Gruppe 18 – Naturmødet 2017

Introduktion:

Naturmødet er et nyt årligt arrangement i Hirtshals. Her ligges der fokus på, at det skal være et folkeligt arrangement, hvor man på en neutral platform kan tale om ens interesser for naturen på tværs af fag og natursyn. Der er tre forskellige scener på Naturmødet; Thunderdome-, Life- og Learn scenen, hvor de alle har forskellige fokuspunkter. Thunderdome er til de lidt heftigere debatter, Life er et hyggehjørne, hvor man sidder i sofaer og taler om Naturen. Learn er en form for klasse, hvor ‘læren’ er en forsker, og ‘eleverne’ er nogle politikere.

Naturmødet har efterspurgt et redesign af deres Learn scene fra 2016, da scenenlokationen skal flyttes tættere på centrum og dermed gøres mere attraktiv. Der er tildelt et grønt område i Hirtshals, kaldet Cirkuspladsen, hvor der er givet frie tøjler, og hvor kun fantasien sætter grænser.

Projektbeskrivelse:

Der er visse krav konceptet skal opfylde. Såsom antallet af mennesker scenen skal huse, og at selve essensen af scenen fra 2016 skal bevares som et læringslokale, hvor forskere belærer politikerne og tilskuerne via dialog.

Gruppemedlemmer:

Anne Nold Jensen, Industrielt Design, anje14@student.aau.dk

Sebastian Bendix, Industrielt Design, sbie13@student.aau.dk

Mattias Kornum, Oplevelsesdesign, mkornu16@student.aau.dk

Anne-Mette Falch, Oplevelsesdesign, afalch16@student.aau.dk

 

Endelig konceptvideo:
Første koncept video - Gågade udsmykning:

Dette koncept ligger fokus på udsmykningen af gågaden, hvor man inddrager Hirtshals' fiskersamfund med fiskenet der hænger mellem gågadens butikker samt bannere. Der er desuden placeret træer og buske for at inddrage naturen i gågaden.

1_gaderæs
Anden koncept video - Gågade leg:

Gågade-leg konceptet er et mere legende koncept hvor der bliver lagt fokus på forskellige aktiviter som er henvendt primært til børn. Her er der bl.a. 'syngende' lygtepæle med inspiration fra de Syngende Træer i Kildeparken i Aalborg. Der er desuden placeret fodspor på asfalten fra ræv, agerhøne, grævling og rådyr, som man kan følge helt hen til Learn-scenen.

2_Sequence 01
Tredje koncept video - Butikker:

I dette koncept er der lagt vægt på at inddrage de tomme butikker der er i Hirtshals. Her er ideen at der skal placeres et stort lærred som skal have titlen 'Natumødet 2017', hvor besøgende så kan være med til at sætte deres personlige præg på maleriet. Der kan desuden være en lille stand hvor børn kan male på sten, samt nogle plancher hvor man kan læse om de lokale beboere.

3_Butik-ræs
Fjerde koncept video - Beboergade:

Det fjerde koncept handler om hvordan man kan gøre beboergaden interessant at gå igennem. Der er her lagt vægt på at skabe en måde at få besøgende til at besøge alle boderne, eksempelvis ved en Tips 13, hvor man kan finde et svar ved hver bod og dermed være med i en konkurrence. Ligeledes skal der være lidt skulpturer så det gør turen interessant at se på også.

4_Kultur-retur
Femte koncept video - Scene:

Det femte og sidste koncept er selve scenen, ideer til hvordan man kan opbygge den, ved stadig at bevare en form for læringslokale. Der er lavet en scene hvor en 'læringsbølge' omfavner denne. Over scenen skal der hænge en lampe udformet som en hjerne for at skabe en sammenhæng mellem Learn-scenen og Thunderdome-scenen. Hjernen kan laves i balloner flettet ind i hinanden. Der er lavet siddepladser ud af et skib så det bliver en form for amfiteater. De andre siddepladser består af liggende træstammer samt stole udformet i græs, som et lounge rum hvor der kan slappes af når der ikke lige er debatter.

5_Scenerally
7/9: Kundebesøg:

Onsdag fik vi tildelt vores case samt lavet en kort research af emnet. Herefter mødtes vi kort med vores kontaktperson, Rasmus Kolind Bang, hvor han gav en kort introduktion til casen samt deres tanker og ønsker for det kommende Naturmøde. Vi havde forberedt nogle opklarende spørgsmål som blev besvaret under mødet. Derved kunne vi forberede det kommende feltarbejde i Hitshals hvor der var planlagt møde med arkitekten bag Thunderdome scenen samt en af de andre projektledere på projektet.

8-9/9: Feltarbejde

I Hirtshals fik vi en mere dybdegående introduktion til projektet, hvordan det blev opbygget i 2016 samt hvad tankerne bag projektet har været, og hvordan det blev stablet på benene.

kundemøde Oplæg ved Rebecca Dalgaard Knudsen omkring Naturmødet 2016 før rundvisning af lokation.

