Casebeskrivelse:
Aalborg Kaserne
Konceptet kan beskrives som en Efterforskningskasse, som består af en robust materiale, det samme som den tidligere kasse. Den har forskellige skuffer, som er emneopdelt. Kassen har hjul i den ene den kan transporteres af kun en person.
Kassen har en opdateret, let-overskuelige design af efterforskningskassen. Det er det nemt at have et overblik over det forskellige værktøj, når man bruger den. skuffer trækkes let ud, som om de kører på skinner. hver skuffe har sin egen farve. Værktøjet er mærket med de forskellige farver så det er nemt at se, hvilken skuffe de hører til.
Det værktøj som skal bruges på efterforskningsstedet opbevares i en separat taske, som bæres med ud på efterforsknings stedet. Tasken er formet som et rundt tæppe med gennemsigtige lommer. tasken lukker ved blot at hive i to snører. den nye taske tages på ryggen. Tasken er behagelig at have på, da ryggen er lavet i fast materiale og med to brede stropper til at tage den på ryggen. Derudover består bunden ligeledes af hårdt materiale, hvor gipsen og andet større værktøj står stabilt.
Værktøjet ligger overskueligt i gennemsigtige lommer og det er derfor nemt at finde det rigtige værktøj.
Da han er færdig smider han alt værktøjet ned i tasken og hiver i tasken snører for at lukke tasken igen.
Konceptvideo:
Designprocess:
Uge 1 – Research
Første Møde
Efter inddeling af grupper skulle gruppen mødes med en repræsentant fra Aalborg Kaserne, Lærke, som er tilknyttet kasernen som kordinator. Forud for mødet havde gruppen fået tildelt casen og dertil lavet nogle indledende spørgsmål ud fra den information der var givet.
Problemet som Militær Politiet stod overfor var deres efterforskningssæt. Sættet var ikke særligt praktisk og optimeret til de situationer som de står overfor, eksempelvis i Afghanistan. Specielt når de skulle have deres udstyr fra basen og ud til efterforskningsstedet, kunne de komme i problemer med opbevaring af deres udstyr. Ud fra mødet med Lærke, fik gruppen et dybere indsigt i den egentlige case og nogle af problematikkerne som MP’erne stod overfor.
Field Work – Interview
Dagen efter skulle gruppen mødes med Kaptajn Kasper Bie Jakobsen og Chef-Sergeant Karsten Sørensen ude på Aalborg kaserne, til et field-work med interview. Til dette møde blev efterforskningsættet fremvist, og hvordan dette var inddelt i fire kufferter; DNA, fingerprint, værktøjer, afstøbning. Gruppen fik lov til at inteviewe Kasper og Karsten efter præsnentationen af efterforskningsættet.
Det var vigtigt at obsevere deres kropsspog til de forskellige spørgsmål – dette kan hjælpe med at forstå problemet bedre, eller hvor stort eller småt det enkelte problem kan være. Gruppen ville gerne have en bedre forståelse af hvordan efterforskningsættet blev brugt i Afganistan, men pga. omstændighederne var det svært at fremvise hvordan sættet egentlig bliver brugt. Den optimale løsning var at se hvordan de andre MP’er brugte det i træning på kasernen.
Efter interviewet på kasernen satte gruppen sig sammen for at diskutere krav og kriterier. Hvad der ville være ’Nice to have’ og Need to have’, i forhold til et minimumskrav, med en brainstorm. Til sidst blev der sammensat et problemfelt: Gruppen vil designe fysiske produkter/opbevaringsmuligheder, som er med til at sikre en mere organiseret og strømlinet proces fra base til efterforskningsstedet.For at kunne sikre en organiseret og strømlinet proces, må vores fokus nødvendigvis være på den store kasse (overskueliggørelse af denne), såvel som tasken/”nettoposen”.
Gruppen diskuterede ligeledes problemet med gruppe 25, som er på samme case, for at sikker der var en fælles forståelse for problemet, og hvad hvert enkelt gruppe havde gjort af overvejelser.
