Case beskrivelse:
Formålet med dette projekt er at styrke sammenhængen mellem de kommuner og undervisningsinstitutioner som ligger langs limfjorden. Det ønskes at indføre fortællingen om Limfjorden og legenden om Limgrim i undervisningen i folkeskolerne langs limfjorden. Der ønskes et forslag til hvordan der kan opstilles et appellerende undervisningsforløb for eleverne i 1. klasse, som kan være med til at understøtte historien om Limgrim. Derudover ønskes der forslag til hvordan man også kunne udbrede historien til andre skoler og forældre.
Løsning
Det endelige koncept kan beskrives som en dynamisk undervisningspakke på hjul. Inspirationen kommer fra de allerede kendte bogbusser som findes i mange kommuner i dag. Forskellen på bogbussen og dette koncept er at den transportable undervisningspakke er et temabaseret delvist interaktivt oplevelsesunivers. Et oplevelsesunivers som skolerne kan rekvirere og få besøg af når der skal undervises i naturen, Limfjorden eller legenderne fra den gamle Asertro. Det delvist interaktive univers består af digitale narrationer af fortællinger og områder som bussen indeholder. Områderne er temabaseret og refererer til områder som man finder langs Limfjorden. Limfjordens elementer er ligeledes integreret som en del af bussens interiør. Der er elementer som fjordens liv. Fjordens liv er akvarier som børnene kan se røre og føle det nautiske element i limfjorden. Ud over fjordens liv er et andet tema vind og jord. Langs limfjorden, specielt i den vestlige del findes mange vindmøller og vinden blæser friskt over limfjordens vande. Dette tema giver børnene mulighed for at opleve vindens kræfter og føle vindens påvirkning. Endelige giver jord temaet mulighed for børnene at opleve dyrelivet som findes på landjorden langs limfjorden.
Bussen indeholder derudover noget målbaseret undervisningsmateriale som lærerne kan inddrage direkte i undervisningen.Vi tror på at man gennem minder, og ved at inddrage børnenes sanser kan påvirke relationen til Limfjordsområdet. For at inkorporere Limgrislegenden, skal der udvikles noget undervisningsmateriale som de forskellige kommuner har mulighed for at påvirke. Materialet skal afspejle kommunernes forskellighed.
Gruppemedlemmer
Michael Daugaard Lyhne – Entrepreneurial Engineering, AAU
Martin Schmidt Thomsen – Entrepreneurial Engineering, AAU
Frans Gudnarson – Natural and Cultural Heritage Management, UCN
Rebekka Rønn – Industriel Design, AAU
Tinne Majse Andersen – Oplevelsesdesign, AAU
Henriette Bille Møller – Interaktive Digitale Medier, AAU
Konceptvideo:
Designprocess:
Under designprocessen har vi behandlet følgende elementer
Dataindsamling:
Ideudvikling:
Uge 37
Indledningsvist startede workshoppen med et møde med vores rekvirent Kristian Maul fra Bunker 43, som framede casen for de tre deltagende grupper. Casen er opdelt i tre undercases, som har hver deres fokusområde. De tre fokusområder er 1. Klasse, 4. Klasse og 6. Klasse. 1. Klasse er udgangspunktet for Gruppe 17.
Framing: Målet er at udvikle en fælleskabsfølelse de ti limfjordskommuner imellem med udgangspunkt i de små klasser i områdets skoler.
