Brønderslev Rehab II

Gruppe 15 består af medlemmer fra 5 forskellige studier. Vi er:

Steffan fra Forretningsinnovation
Kristoffer fra Oplevelsesdesign
Jesper fra Industriel Design
Heidi fra Interaktive Digitale Medier
Marín fra Natur- og Kulturformidling
Trine fra Interaktive Digitale Medier.

Opgaven består i at finde en løsning på hvordan Stenumgård kan drage større brug af sin have. Stenumgård fungerer både som et plejehjem, men i høj grad også som rehabiliteringscenter, hvor kursister opholder sig på kortere eller længere ophold for at genskabe sin førlighed, så de kan klare sig i deres hjem igen.

Stenumgårds målgruppe er primært ældre borgere, som har behov for et intensivt træningsforløb med henblik på at højne deres de ældres aktivitets- og funktionsniveau. Borgeren kan komme fra eget hjem eller direkte fra sygehuset og kan have forskellige lidelser, det være sig ortopædkirurgiske, neurologiske eller medicinske.

Huset har et grønt område med en sø, stier, græs og en terasse med små højbede. Centeret har mange borgere, som kunne nyde godt af diverse sanseindtryk, som en veludviklet sansehave vil kunne tilbyde. Igennem lyde, dufte, følesans mm. vil borgerne kunne forbedre sin rehabilitering, da nedsat sensibilitet er et af de større behandlingsområder blandt centrets borgere.

Vores arbejdsprocesser i forbindelse med designproces:

Observation Stenumgård:

Vores Field Work-arbejde gik i princippet i gang efter to timer i gruppen, hvor vi kort havde mulighed for at lære hinanden at kende. For at undgå dobbeltarbejde, slog vi os sammen med den matchende gruppe, som også havde Rehabiliteringscenter Stenumgård som case. Af hensyn til vores rekvirent har vi vurderet, at det er mest hensigtsmæssigt at belaste denne så lidt som muligt. Derfor aftalte vi, at kun 2 fra hver gruppe skulle besøge Stenumgård, med henblik på at optage nogle film, tage billeder og interviewe nogle af medarbejderne og beboerne. Under besøget hos Stenumgård har vi taget billeder, filmet og interviewet noget af personalet og en enkelt beboer. For at skabe et yderligere indblik i hvordan det er at være begrænset i sin førlighed og være afhængig af f.eks. en kørestol, brugte vi act it out og prøvede på egen hånd at komme fra centret og ned i haven, for bagefter at køre rundt i haven.
Konklusion: Vi har i vores field work fra Stenumgård observeret, at haven på nuværende tidsunkt ikke har nogen faciliteter foruden en pavillion, der er ubrugt, en sti rundt om en sø, som er umulig at passere i en kørestol, en sø, som er grøn af alger, og som der ikke må behandles fordi det er en brandsø, en dejlig terasse, som ikke bliver brugt ret meget og nedgange til haven, som gør det besværligt og for nogle umulig at anvende.
Observationer Stenumgård:
    - Terrassen bliver ikke brugt fordi adgangen derud til ikke er tilgængelig
    - Der er ingen gelændere på udendørsarealer
    - Pavillon er øde og tom
    - Ingen ramper til kørestole fra indendørsområdet ud til terrassen
    - Stien er usikker / man synker ned
    - Askebægre er utilgængelige
    - Det er uvist om man må ryge på terrassen
    - Medarbejdere har faste rutiner
    - Høje kanter ved døre ude mod terrassen
    - Hegn omkring sø er uhensigtsmæssigt
    - Terrassen er hyggelig
    - Der er mørkt inde på centret
    - Terrassen er i skyggen
    - Søen er ikke køn og trist

Observation eksterne kilder:
Mens 4 gruppemedlemmer onsdag tog til Stenumgård, foretog de resterende af gruppemedlemmerne field work på andre områder. Vi besøgte Børnehaven Stampe, som er specielt tilpasset børn med særlige behov. Deres dertilhørende sansehave er derfor blevet tilpasset brugerne og fremstår som et godt eksempel på en sansehave, der er tilpasset målgruppen. F.eks. er stien, der fører igennem haven, lavet af stødabsorberende materiale, så barnet ikke slår sig, hvis det falder. Der er skabt udfordringer rundt omkring på ruten, så barnet kan træne sin motorik og der findes ingen planter i haven, der er giftige. På den måde sker der ikke noget ved, at børnene skulle komme til at spise noget af planterne.

Derefter besøgte vi Fremtidens Plejehjem, som er et veldokumenteret forsøgsplejehjem, som bl.a. har til formål at øge borgernes livskvalitet. De stiller sig selv det spørgsmål, at blot fordi man bor på plejehjem, kan man vel godt have det godt og have en høj grad af livskvalitet. Selvom mange beboere mest er der for den almindelige plejes skyld, har man stadig stort fokus på sanser og stimulering. Derfor er f.eks. møbleringen udformet efter møbler, som beboerne kan genkende. Derudover er der lagt vægt på farver, lyde og en masse lys.
Konklusion:
Børnehaven Stampe og Fremtidens Plejehjem er eksempler på værdier, som vi muligvis kan implementere i vores sansehave. Fra Stampe har vi observeret eksempler på redskaber og muligheder for en sansehave, mens Fremtidens Plejehjem slår på livskvalitet og indbygget sansestimulering i opbygningen af plejehjemmet.