The Service Ourboros
Ourboros er et service design værktøj og selve symobolet symbolisere en kontinuerlig cyklus. Det vil sige at servicen ikke har en fixed begyndelse, midtvejs og slutning; servicen udvider sig til forskellige bruger i forhold til udbyder og kunder. Gruppen har lavet et storyboard fra begyndelsen til slutningen, og dertil tilføjet de touchpoints til hver af de tre tidspunkter. Touchpointsene er lavet ud fra de vigtiste problematikker gruppen er kommet frem til igennem interview og research af de problematikker som militærpolitiet står overfår.Gruppen har valgt at gøre servicen meget visuel i form af tegninger på post its. Dette er valgt på grund af det vil give en bedre forståelse for medlemmer af gruppen, hvad der forståes ved storyboardet og hvert enkelt punkt der på. Det åbner samtidig op for nye tanker, da man ikke låser sig fast på en bestemt tekst og kun har denne tekst for øjenene. Begyndelsen på ouroboros er Aalborg kaserne hvor de pakker deres efterforsknings udstyr ned i deres store kasse. Kassen fragtes derefter til Afghanistan og videre til basen. Når militær politiet bliver får en sag, tager de hvad de skal bruge fra den store kasse og ned i en beholder til efterforsknings stedet. Når militærpolitiet ankommer til efterforskningsstedet, er det første de skal gøre at danne sig et overblik over stedet. Efter alt er efterforsket skal de pakke sammen og videresende beviserne til Danmark eller de lokale myndigheder. Til sidst skal der bestilles nyt udstyr, alt efter hvad der mangler.
Storytelling – Sandboks
Storytelling er en måde at formidle sit budskab, med fx ord, billeder, lyde, rekvisiter, skuespil, mm.Til projektet blev gruppen præsenteret for en sandboks hvortil der var en masse lejetøj, figurer og pynt. Til gruppen var der en ”buffet” forskellige muligheder der kunne tilføjes til sandkassen. Der måtte ikke tales sammen og hver enkelt person skulle vælge hvad de ville have intuativt og placere det over i sandkassen. I sandkassen skulle de placeres helt tilfældigt.
Der var fem forskellige kategoriere/modsætninger som gruppen skulle diskutere hvor disse kunne findes, udfra hvordan det forskellige materialle var placeret i sandkassen. De 5 var: – Kategorier/Gruppe – Her skulle gruppen ud fra hvordan materialle var placeret i sandkassen finde kategorier og grupper. Her var der flere forskellige. Bl.a: Opdelt i Danmark og Afghanistan, krigszone og hjem, mm. – Modsætninger/Kontraster – Disse kunne være krig vs. fred, da der i sandkassen er symboliker for begge og de skaber derfor modsætninger overfor hinanden. – Retninger/Barrierer/veje – I sandkassen havde gruppen lavet noger der kunne ligne en vej i form af et fly som er i Danmark og vender over mod Afghanistan, ligesom den flyver dertil. – Relationer/Connections – – Central/perifer – I sandkassen var et af de mest centrale punkter tilfældigt placeret i sandkassen; kufferten. Kufferten er det egentlig hovedpunkt som gruppen havde til opgaven.
Sandkassen hjalp gruppen til en bedre fælles forståelse af hvad der skulle arbejdes hen i mod. Det hjalp specielt at der ikke kunne tales sammen, så ingen blev påvirket af hinanden. Hvis gruppen ikke havde den samme idé for projektet ville dette kunne være at se i sandkassen, da der ville have været større uoverenstemmelser, end der rent faktisk var.
Uge 2 – Idèfasen
Behovs og metodepyramide – Sandboksen
Til uge 2 skulle gruppen igen mødes med Militær politiet, denne gang på Nordkraft og det var kun Kasper som vi fik muligheden for at snakke med. Til mødet havde gruppen nogle spørgsmål som var opstået, specielt efter arbejde med Ouroboros og sandboksen.
Da der hidtil havde arbejdet visuelt med casen, var det også en god ide at vise det til Kasper visuelt. Derfor gik gruppen ned i sandkassen igen for at filme vores forståelse af en almendelig dag med brug af efterforskningsættet, som det benyttes i Afghanistan.
Metodepyramiden blev også benyttet i sandkassen da vi fra MP’erne kun havde ’hvad de sagde’, men ikke ’hvad de gjorde’. Derfor fremstillede gruppen selv som vi forstod hvad der lagde i ’hvad de gjorde’.
Filmen blev lavet som en storrytelling med voice over, hvor figurerne blev flyttet med fingrene. Der blev lavet fem film – de fem vigtiste touchpoints fra Ouroboros service.