Der blev også belyst hvilke problematikker, der opstod undervejs og hvilke projektlederne håber, vi kan hjælpe dem med at løse. Desuden blev hele arbejdet og opbygningen af Thunderdome-scenen gennemgået af arkitekten bag, Casper Malmberg Skaftved.

LokationDen nye lokation for Learn-scenen placeret på Cirkuspladsen ved Hirtshals Bibliotek.

Efter gennemgangen blev vi vist rundt på lokationen og vist, hvor de forskellige boder og scener var placeret i 2016. Her blev der taget billeder samt optaget den ønskede gårute for hele Naturmødet 2017. Der blev undervejs fortalt om de forskellige lokationer, både hvad der fungerede, og hvad der havde været problematisk.

12/9: Material Storytelling Workshop:

For at kickstarte vores idegenerering fik vi til opgave at udvælge nogle forskellige figurer og sætte dem sammen i en kontekst bestående af en sandkasse. Derefter skulle vi relatere figurerne og deres indbyrdes forhold til hinanden og til vores case. Dette gjorde, at vi fik arbejdet med casen på en ny og kreativ måde og fik sat tankerne i gang ved hjælp af nogle ganske få rekvisitter.

Ud fra denne øvelse fik vi talt om, hvordan vi gerne vil have scenen skal opleves, samt hvordan man på forskellige måder kan lave siddepladser. Der blev desuden talt om, hvordan man kan skabe en rød tråd mellem de forskellige scener, og hvordan gæsterne blev ledt fra den ene scene til den anden.

Gruppen i gang med at idégenere i sandboxen.

12/9: Besøg af casepartners

Mandag eftermiddag fik vi besøg af vores casepartners, Rebecca Dalgaard Knudsen og Rasmus Kolind Bang, fra Hjørring Kommune. Vi viste dem en kort præsentation af, hvad vi havde af idéer til udformningen af Learnscenen, området omkring scenen samt stien, der skulle lede op til scenen. Vi fik god respons på vores ideer og fik at vide, at vi skulle fortsætte vores arbejde omkring stien til scenen. Idéen bestod heri at lave en form for læringssti, hvor der på vejen igennem gågaden skulle være forskellige informationer og aktiviteter, der skulle lede videre til scenen. Stien skulle øge publikums nysgerrighed til at fortsætte videre til scenen.

13/9: Idégenerering

Tirsdag eftermiddag startede vi med at idégenere på, hvad de forskellige aktiviteter på vejen til scenen skulle bestå af. Hvad kan fange folks opmærksomhed nok til, at de vil fortsætte ad vejen. Vi sad i plenum og skrev alle idéerne på post-it-sedler. Herefter blev de inddelt i fem forskellige kategorier, som skulle danne grundlag for de fem koncepter, der skulle videoskitseres.

Anne-Mette og Anne i gang med idégenereringen.

14/9: Skitsering

Onsdag begyndte vi at skitsere ud fra vores idégenerering. Vi begyndte lige så stille også at lave udklip til de videoer, der skulle laves.

15/9: Video lavet i FramabyFrame på en Standscan

Efter skitseringen og udklip af alle tegningerne begyndte vi at film de forskellige scener, som skulle bruges til de fem koncepter. Forinden lavede vi et storyboard, så vi havde en oversigt over, hvad der skulle skitseres, og i hvilken rækkefølge scenerne skulle komme.

Her ses gruppen i gang med at tage billeder til videoen. Der blev rykket rundt på de forskellige tegninger, og scenerne blev skiftet ud.

16/9: Videoredigering og færdiggørelse af de fem koncepter

Fredagen blev brugt på færdiggørelse af tegningerne og koncepterne. De sidste film blev optaget og redigeret. Der blev lagt lyd og tekst ind, og det hele blev passet til. Herefter blev der brugt tid på at tilpasse hjemmesiden her, få opdateret billeder og tekster.

Mattias er i gang med at færdiggøre videoerne, lægge lyd ind og sætte det hele sammen.

19/9: Præsentation af de fem koncepter for casepartners

Mandag morgen startede vi med et møde med vores casepartners; Rebecca og Rasmus. Her præsenterede vi vores fem koncepter, hvorefter vi havde en fælles samtale omkring koncepterne. Her blev der diskuteret hvilke idéer, der kunne tages med videre, og hvilke vi ikke skulle fokusere så meget på. Generelt var der positiv respons på idéerne, der manglede blot lidt finpudsning samt at sammenkoble de to gader noget mere.

Møde med casepartners, Rebekka og Rasmus.

19-21/9: Specificering af det endelige koncept

Tirsdag blev der startet med at videreudvikle det endelig koncept. Der blev lavet en overordnet skitse for hvilke aktiviteter, der skulle være undervejs, og herefter blev der startet en mere specifik skitsering over, hvordan selve aktiviterne skulle udformes. Disse grove skitser blev herefter lavet digitalt således, at de kunne sættes ind i den endelig film og vise en video i bedre kvalitet end den de fem første film blev lavet i.

Her kan man se Anne-Mette i gang med at lave en af de grove skitser til en digital tegning.


Created with flickr slideshow.
Del dette koncept med dit netværk