Gruppe 16 – Naturmødet

Projektbeskrivelse

dialog
Naturmødet er et årligt politisk, folkeligt og fagligt arrangement i Hirtshals, der samler alle grupper og enkelt personer med interesse for natur på tværs af fag og natursyn gennem samtaler, møder og events i og omkring naturen. Naturmødet er udviklet med inspiration i Folkemødet på Bornholm og Kulturmødet på Mors, der har henholdsvis politik og kultur på dagordenen. Naturmødet sigter efter at fejre, forandre og forstærke danskernes forhold til og brug af naturen. Naturmødet – Verdens første folkemøde om natur, blev afviklet i maj 2016. Visionen er at skabe et tilbagevendende arrangement på nationalt niveau, hvor fagdiscipliner som fx kunst, kultur, arkitektur, bosætning, politik og debat smelter sammen med naturen. Samtidig er det formålet også at lade holdninger og konfliktende natursyn mødes.

Gruppens opgave lød:

Skal arbejde med udvikling af en app der indeholder program etc. og er brugerorienteret. Endvidere skal hjemmesiden videreudvikles ift. tilmeldningsmoduler (stande og aktiviteter). Endelig skal der analyseres på kommunikationsformen SoMe.


Gruppemedlemmer

Louis Loeb – Interaktive Digitale Medier

Mette Kristensen – Oplevelsesdesign

Mikkel Lund – Interaktive Digitale Medier

Nicoline Lindberg – Oplevelsesdesign

Konceptvideo

Designproces

Designprocessen består i, hvordan vi gennem UCrAc-forløbet har arbejdet med udarbejdelsen af vores endelig koncept til case-samarbejdspartneren Hjørring Kommune. I vores iterationsproces har vi indsamlet forskelligt empiri, som gennem analyse, er blevet benyttet til design af vores koncept.



Indledende møde med vores case-samarbejdspartner

Indledningvis havde vi et møde med Daniel Rask Christensen og Rebecca Dalgaard Knudsen, der er repræsentanter fra Hjørring Kommune. Formålet var at få en overordnet indsigt i begivenheden Naturmødet og de problemstillinger, som de har vedrørende vores case. Hertil havde de et konkret ønske om at udvikle en applikation til smartphones, hvor deltagere og aktører har mulighed for at få et let overblik over en programoversigt - både med beskrivelse af de forskellige begivenheder, lokationer og tider.

Derudover havde de også et ønske om at synliggøre sponsorer og optimere tilmeldingsprocessen for aktører.  Dette indebar bl.a., at moderator let skal kunne redigere data, der skal fungere på tværs af hjemmeside og applikation.






visit

På besøg i Hirtshals og møde med Weltklasse

Vi var på besøg i Hirtshals for at se omgivelserne, hvor Naturmødet bliver afholdt, hvilket vi bl.a. dokumenterede med videooptagelser og billeder. Rebecca Dalgaard Knudsen viste rundt på dagen, hvor hun fortalte om budgettering, det lokale forretningsliv og tanker om de fysiske scener til næste  års begivenhed. Det har givet os en bedre forståelse af de fysiske såvel som de logistiske rammer.

Hirtshals På baggrund af mødet med Hjørring Kommune og deres evalueringsrapport besøgte vi også Weltklasse (reklamebureau), der har ageret sparringspartner og stået for den visuelle identitet. Mikael Espensen (Creative Producer) gav indblik i, set ud fra deres perspektiv, de udfordringer Naturmødet står over for, og hvad der fremadrettet er planlagt for at nå målsætningen om 10.000 gæster i 2017 og 20.000 gæster i 2018.

weltklasse




dialog

Feltarbejde/empiri-indsamling

På baggrund af sparring med Hjørring Kommune og Weltklasse, udarbejde vi sammen med gruppe 17 en række spørgsmål til kvalitative interviews. Da næste Naturmøde først bliver afholdt i maj 2017, vil vi ikke have mulighed for at tage på feltarbejde og danne et empirisk grundlag for begivenheden. Som alternativ valgte vi at tage til Bæredygtighedsfestival i Aalborg. Vores fokus var at få indsigt i gæsternes viden om programmet og måden hvorpå de orienterer sig om begivenheder, destination etc. på selve dagen. Et andet fokus var aktørerne og deres tilmeldingsproces. Med kvalitative interviews fik vi indsigt i selve processen og de udfordringer der har været.

Kvalitativt interview

Vi valgte også at indsamle empiri ved deltagerobservation, hvor vi havde udstyret én person med et GoPro, der var monteret på hovedet. Idéen bag var bl.a. at se hvilke hjælpemidler undervejs, der skulle benyttes for at finde rundt på Bæredygtighedsfestivalen. Videoen blev efterfølgende delt op i Video Snippets, for at kunne vise eksempler  på mulige problemstillinger. I alt blev 40 minutters video til otte Snippets.



Deltager Observation




dialog

Material Storytelling

For at kunne italesætte eventuelle problemstillinger i forbindelse med Naturmødet prøvede vi kræfter med Material Storytelling, hvor man visualiserer en proces eller enkelte problemstillinger vha. en sandkasse, legetøj, leg og dialog mellem gruppemedlemmerne. Her blev der bl.a. vendt tanker om de naturlige elementer der er knyttet til Naturmødet og repræsentanter såvel som logistik ift. gæster, lokalmiljøet etc..



Material Storytelling




dialog

Video snippets

Ud fra den indsamlede empiri producerede vi, som tidligere skrevet, otte video snippets. Efterfølgende præsenterede vi 6 af disse for Daniel Rask Christensen, og diskuterede de fremviste problemstillinger, som vi mente kunne være relevante i forhold til Naturmødet. Problematikkerne omhandlede bl.a. at boderne til begivenheden skal være relevante for temaet, da det ellers kan virke misvisende. Derudover skal det sikres, at tidpunkterne på arrangementerne er præcise, således der ikke skabes forvirring for deltagerne. Det er også vigtigt, at arrangementer og boder har en klar beskrivelse, så deltagerne ved, hvad deres formål for begivenheden er. Slutvis er det relevant med skiltning i forhold til vejvisning, eftersom det er et arrangement, der foregår i hele byen.






dialog

Idegenerering

Efter mødet med vores case-samarbejdspartner og med baggrund i vores erfaringer fra den indsamlede empiri, påbegyndte vi at ideudvikle til vores færdige koncept. Vi lavede et mindmap over de funktioner, vi mente en app for Naturmødet skulle indeholde. Herefter kunne vi påbegynde produktionen af 5 video sketches, der grafisk skulle vise brugen af disse funktioner. Vi tegnede videoelementerne i hånden, som vi derefter scannede ind og redigerede på computeren. Vi indlagde et lydspor med forklaringer til videoerne.


Disse videoer fremviste vi til case-samarbejdspartneren, hvorefter vi diskuterede, hvilke elementer, vi skulle arbejde videre med til den endelige konceptvideo.






dialog

Udarbejdelse af konceptvideo

I den sidste uge arbejdede vi med at lave den endelige konceptvideo. Som det første lavede vi et manuskript, derefter filmede vi, da vi ønskede et mere realistisk udtryk af, hvordan appen skal anvendes til Naturmødet. Elementerne til appen blev udarbejdet i Adobe Illustrator, som senere blev sat sammen i filmredigeringen.

NemTilmeld

Naturmødet

Kort

Nyhedsfeed

Det tekniske

Del dette koncept med dit netværk