Gruppen viste Kasper de fem film og det gav et godt interview, hvor begge partner fik en bedre forståelse af problemet, men også hvordan problet kunne løses. Der blev snakket mulige løsninger i forhold til de problemer gruppen havde opstillet og Kasper kunne med hans erfaring forklare os hvilke fordele og ulemper der var, ved hvert enkelt mulighed.
Brainstorming
Efter mødet med Kasper var gruppen kommet tættere på hvad der ønskes at arbejde videre med og en konktret løsning.
Det blev besluttet at lave en brainstorm på post-its med billeder og tekst. Der blevet lavet en brainstorm på hver af de tidligere fem nævnte vigtigste touchpoints/problemstillinger. Hver person havde 3 minutter til at komme på en eller flere idéer til en løsning på hvert enkelt problem. Dette blev gjort fra 1-5. Da alle i gruppen havde lavet deres forslag til en løsning blev der samlet forskellige løsninger fra 1-5. Dvs at vi startede med den første problemstilling: 1. Kassen fra Danmark til Afghanistan. Ud fra de idéer der var til problemstilling to lavede gruppen så ekemspler på løsninger fra start til slut. Det endte med at blive fem forskellige løsninger, som potientielt kunne blive til en endelig løsning.
Bodystorming
For at kunne få en bedre idé af hvert enkelt koncept fra 1-5, bodystormede gruppen dem. Bodystorming er god metode til at se hvorledes et koncept ville fungerer, hvis det faktisk fandtes. Gruppen startede med ’Koncept 1’ og improviserede hvordan dette ville forløbe sig fra start til slut.
Det er en god anderledes måde at arbejde med en case og få brugt ens egen krop. Det gav også muligheden for at sortere i de 5 koncepter og få en bedre forståelse for hvilke der var gode og nær så gode.
Video Sketching
Til forberedelse af 3. møde med Lærke villle gruppen lave fem sketches af hvert enkelt koncept. Sketching er en hurtig tegning eller lignende som ikke behøver at se godt, blot den kan forståes. Til dette er der nogle forskellige metoder, blandet andet; storyboard, stopmotion, skuespil, animatics, mm. Gruppen valgte at bruge storyboard, med lidt animation fra After Effects for bedre at kunne illustrere konceptet. Dertil blev der lagt voice over på, der forklarer hvad der sker i sketchen.
Uge 3 – Realisering
3. Møde
3. møde var kun Lærke reprænsenteret fra Aalborg Kaserne. Gruppens agenda var at vise Lærke de fem forskellige koncepter. De fem koncepter var lavet som fem video sketches med en voice over. Gruppen ville gerne have Lærkes feedback og tanker på hver af de fem koncepter. Gruppen bedte Lærke om at udplukke forskellige elementer som hun kunne lide, gerne fra flere forskellige koncepter. De idéer som hun syntes bedst om var; gammeldags gynmastikstaske og ruller med farvekoder til materialle og udstyr.
Efter mødet samles gruppen og aftalte at tænke over den nye information og møde op næste dag, med en ide til et fuldendt koncept.
Realisering
De fem koncepter skulle nu samles til et koncept som gruppen vil realisere og arbejde videre med. Hvert enkelt person kom med et forslag til et koncept. Gruppen diskuterede de forskellige muligheder og kom frem til et koncept i fællesskab. Tankerne bag konceptet var ud fra den feedback som var givet under interviews, samt hvad gruppen selv syntes du kunne være en interresant løsning at lave.
Da konceptet var valgt prøvede gruppen med bodystorming igen. Denne gang med en hjemmelavet taske, som var et konkret del af konceptet. Tasken blev lavet ud af stof med snor og cardbaord. Med en prototype kunne gruppen bodystorme med tasken og få prøvet hvordan den ville fungerer i ”virkeligheden”.
Konceptvideo
Den endelig video med konceptet, blev optaget som stop motion. Gruppen overvejede også at optage filmen med Go Pro-kamera, men på grund af manglende rekvisitter blev den idé ikke realiseret. Dette skyldtes hovedsageligt at gruppen ikke mente de havde tilstrækkelige rekvisitter til at kunne lave en fyldestgørende video. Derfor var stop-motion med voice over en bedre løsning, da vi selv kunne visuelisere det essentielle i konceptvideon.