Casebeskrivelse:
Ubemandet udstilling ved Skansen i Hals
På Hals Museum fortælles historien om Hals byens opkomst og udvikling, hvor Limfjorden har spillet en vigtig rolle. Selve museet ligger inde på Hals Skanse, som er et gammelt fæstningsværk fra renæssancen. Skansen er et helt unikt levn, da den er den eneste af sin slags i Danmark fra denne periode. I dag er kun resterne tilbage i form af voldgrav, volde og to bygninger, men i museets udstillinger formidles Skansens konstruktion og historie i krig og fred fra anlæggelsen i 1625 til nedlæggelsen i 1848. Herefter overgik skansen til forskellige brug, såsom karantænestation, kommunekontor og privatbolig for den tyske øverstkommanderende på egnen under 2. verdenskrig, indtil Skansen i 1972 blev til museum.
Økonomiske udfordringer over de senere år har ført til lukning af mindre afdelinger rundt omkring i landet. Heriblandt Skansen. Et alternativ til lukning af afdelinger er at arbejde med ubemandede museer og udstillingssteder.
Dette indebærer et re-design af udstillingsstedet; både de fysiske rammer såvel udstillingsdesignet, samtidig med at personalet bliver fjernet fra udstillingen. Re-designet af udstillingen betyder også at formidlingsformen skal gentænkes, så den tilgodeser kurator og kustoders roller ved en udstilling, samt en stedsbunden oplevelse; noget der gør de fysiske rammer og lokation til en kritisk design komponent.
Denne case præsenteres i forbindelse med et større nationalt forskningsprojekt, VoresMuseum.DK, der skal afdække forskellige aspekter af museumsformidlingen, bl.a. gennem IT-baserede designs.
Målgruppen: Målgruppen over besøgende spænder meget bredt, men i forbindelse med det tiltaget om at gøre museet ubemandet, undersøges potentialet for at inkludere typiske ikke-brugere af museer, hvilket åbner for en meget bred potentiel brugergruppe. Det kan være en introspektiv rejse, hvor I stiller jer selv spørgsmålet: hvilke digitale/ teknologiske tiltag skal der til for, at jeg føler mig draget til og får interesse for at besøge udstillingen?
Problemstillingen: Hals Skanse skal gennemgå en ombygning, hvor indgang til museet, sikring af udstillingsobjekter osv. bliver gjort selvbetjent, som vi kender det fra bl.a. biblioteker rundt omkring i landet. I samme ombæring skal der udvikles og implementeres en digital løsning, der kan formidle udstillingen til gæsterne.
Dette re-design indebærer bl.a. en løsning, der kan navigere/guide gæsten rundt ved udstillingen; formidle viden om udstillingen/artefakterne; formidle så det både er underholdende, men også oplysende.
Konceptbeskrivelse:
Da vi skulle udarbejde vores endelige koncept og herunder konceptvideo, kiggede vi tilbage i vores designproces for at tage udgangspunkt i vores designkriterier samt konceptretninger. Disse kriterier og retninger affødte denne problemformulering: “Hvordan gør vi Hals Skanse til et selvbetjent museum, der formidler Hals bys historie gennem en digital oplevelse?” Vi følte det nødvendigt at opstille en problemformulering, inden vi udarbejdede den endelige konceptvideo for at give os et overblik over, hvad vi egentlig søgte at løse.
Vi udarbejdede nogle modeller, der viste vores kriterier og retninger. Designkriterierne opstillede vi i følgende core design model:
Udover modellen for kriterierne ses også tre modeller for vores konceptretninger, der tilsammen udgør det hele koncept. De tre retninger ses i følgende modeller:
I udviklingen af vores endelige konceptvideo besluttede vi at kalde vores koncept for “Et aktivt museum”.
Med det aktive museum som det gennemgående koncept, går de to andre konceptretninger, minibyen og museets narrativ, ind som to underkoncepter, der ses anvendt i form af en app til de besøgende på Hals Skanse. Denne app består af to muligheder: “Museumsdetektiv” samt “museumsvandring”, som er to måder at opleve museets på.
Det aktive museum udspiller sig gennem den kronologiske gennemgang af museets rum, hvor de besøgendes sanser ses komme i spil vha. sanseindtryk som lyd, lugt/duft, følesansen, vind, temperaturændringer m.m. Vi ser dette som et gennemgående koncept for museet, som lige nu kun lægger op til brugen af ganske få sanser hos den besøgende. Vi ønsker derfor hele “sanse-paletten” sat i omdrejninger ved de besøgende for at skabe en mere aktiv og mindeværdig oplevelse.