Dataindsamling
Etnografi
Empiriindsamlingen er sket ved at anvende forskellige etnografiske metoder. Her kan nævnes f.eks. Interview, simuleret brug og skyggeobservation
Interview
Der blev gennemført en række kvalitative interviews af rekvirenter som er eksperter inden for den opstillede problemstillingen. Blandt andet gennemførtes flere forskellige ekspertinterviews af eksperter på undervisningsområdet. Disse interview blev gennemført som personlige interviews baseret på en forud defineret spørgeguide. Derudover blev undersøgelsen udvidet med uddybende skriftlige interviews, som via mail blev sendt ud til en række allerede eksisterende aktører på lokalområdernes turistområde. Valget af netop disse typer af interview er sket på baggrund af behovet for kvalitativ struktureret data, til at belyse et på forhånd ukendt område. De semistrukturerede personlige interviews blev forberedt inden mødet med rekvirenten, og udmøntede sig et en overordet spørgeguide. Med udgangspunkt i spørgeguiden, blev interviewet med rekvirenterne optaget på video, med henblik på at observere på interviewet efterfølgende.
Dataindsamlingen blev gennemført i tre grupper. En gruppe besøgte en Friskole som rekvirenten havde kontakt til. En anden gruppe søgte supplerende data gennem et interview med en folkeskolelærer. Den sidste gruppe udfærdigede spørgsmål som blev sendt ud til eksisterende aktører på turistområdet nær Limfjorden. Målet med at inddrage de eksisterende aktører var danne et overblik over hvor i processen de forskellige turistbureauer er i at brande deres lokalområde med udspring i Limfjorden.
Observation
Ud over interview gennemførtes en række observationer af skoleelevernes hverdag. Observationerne skulle give indblik i en 1. Klasses hverdag, samt elevernes kunnen og anvendte metoder i undervisningen. Der blev fulgt en undervisningstime i hvor en del af undervisningen foregik i undervisningslokaler og en del foregik udendørs. Der blev anvendt passiv observation til at afdække hvordan børnene agerer i forskellige undervisningssituationer. Derudover blev et kamera uddelt til et af børnene for at opnå en first-person perspektiv på en undervisningssituation i naturen. De to anvendte metoder havde forskellig indvirkning på rekvirenterne. Den passive observation havde tendens til at ”forsvinde” og ikke blive det altoverskyggende fokus for børnene. Over tid blev den passive observation i stedet mere som fluen på væggen og børnene lå ofte ikke mærke til at de blev filmet. I kontrast blev det udleverede kamera det overskyggende fokus, og fjernede let fokus fra den opgave som børnene ellers var blevet stillet. Sidstnævnte betød at målet med at udlevere kameraet ikke gav svar på de søgte spørgsmål, i stedet gav det uvurderlige indsigt krav til aktiveringstiltag som henvender sig til børn.
Videosnippets
Videosnippetsene blev lavet i redigeringsprogrammet Adobe Premiere Pro CC. Formålet med videosnippetsene var at få forskellige problemstillinger belyst, og gør os klogere på, hvad der skal arbejdes videre på, både efter lærernes ønsker og hvad vi finder et reelt problem
Object theater
Vi fik belyst forskellige problemstillinger vha. material storrytelling (sandkasse), vi fandt bl.a. ud af, at kommunerne er i grupper, og nogle er måske mere åbne over for idéen end andre. Derudover kan det være vanskeligt at kombinere turisme med klasseopgaven. Derfor bliver vores hovedfokus/langsigtet mål skolen – at finde noget materiale/opgave som de kan integrere i undervisningen. På længere sigt skal dette påvirke turismen. Vi vil komme med en løsning, som senere hen kan realiseres for at tiltrække turister (idéen skal først komme i uge 2)
Møde med Per, formanden for Limfjordsfonden, for at få større forståelse for historien om Limgrimen, hans tanker bag projektet.
Uge 38
Mandag var der møde med rekvirent, hvor vi viste sandkassen, for at belyse hvordan vi ser opgaven/problemstillinger. Derefter viste vi vores PP med det indsamlede empiri for at høre hans syn på dette. Han var interesseret i at lærerne efterspurgte et færdigt materiale, og at der skal inddrages bevægelse i undervisningen. Derudover var han indforstået med at vi ikke kunne inddrage Limgrimen i undervisningen, men mere plante et frø for at vække børnenes nysgerrighed derom.
