2024 – Gruppe 6

Casebeskrivelse

Gruppen skal på to uger udvikle en digital service, der kan forbedre virksomheden Gabriels digitale interaktion med deres kunder. Dette skal lede til en konceptpræsentation formidlet, enten som en prototype eller en videoskitse, der kommunikerer konceptets kvaliteter.

Gruppemedlemmer

Johanne Krøyer Johansen – Interaktive digitale medier – johjoh21@student.aau.dk
Anne Kjærulff Andersen – Interaktive digitale medier – anneka21@student.aau.dk
Simon Mathiesen – Oplevelsesdesign – smathi24@student.aau.dk
Sofie Martensen – Oplevelsesdesign – srma21@student.aau.dk
Valentyna Cheshenko – Oplevelsesdesign – vchesh24@student.aau.dk
Tobias Ashton – Interaktive digitale medier – tashto21@student.aau.dk

Feltarbejde & empiri

Vi har søgt bredt i vores empiriindsamling for at få så nuanceret et perspektiv som muligt på Gabriels interessenter og tekstilbranchen generelt. Derfor besøgte vi Thomas Thomsen fra Circle Supply i hans showroom og gennemførte interviews med både arkitekter og indretningsarkitekter. Derudover dykkede vi ned i ny forskning om digitale teknologier for at forstå, hvordan de kan understøtte de behov og udfordringer, vi identificerede. Vores mål var at forstå brugernes oplevelse med tekstilvalg i praksis, hvor vi især fokuserede på de sanselige kvaliteter – hvordan tekstiler ikke bare skal se godt ud, men også føles rigtige. Dette er en særlig udfordring at oversætte til digitale løsninger, men samtidig også en spændende mulighed.

Efter dataindsamlingen skrev vi al vores data ud på digitale post-it notes og organiserede det hele i et affinitydiagram. Her inddelte vi dataen i ni overordnede kategorier, som vi derefter kombinerede og kondenserede til ni centrale problemstillinger, vi kunne arbejde videre med.

Det behov vi fandt det største potentiale i kaldte vi for convenience – da det skal være nemt og hurtigt at finde information og sammenligne produkter digitalt, da tekstilvalg ofte er ét af mange gøremål i en travl hverdag. En løsning, der kan gøre det lettere at navigere mellem tekstilernes egenskaber og præsentere dem på en intuitiv og lettilgængelig måde, vil derfor kunne tilføre stor værdi i kundernes arbejdsproces.

De ni centrale problemstillinger

Herefter indledte vi en dialog med Jeppe fra Gabriel, hvor vi præsenterede vores fund ved hjælp af Core Design-modellen og et tilhørende slideshow. Gennem denne præsentation argumenterede vi for, hvorfor vi ser convenience som den mest centrale problemstilling og understøttede det med vores data og indsigter. Jeppe var enig i vores vurdering og opfordrede os til at arbejde videre med denne tilgang.

Vi afholdt et møde med Jeppe Mogensen fra Gabriel fredag d. 1/11, hvor vi præsenterede vores fund gennem et oplæg og slideshow baseret på vores kvalitetskriterier. Målet var at få hans input for enten at bekræfte, udvikle eller ændre vores nuværende designretning. Mødets fokus var på kriterierne “convenience,” “positiv medieret sanselighed” og “designproces.”

Jeppe understregede Gabriels ønske om at ændre deres rolle i kundernes designproces ved at blive inddraget tidligere. Målet er, at Gabriel bliver “top of mind” for kunderne tidligt i processen, hvor reelle stofprøver først kommer ind i billedet senere. Ambitionen er, at kunderne primært tænker på at vælge Gabriel og sekundært på specifikke tekstiler, hvilket er en ændring fra den nuværende situation.

Ved hjælp af Core Design-modellen og vores data argumenterede vi for, at convenience er den mest centrale problemstilling. Jeppe var enig i vores vurdering og opfordrede os til at fortsætte med denne tilgang.

Aftalt core design med Jeppe fra Gabriel

Prototyping

Baseret på vores data begyndte vi at formulere HMW-spørgsmål (How Might We…) for at finde løsninger på, hvordan vi kunne gøre beslutningsprocessen mere convenient for kunderne. Gennem en iterativ brainstormproces havde vi vi flere ideer oppe at vende. Bl.a. et inspirations socialt medie med inspiration i LinkedIn og Pinterest hvor fagfolk kunne dele projekter til inspiration for hinanden inde i Gabriels tekstilunivers.