I app’en dækker “museumsdetektiv” over en form for skattejagt, hvor gåder skal løses for at udløse nogle svar, for derefter at indsamle point og score så højt på ranglisten som muligt. Undervejs føres den besøgende gennem museets rum, hvor gåderne skal løses én efter én.
“Museumsvandring” dækker over muligheden for at udforske den opstillede miniby; bl.a. ved hjælp af augmented reality. Her ses der på smartphones skærm karakterer fra Hals by i gamle dage, hvor der fortælles om byens historie. Der er derfor tale om en form for byvandring dog på “museumsplan”.
Den endelige konceptvideo ses under fanen “Konceptvideo” her på siden.
God fornøjelse! 😀
Gruppemedlemmer (fra venstre):
– Amalie Skov (Oplevelsesdesign)
– Casper Schacht (Interaktive Digitale Medier)
– Signe Johannsen (Oplevelsesdesign)
– Jonas Sterregaard (Interaktive Digitale Medier)
– Trine Christensen (Oplevelsesdesign)
– Asvini Rajarajan (Interaktive Digitale Medier)
Det færdige koncept
Designprocessen
Den indledende fase
Fredag den 8. september – Casepræsentation:
Om fredagen fik vi præsenteret vores case, Hals Skanse, af vores casepartner. Her fik vi afklaret museets problemer. Der var også mulighed for at få afklaret spørgsmål til casebeskrivelsen, som ses indsat i første fane.
Empiriindsamling og konceptudvikling
Mandag den 11. september – Gruppearbejde:
Mandagen efter mødtes vi i gruppen, hvor casen blev snakket igennem, og der blev lagt en plan for den kommende empiriindsamling dagen efter. Der blev bl.a. aftalt kørsel og uddelt roller blandt gruppens medlemmer. Disse roller var vigtige i forhold til empiriindsamlingen, da hver person havde til opgave at indsamle en bestemt type af data i felten.
I uddelingen af roller havde vi især fokus på, hvordan vi som individer oplevede museet, hvorfor vi bl.a. havde til opgave at nedskrive sanseindtryk, tage billeder og optage video. Derudover ønskede vi at foretage interview med museets nuværende bestyrer samt besøgende gæster og observere disses bevægelsesmønstre.
Tirsdag den 12. september – Empiriindsamling/feltarbejde:
Efter forelæsingen om tirsdagen kørte vi til Hals Skanse. Idet vi er tre grupper, der har samme case, blev vi enige med de andre grupper om at indsamle empiri, der efterfølgende skulle deles på tværs af grupperne.
Vores gruppe sørgede for at interviewe bestyreren af museet, tage billeder og optage video af museet både indenfor som udenfor samt nedskrive sanseindtryk, mens vi gik rundt og så udstillingen.
Da der ikke var nogen besøgende på museet, da vi var derude, betragtede vi hinandens bevægelsesmønstre i stedet. Dette betød dog også, at vi ikke kunne interviewe de besøgende. Vi adspurgte derfor bestyreren i forhold til de besøgende, der normaltvis besøger museet.
Efterfølgende blev den indsamlede empiri delt mellem grupperne over Google Drev.
Onsdag den 13. september – Gruppearbejde:
Dagen efter feltarbejdet mødtes vi igen i gruppen. På dagens dagsorden var at danne et overblik over den indsamlede empiri.
Til en start opstillede vi kravene til designet fra casebeskrivelsen. Derefter kiggede vi på kravene/ønskerne fra museets bestyrer, hvilke gæster der normaltvis besøgte museet, og hvilke elementer ved museet, disse brød sig om i forvejen.
Torsdag og fredag den 14. og 15. september – Gruppearbejde:
Vi indledte “konceptudformningsfasen” med at tage de diskussioner, der opstod på baggrund af vores observationer med videre som grundlag for den problemstilling, som konceptet/erne skal løse.
Vi så flere problemstillinger, som kunne løses på forskellig vis, hvorfor vi delte os op individuelt, hvor vi gav tankestregerne frit spil i forhold til, hvilket problem vi ville fokusere på, og hvorledes det kunne løses. Vi udarbejdede i forbindelse hermed hver især skitser på papir.
– Narrativitet/sammenhæng/kohærens/struktur/kronologi = how to tell a tale (Signe)
– Den personlige formidling/vejledning (Jonas)
– Behov for at fange min opmærksomhed (Asvini)
– Muligheden for selvbetjening samt den kronologiske rækkefølge af rummene (Trine)
– Audiovisuelle elementer for øget blikfang (Casper)
Herefter præsenterede vi vores individuelle koncepter for hinanden i plenum, og diskuterede deres gode og dårlige elementer i forhold til casens problemstillinger.