Brainstorming
Alle skrev idéer ned på post-its i stilhed. De blev sat op på en tavle og forklaret. Nogle mindede om hinanden og blev derfor sat i grupper.
Vi fandt ud af hvilke fag der var relevant – Dansk, Musik, Billedkunst, Natur/Teknologi.
Vi fandt også ud af at det var vigtigt at skabe en oplevelse/en positivt minde, for at eleverne husker det bedre, end hvilket emne der var i en diktat.
Vi fandt fire innovationsgrene
Storyboard
Storyboardet illustrerer hvordan konceptet visuelt skal fremvises. Vi havde fire forskellige koncepter – bevæg dig med Limgrim, Limfjordens liv, Målbaseret undervisningspakke og Emneuge – og lavede derfor fire storyboards. Inden den visuelle fremstilling af storyboardet blev historien gennemgået i gruppen for at demonstrere/understrege hvilke elementer, der skulle inddrages for at få tydeliggjort budskabet i hvert koncept. Da historien blev fastlagt, startede visualiseringen af denne på post-its. På post-itsene blev hver enkelt scene tegnet og beskrevet med få ord for at illustreret scenerne og rækkefølgen deraf.
De forskellige storyboards blev realiseret gennem forskellige videosketchingsmetoder, herunder bodystorming, animatics og stop-motion.
Bodystorming
Bodystorming er en kreativ teknik der bliver brugt, til at visualisere hvordan produktet fungerer i virkeligheden uden at bruge selve produktet. I dette projekt har vi brugt bodystorming til at filme aktivitet, altså hvordan et barn ville reagere til en digital og analogisk version af skattejagt. I denne video bruger vi vores skuespiller Matin til at visualisere sig som et barn der løber/går aktivt rundt i skattejagten. Vi lavede tre poster i denne skattejagt. Den første hvor barnet(Martin) skulle scanne et QR kode, som vi printede ud, og derefter skulle barnet løse en opgave. Opgaven bestod af at tegne Limgrim grisen, ved at tegne en linje fra punkt til punkt. Her visualiserede Martin at han tegnede grisen med sin finger. Derefter skulle han løbe til den næste post,hvor barnet skulle svare på et spørgsmål om Limfjorden, hvor barnet havde tre forskellige svarmuligheder. Her fandt vi ud af at det ville være bedst for første klasse elever at få spørgsmålene og svarmulighederne læst op for dem. På den måde får børnene lært hvordan ordene er udtalt, og lærer også at læse ordene. I den sidste post skulle barnet finde forskellige ting i området f.eks. bøg. Når børnene finder et bøg ,kan de skabe en relation mellem et visuelt syn af bøget sammen med selve ordet. Det gør det lettere for børnene at lære ordene igennem visualisering og bevægelse.
For at få en ægte digital oplevelse, har vi brugt “greenscreen” metoden. Vi har klippet et stykke grønt karton, og har sat det grønne karton på mobil telefonen. Derefter har vi brugt adobe premiere til at skabe et visuel display af applikationen til den digitale skattejagt.
Dette betyder, at vi har været ude for at bevæge os for at få en mere visuel og relation til vores produkt igennem bevægelse. Det har hjulpet os at se det fra et barns perspektiv, så vi kan få en bedre forståelse af hvad eleverne har brug for. Det har også sat i gang en kreativ process, som har hjulpet os med at få andre perspektiver af produktet og skabe flere ideer der kan bruges til produktet.
Animatics
Animatics er en form af storyboard, hvor du har en tegner billeder, der giver en basisk ide hvad konceptet af produktet er. Animatics er billeder, der afspilles i video med tilhørende lydspor, som fortæller en handling om hvordan produktet bruges . Til animatics kan du vælge at bruge andres billeder eller din egne, så længe det viser hvad konceptet af produktet handler om . I vores process med animatics, har vi lavet nogler tegninger der illustrerer hvordan man kan integrere Limgrim grisen i en emneuge på en folkeskole. Derefter har vi taget billederne af tegningerne og sat et lydspor over bilederne. På lydsporet fortæller fortælleren en handling, der skaber en stemning og en historie der følger med til billederne. Så animatics er en god måde at vise produktets funktioner, hvordan det kan tilpasses og en meget rough måde vise til andre organisationer hvilke tanker og ideer man har om produktet.
Stop motion
Stop motion er en animation teknik, hvor et objekt virker til at bevæge sig. Objektet selv kan ikke bevæge sig, men hvis du tager et billede for hver bevægelse og sætter billederne i en sequence begynder objektet at komme i leve. Normalt bruger man figur lavet ud af play-doh,men i dette projekt valgte vi at bruge udklippet papir med tegnet figur på. Her stillede vi de udklippede figur i en papkasse der hedder stand scan. Stand scan som er brugt til at stabilisere kameraet og giver et hvid bagground, hvor man kan bevæge papir figurene og tage billeder til ens stop motion video. Derefter tog vi bilderne og lavede en video sequence. Her er det vigtig at huske at frames i sequencer køre på den rigtig hastighed så den ikke køre for hurtig eller for langsom. Vores stop motion video bliv brugt til at illustrere ideen om en limgrims bus, og vise til bunker 43 hvor nemt og sjovt det kunne være at transportere børn med en limgrims bus. I videoen er der også sat en sang på, for at give en stemning til videon. Stemmning for en video betyder meget, da den giver en følelse at børnene har det sjovt. I stedet for en måske sørgelig deprimerende sang som vil skabe en følelse at børnende er bange eller ked af det for at se Limgrims bussen.
Uge 39
Tredje møde med rekvirenten havde til formål at afklare den endelige retning på konceptet. Rekvirenten blev forevist fire video sketches, der skitserede de indledende koncepter. Ud fra screeningen diskuteredes der pros og cons i de forskellige videoer. Ud fra mødet blev de forskellige scener som blev rated gode, analyseret, og kombineret til det endelige koncept. Konceptudviklingen skete gennem en iterativ proces hvor koncept-indhold og præsentation blev udviklet og revideret gennem flere omgange.
Videoskitser:
Konceptmål
Videon viser det overordnede konceptmål, hvordan folk flytter fra Limfjordskommunerne, og at vi vil skabe en fællesnævner(Limgris) for alle kommunerne, så folk flytter tilbage igen.
Målbaseret undervisningspakke
Vi har samlet en målbaseret undervisningspakke i form af en Limgrimsbus. Bussen indeholder forskellige læringsmaterialer om Limfjorden geografiske, geologiske og biologiske elementer og om historien om Limgrimen. Bussen kommer rundt og besøger forskellige skoler i Limfjordskommunerne. Lærerne kan selv vælge til og fra i undervisningsmaterialet, så det passer til deres undervisning.
Formålet at give eleverne en bedre forståelse af Limfjorden og Limgrimen i form af fysiske elementer såsom akvarium med saltvand og dyr fra havbunden.
Bevæg dig med Limgrim
Dette er et forslag til hvordan Limgrim kan indtænkes i en samlet bevægelse- og læringsoplevelse i Limfjordens naturområder. Vi har gjort det ved at lave en skattejagt baseret på Limgrim fortællingen med opgaver der omfavner læringsmålene for 1. kl. i matematik, dansk og natur teknologi. Der er lavet videosketches for både en digital og en analog løsning.
Emneuge med Limgrim
Dette er et eksempel på hvordan en emneuge med Limgrim kan være. Her har vi valgt billedkunst, men andre fag såsom natur/teknologi, dansk og musik kan også inddrages.
Eleverne laver i billedkunst en papmaché gris, som kan udstilles på det lokale bibliotek, så forældre og andre kan se dem og få information omkring dette sagn.