Dog blev vi efter en god dialog enige om at udvikle en funktion til Gabriels hjemmeside, hvor en generativ AI-moodboard kan inspirere potentielle kunder ved at fremhæve tekstilernes egenskaber og muligheder.

Idéen udsprang af et ønske fra Gabriel om at blive involveret tidligere i designprocessen, hvilket også blev bekræftet i vores interview med Thomas Thomsen. Arkitekterne, vi talte med, udtrykte desuden et ønske om flere inspirationsværktøjer. Vi fandt derfor, at det ville være oplagt at skabe et convenient værktøj, som trækker brugerne ind på Gabriels hjemmeside og nudger dem til at lade sig inspirere af Gabriels tekstiler allerede i de indledende stadier af deres projekter.

Baseret på vores data begyndte vi at formulere HMW-spørgsmål (How Might We…) for at finde løsninger, der kunne gøre beslutningsprocessen mere convenient for kunderne. Gennem en iterativ brainstormproces overvejede vi flere idéer, herunder et inspirationsnetværk à la LinkedIn eller Pinterest, hvor fagfolk kunne dele projekter og inspiration inden for Gabriels tekstilunivers.

Efter en god dialog blev vi dog enige om at udvikle en funktion til Gabriels hjemmeside, hvor en generativ AI-moodboard inspirerer potentielle kunder ved at fremhæve tekstilernes egenskaber og muligheder. Idéen udsprang af Gabriels ønske om at blive involveret tidligere i designprocessen, hvilket blev bekræftet af både vores interview med Thomas Thomsen og arkitekternes udtryk for et behov for flere inspirationsværktøjer. Vi fandt derfor, at det ville være oplagt at skabe et convenient værktøj, som engagerer brugerne på Gabriels hjemmeside og nudger dem til at lade sig inspirere af tekstilerne fra Gabriels katalog allerede i de indledende faser af deres projekter.

Concept video

Konceptet forklaret

Vores design bygger på vores HMW-spørgsmål: “Hvordan kan vi skabe en digital løsning, der gengiver tekstilerne (visuelt og auditivt) positivt, som er en convenient brugeroplevelse, der herved reducerer behovet for fysiske stofprøver?”. Dette udsprang på baggrund af øvelserne med bl.a. coredesign og brainstorm-øvelsen (Idé-ku), med fagligt afsæt i vores empiriindsamling og etnografiske undersøgelser med forskellige aktører i tekstilbranchen.

Vores undersøgelse, designarbejde og prototype udmøntede sig i et koncept, vi kalder for ‘GabiVerse’: en AI moodboard-generator internt på Gabriels hjemmeside, som skal være convenient, inspirerende og fungere som et ‘one-stop-shop’ for både indretningsarkitekten og kunden.

Med denne funktion kan indretningsarkitekten samle inspiration ved brug af en AI-algoritme, som opstiller en række billeder, videoer og lydklip, der tilsammen skaber et æstetisk udtryk og gengiver tekstiler i en medieret, positiv og inspirerende ramme. Derved kan indretningsarkitekten både få en fornemmelse for den stil, de ønsker at skabe med det valgte tekstil, og samtidig vælge det helt rigtige materiale til deres proces for at mindske behovet for fysiske stofprøver. Brugen af billede, lyd og video skaber en multimodal oplevelse på tværs af sprog og kultur, som vil gøre det nemmere for arkitekten at vælge det rigtige stof og videreformidle sin idé til kunden.

Omdrejningspunktet og inspirationen for konceptet udspringer af kerneværdien ‘convenience’. Dette gjorde vi på baggrund af oplevelser blandt vores respondenter i vores empiri. Hertil har Gabriel et ønske om at være mere top-of-mind hos arkitekterne og tilbyde et værktøj, der kan inspirere til projekter. Det indledende problem handlede i høj grad om at finde en måde at digitalisere den taktile fornemmelse af et stof på. Det er som sagt svært – hvis ikke umuligt – med de teknologier, vi har i dag. Denne fornemmelse har vi forsøgt at erstatte ved at aktivere de andre sanser gennem et moodboard, hvor man både kan se og høre stoffet. Målgruppen er primært fagfolk, der godt kan sætte sig ind i, hvordan uld føles; derfor er målet at erstatte eller udskyde den fysiske vareprøve ved at skabe billedlige og auditive associationer, som pirrer de andre sanser.