelse af konceptet ’ Nul skrald’. Til at sortere blev farverne rød, gul og grøn benyttet. Rød var en ide, som var sorteret helt fra, gul var en ide, som kunne være en mulighed og grøn var en ide, som skulle med videre. Ud fra de grønne ideer blev der lavet tre kategorier; skoler, arbejdspladser og foreninger. Til disse kategorier blev der brainstormet over, hvilke services eller produkter, som kunne være et svar på problemstillingen.

Brainstorm

Til mødet med rekvirenten, kunne gruppen således bringe denne brainstorm med til mødet, og derved bygge lidt videre derpå og få svar på ideer, som var tvivlende. Efter mødet blev der startet på endnu en brainstorm, da kategorien og arbejdsområdet, skoler, var valgt. Denne brainstorm kørte meget i ring omkring det gruppen havde brainstormet over ved kategori-brainstormen. Efter et møde med Claus Rosenstand, blev de mere neddæmpede ideer set bort fra og Claus fik sat gang i en mere vild og mindre regelbundet brainstorm.



Generic core design

Under forelæsningen blev vi præsenteret for modellen generic core design, som skulle gøre os i stand til at analysere et område. Modellen består af en cirkel, som er opdelt i tre områder, fra inderst til yderst. Den inderste cirkel er, hvor det centrale omkring alt det praktiske forekommer. I de næste to områder er de andre områder af et koncept listet, eksempelvis hvad de der skal foregå under et specifikt besøg.

Modellen tager således sin begyndelse med udfyldelsen af den inderste del af cirklen. Ved hjælp af modellen analyserede vi to af vore konceptideer. Via denne analyse blev vi i stand til at arbejde os videre i den kreative proces, således at vi nu er i stand til at udforme de specifikke konceptideer.

Model

Først og fremmest analyserede vi de givne ideer med det praktiske indhold in mente. Eksempelvis omhandler den ene af vore ideer en skoleklasses overnatning på AAVs skraldeplads. I denne situation fandt vi således frem til det praktiske omkring en overnatning: hvor mange børn der skulle med, hvor mange lærere, hvor lang tid besøget skulle vare, hvad eleverne skulle foretage sig, at der skulle være regler under opholdet, o.l. Herefter blev de to andre dele af cirklen udfyldt med fokus på videreudviklingen af koncepterne.

Sandplay

”Sandplay” er en metode hvor man skal slå ”hjernen fra” i første omgang. Der er opstillet en tom sandkasse og borde fyldt med forskellige rekvisitter. Meningen er, at man samler ting ind efter første indskydelse også kaldet ”tavs viden” og placere vilkårligt i sandkassen. Gruppen bliver efter en stund enige om når der er det man vil have i sandkassen. Vores sandkasse blev, uden forudgående aftaler gruppemedlemmerne imellem, stort set fyldt op.

kat

Derefter talte vi om tingenes placering i forhold til hinanden, hvor der var der et centrum, et tema, farver, form, materialer, hvilken betydning de havde for vores projekt ”Stop madspild”. Herefter blev vi enige om meget sigende for vores projekt, at vores sandkasse var fyldt op fra start, så vi havde mulighed for at minimere det. Vi flyttede rundt og fjernede ting og diskuterede samt argumenterede hele tiden for fra og tilvalg. Og hvorfor noget havde større betydning end andet. Vi fjernede alt der var produceret i plast, da det er dårligt for miljøet og det minimerede straks antallet af ting i sandkassen.

kat

Vi endte op med, at det der fik lov at blive, var nogle dyr, figurer af indisk/afrikanske mennesker som skulle symboliserede den tredje verden, grønne materialer og træ, som alt sammen var noget som symboliserede kampen for at bevare det naturlige, undgå materialer som kan skade miljøet, tænke bæredygtighed lokalt og globalt. Vi havde også en figur af en kirke som fik lov til at blive, som et symbol på bevarelses af vores kulturarv og dermed tanker på at aflevere en sund jord til vores efterkommere.



Videosketching og storyboarding

Metoden, storyboard, er blevet brugt til at klarlægge de koncepter, som er blevet valgt til præsentationen for rekvirenten. Her er tre koncepter valgt, som alle tre er en service til at komme ud med budskabet om mindre madspild, til børnene på skolerne. Storyboardsene er tegnet i hånden og dertil skrevet en mindre tilhørende tekst, som understøtter tegningen. Ud fra storyboardsene blev forskellige figurer, rekvisitter og scener tegnet og klippet ud til en animationsvideo med stop motion. To videoer skulle handle om et besøg hos AVV, hvor der blandt andet skulle være en rundvisning på pladsen, orienteringsløb og madlavning. Den sidste video skulle handle om en temauge med madens cyklus, som skulle ende ud i et rollespil omkring de instanser der gennemgås fra at maden produceres og til den smides ud.

Storyboard

Disse udklip til de tre situationer blev herefter indsat i en Standscan med lys, hvorefter de forskellige figurer, rekvisitter og scener blev rykket rundt eller skiftet ud, mens der for hver gang der blev rykket eller skiftet, blev taget et billede. Alle billederne fra standscanen blev lagt i mapper i den rigtige rækkefølge, hvorefter de blev overført til Adobe Premiere Pro, hvor en video blev opsat med lyd og tekst.

Standscan



Den endelige konceptvideo

Gruppen bruger metoden valgte igen at anvende storyboarding til den endelige koncept til udarbejdelse af en video til præsentationen.
Videoen er udarbejdet som en inspirationsvideo til et nyt koncept, som AVV kan arbejde videre med. Gruppen vælger, at bruge video som metode, da gruppen herigennem får mulighed for, at vise budskabet på en mere levende og virkelighedsnær måde og spille de forskellige roller som indgår i konceptet. Det er vigtigt for gruppen, at vise ”børn” i videoen, da gruppens grundlæggende ide til videre udbredelse af ”Stop Madspil”-konceptet er, at børnene skal spille en mere primær rolle fremover.

Videosketches


Overnatning på AVV

Denne videosketch viser vores tanker omkring en idé, hvor børnene fra en skoleklasse overnatter på AVV. Under denne overnatning skal de selv lave mad, sovepladser og på natløb.



Aften på AVV

Denne videosketch viser vores tanker omkring en idé, hvor børnene fra en skoleklasse bruger en aften på AVV. Under dette besøg kommer børnene på orienteringsløb, de skal lave deres egen mad med fokus på madspild og fortælling af uhyggelig historie om madspild.



Rollespil om madens cyklus

Via denne videosketch viser vi, hvordan maden går igennem fire forskellige faser, fra producent til skraldeplads.

Del dette koncept med dit netværk