Observation eksterne kilder:
    - Sociale aktiviteter og livskvalitet i højsædet
    - Der er fokus på lys, planter, vand, frihed, farver mm.
    - Udvalgte, hensigtsmæssige planter og buske (ikke giftige)
    - Indretningen er målgruppeorienteret
    - Hensigtsmæssigt underlag på udendørsarealer (stødabsorberende)
    - Hvileområder med overdække
    - Udfordringer er integreret del af sansehave


Fokusområder:
    - Livskvalitet --> en optimering
    - Genoptræning / rehabilitering
    - Opholdssted
    - Frirum

Material Story Lab:

Trods en vis skepsis over for arbejdet med Object Theatre, mødte vi talstærkt op til workshoppen, og engagerede os alle i opgaven. Vi opstillede de forskellige objekter i sandet og fik hurtigt en god diskussion ud af scenariet i sandkassen. Workshoppen var en succes på den måde, at vi hurtigt fik et godt indblik i hinandens forståelse for casen. Det viste sig, at vi alle var ret enige om problematikken i casen og derfor ikke fik den store nye forståelse for hvordan vi kan angribe casen. Vi kastede dog nye bolde i luften, selvom vores fælles forståelse fortsatte med at være den samme.

Scrum:

Vi har valgt at bruge scrum, fordi vi på denne måde at kan give hinanden briefings om, hvor vi er henne i vores processser og hvilke deadlines vi har hver dag. Det fungerer ganske godt, idet vi på denne måde får struktur i vores samarbejde og ved, hvad hinanden foretager sig.

Brainstorming:
I forbindelse med vores brainstorming, har vi arbejdet os frem til følgende idéer inden for projektet "sansehave Stenumgård".

Vores arbejsprocesser i forbindelse med videosketces

I uge 2 indsnævrede vi vores fokusområder og brainstormede ud fra de fokusområder, som har været centrale i vores samtaler med vores rekvirent. Fokusområderne var: livskvalitet, rehabilitering og tilgængelighed. Vi har fundet mange løsninger til Stenumgårds sansehave, men har efterfølgende igen måttet indsnævre vores idéer. Derfor startede vi en ny fokuseringsfase, som skulle overskueliggøre de mange tanker fra brainstormen. Idéer blev derfor sat op i et system inddelt i fokusområderne, så vi kunne udtage de idéer, som var bedst. Vi reflekterede efterfølgende over dette og har konkluderet, at vi i denne fase har brugt lang tid på at brainstorme de samme produkter og idéer til sansehaven, som vi gjorde helt fra starten. Samtidig erfarede vi, at vores idéer ikke var nytænkende eller innovative og i høj grad kun efterkom rekvirentens ønsker – ikke vores nytænkning og kreativitet. Derfor valgte vi tre koncepter, hvoraf to havde fokus på især ét nytænkende produkt, som stadig skulle kunne efterkomme flere af rekvirentens ønsker. Det sidste koncept var et godt eksempel en sansehave, som var mere sandsynligt for rekvirenten at optage, foruden det efterkom mange af rekvirentens ønsker.
Da vi havde sat os fast på disse tre koncepter, gik vi i gang med at udtænke story boards til de tre koncepter. Derefter var det forholdsvist nemt at gå i gang med at producere sketchene i form af små filmklip af skuespil foran green screen, udtænke remedier til brug i klipsene, stop motion og desuden at kunne illustrere koncepterne på flere måder. Da vi havde vores stop motion og filmklip klar, gik vi i gang med at producere to af koncepterne med de mere produktspecifikke idéer. Det sidste idékoncept har vi ikke haft mulighed for at sketche via video, så denne har vi fremlagt via en skitsering i hånden. Foruden de to videosketches har vi brugt ugen på at lave snippets, hvilket har givet en god øvelse til alle, som har villet lære Adobe Premiere Pro at kende.
Overordnet set er der i forhold til Stenumgård det gennemgående problem, at det er svært for borgerne at komme ned til haven. Vi mener, at det uhensigtsmæssigt at planlægge en god sansehave til beboerne, hvis det ikke er muligt at komme ned i den. Samtidig er det ikke hensigtsmæssigt at bruge tid på at planlægge en nedgang til haven, hvis der ikke en god have at besøge. Derfor har vi valgt at finde en praktisk løsning i form af en ”trampe”, som er en kombination af en trappe og en rampe, som skal føre beboeren direkte fra terrassen og ned i haven. Denne idé knytter sig til alle tre koncepter, og vi har derfor valgt at lægge fokus på haven og dermed ikke bruge mere energi end højest nødvendigt på nedgangen.


Koncept 1: Konceptidéen bag koncept 1 illustrerer vores idé vedrørende en klassisk sansehave, som indebærer både natur, øvelser med ”afstikkere” på hovedruten, hvor man kan genoptræne, men også hvilesteder. Vores kerneobjekt i dette koncept drejer sig om de interaktive skærme, som bliver opsat i haven. Her kan borgeren både øve motorik og genoptræne sin hjerne, hvis denne f.eks. har haft en hjerneblødning og har taget skade.

Koncept 2: I koncept 2 har vi igen fokuseret på at kombinere genoptræningen med teknologi. Her vil vi bygge et plateau, som skal være interaktivt og som derfor skal kunne lyse. Der skal tilhøre nogle store, tunge figurer, som både skal fungere som spilbrikker og som en slag genoptræning af muskler, da de skal være passende store og tunge. Spillepladen lyser op og viser borgeren farver og forskellige strategier, som borgeren skal efterkomme.

Koncept 3: Koncept 3 betragtes som den mest målgruppeorienterede sansehave, som efterkommer flest af rekvirentens ønsker. Det drejer sig om tilforladelige ændringer til haven, som er inden for økonomisk rækkevidde for Stenumgård. Det drejer sig om en ”klassisk” sansehave hvor der er lagt fokus på øvelser for borgerne, frirum, sanser, genoptræning mv.
Del dette koncept med dit netværk