Derefter forsøgte vi at samle de gode ideer til tre forskellige temaer, som kunne være interessant at arbejde med:
– Narrativitet
– Rød tråd/struktur/kronologi
– Interaktion (interaktiv udstilling)
Med fokus på følgende spørgsmål: Hvordan kan vi gøre Hals by og Hals Skanse til en mere sammenhængende oplevelse? Dette resulterede i disse tre konceptretninger:
Minibyen:
Gør opmærksom på, hvordan byen har udviklet sig over tiden. På denne måde vil der blive skabt en klar rød tråd for historiens narratologi. Den røde tråd vil åbne muligheden for at guide de besøgende gennem udstillingerne fra start til slut, og derved sikres, at de besøgende oplever hele udstillingen.
Et aktivt museum:
Et museum, der skaber aktiviteter for de besøgende med et mål om at binde museum og Hals by sammen, f.eks. gennem en byvandring, der i højere grad integrere den viden, museet ønsker at formidle. Herunder også (yderligere) udforskning af museet.
Museets narrativ:
En løbende historie omkring de fremviste artefakter fremvist kronologisk gennem udstillingen, dette tilknytter et narrativ til materialet hvilket skaber en mere opfyldende, interessant og komplet oplevelse. Samtidig kunne der kobles én eller flere historiske personer (fiktive eller ej), som fortæller om museets og byens historie kan videre forstærke denne oplevelse da et personlig forhold bliver oprettet mellem artefakterne og gæster.
Alle disse ideer udsprang sig fra vores observationer (empiri) samt af vores skitser. Vores bruger er os selv, da vi på vores museumsbesøg ikke mødte nogen gæster, som vi kunne observere.
Mandag den 18. september – Gruppearbejde og møde med casepartner:
Om mandagen skulle vi igen mødes med vores casepartner. Forinden dette møde færdiggjorde vi vores skitser af koncepterne og gjorde klar til at kunne præsentere dem på mødet.
Til mødet fik vi fra vores casepartner feedback på vores tre udarbejdede koncepter.
Tirsdag den 19. september – Intro til video sketching og gruppearbejde:
Vi blev om morgenen introduceret til video sketching, og hvordan dette kunne gribes an. Efter forelæsningen lavede vi gruppearbejde, hvor dagsorden for dagen efter blev udarbejdet og lektier blev uddelt.
Onsdag den 20. september – Video sketching og website:
Om morgenen lagde vi ud med at pitche ideer til vores skitseringsvideoer. Som lektier til denne dag havde vi aftalt at udarbejde nogle forslag til story board til disse videoer, som vi gennemgik sammen på gruppen. Herefter uddelte vi os i tre hold, hvor ét hold påbegyndte arbejdet med denne side på ucrac.dk, mens de to andre grupper arbejdede med hvert deres story board og udarbejdelse af video sketch.
Torsdag den 21. september – Video sketching og website:
Vi mødtes tidligt torsdag morgen for at skitsere, optage og redigere den sidste video sketch. Ligeledes blev der arbejdet videre på vores konceptside på websitet.
Derefter tog vi et gruppebillede til vores website og uploadede vores tre video sketches.
Over middag var vi til kritiksession, hvor to andre grupper skulle give os feedback på vores videoer. Af konstruktiv kritik fik vi at vide, at det var lidt svært for de andre grupper at forstå, når vi forsøgte at vise, at vores app havde mulighed for augmented reality. Derudover var nogle af klippene med tekst lidt for hurtige, mens andre var lidt for langsomme. Vi fik ikke kritik på selve koncepterne.
Fredag den 22. september – Konceptvideo:
Fredagen var vores sidste dag til at arbejde på vores endelige koncept. Det betød, at vi også begyndte på vores endelige konceptvideo.
Vi brugte dagen på at tegne et storyboard for den endelige video, hvor vi gennemgik det narrative aspekt i filmen samt hvilke filmtekniske virkemidler, vi ønskede at anvende for at give et bestemt udtryk i konceptvideoen. Mens filmen blev redigeret, havde vi computeren sat til storskærmen, så vi alle kunne følge med og komme med eventuelle forslag og forbedringer.
Det endte med at blive en lang dag, hvorfor resten af filmen blev justeret til over weekenden, så den var klar til at blive vist til U-CrAc 2017-konferencen mandag formiddag.
Mandag den 25. september – U-CrAc 2017-konference:
Mandag klokken 10 skal vi, gruppe 1, fremlægge vores endelige koncept og dertilhørende video for resten af holdet. Vi glæder os til at præsentere vores koncept 😉
Videoskitser
Video 1 – Et aktivt museum:
Video 2 – Miniby:
Video 3 – Museets narrativ: