Liftup II

Designprocess:

Metodebeskrivelse

Vi har indsamlet empiri gennem semistrukturerede interviews med to ergoterapeuter fra UCN i Aalborg, ustrukturerede interviews samt feltarbejde blandt medarbejdere hos Liftup i Støvring, uformelle telefonsamtaler med tre medarbejdere inden for genoptræningsbranchen og udformet et mindre kvalitativt spørgeskema udsendt til bekendte, som selv har gennemført og oplevet trappetræning som en del af et genoptræningsforløb (5 besvarelser).
Dertil har vi udsendt et kombineret kvalitativt og kvantitativt spørgeskema til behandlere på Aalborg Sygehus via Liftup, som vi desværre ikke har fået respons på. Som en del af U-CrAck-konceptet har vi løbende holdt møder med Lars-Mikkel Mørup-Petersen, der er udviklingschef hos Liftup. Vi har interviewet Lars-Mikkel med henblik på de tematikker, som har haft relevans for vores designproces.

Igennem ovenstående empiriindsamling har vi søgt at holde os åbne og modtagelige overfor vores respondenter, da ingen af os i gruppe 2 personligt har erfaringer med genoptræning, og vi har derfor ikke haft en forståelse for, hvad det konkret indebær. Dette mener vi har været til vores fordel: Man kan sige, at vi nødvendigt har påtaget os en “lærlingerolle” gennem U-CrAc for at forstå konteksten omkring vores case, som har tilladt os at stille helt åbne og uvidende spørgsmål. Omvendt har vores manglende erfaring til tider gjort det udfordrende at finde ud af, hvad vi har skulle spørge om. Derfor har vi også været meget kvalitativt orienterede i udformningen af vores guides til interviews samt spørgeskemaer, da vi har søgt åbne svar og erfaringsbeskrivelser. Ligeledes fordi vores empiri er indsamlet blandt et relativt lille antal af respondenter.

Nedenfor beskriver vi, hvordan følgende metoder er blevet inddraget:

• Video Snippets
• Material Storytelling: Object Theatre
• Design Fiction: Concept Scenario & Story Boards

Video snippets

På den første dag havde vi møde med vores rekvirent Lars-Mikkel, dette møde blev filmet. De næste to dage var vi ude at interviewe ergoterapeuter. Interviewet blev optaget som lydfil, og vi besøgte Liftup. Besøget blev filmet.

Nu havde vi en masse forskellig data omkring vores case. For at sortere i det valgte vi at lave video snippets. Vi så vores film og hørte vores lydfil igennem, og delte det op med små overskrifter. Vi samlede herefter de forskellige overskrifter ind i kategorier, så vi nemt kunne finde frem til de relevante klip.

Material Storytelling: Object Theatre

Torsdag i den første uge arbejdede vi med metoden Object Theatre. Til at starte med måtte vi ikke tale sammen, men skulle bare vælge de objekter som ”talte til os” og derefter placere dem i en ”sandkasse”. Da vi havde fundet de objekter, vi ville bruge, måtte vi flytte rundt på hinandens, men stadig uden at tale sammen. Det skulle vi gøre indtil, at der ikke var flere af os som flyttede rundt på tingene. Umiddelbart så det lidt rodet og forvirrende ud, men vi skulle se om vi kunne finde nogle temaer, fx samme farver, materiale, former og så videre. Herefter begyndte vi at se, om vi kunne relatere noget af det til vores case.

I midten af vores kasse var der en kokosskal. Under den lå en glaskugle, der kunne symbolisere, at den endelige løsning var gemt for os. Derfor mente Anete at vi skulle fjerne kokosskallen for bedre at komme frem til løsningen.
Der var også kunstige blomster i kassen. De kunne symbolisere noget der virker naturligt, selvom det er kunstigt, det kunne føres over på StairTraineren, som egentlig skal immittere en rigtig trappe, selvom det ikke er det.

På trods af at vores kasse virkede rodet og forvirrende, lykkedes det alligevel at få en god dialog i gang omkring, hvad de forskellige ting kunne symbolisere. Desværre kom vi ikke på nogen nye idéer, da vi blev ved med at bevæge os i de problematikker, som vi allerede kendte til. Selvom det var en sjov, anderledes og kreativ øvelse, så er det nok ikke den mest oplagte metode at bruge til vores case.

Design Fiction: Concept Scenario & Story Boards

For at omdanne vores data fra interviews med henholdsvis Lars-Mikkel Mørup-Petersen fra Liftup, firmabesøg og demonstration af stairtraineren hos Liftup i Støvring samt interviews med ergoterapeuter på UCN i Aalborg til potentielle koncepter, anvendte vi metodisk Design Fiction. De data, vi har indsamlet kvalitativt, er primærtbaseret på fagfolks erfaringer og overvejelser i fortiden, er designprocesser som udgangspunkt fremadskuende. Design Fiction inddrager fiktion og drama til at teste fremtidens teknologier og systemer ved at blotlægge alternative muligheder og veje, hvilket skaber et udgangspunkt for at diskutere disse nye retninger i forhold til, hvilke der skal arbejdes videre med, og hvilke der skal udelukkes.

Konkret brugte vi Peter Vistisens model Concept Scenario til at pille vores ovennævnte data fra hinanden og plotte det ind i et koordinatsystem, hvor de fire koordinater repræsenterer henholdsvis fakta og fiktion i hver sin modsatte retning, og fortid og fremtid i hver sin modsatte retning. De fire felter, som koordinatsystemet indrammer, repræsenterer øverst fra venstre: Historier (det man har lært, eksempler), signaler (nødvendigheder, data), myter (“drager”, misopfattelser) og scenarier (muligheder, design fiction). Altså er det det sidste felt, som man gennem de andre felter arbejder frem mod for at kunne overveje problemstillingens potentialer.

I praksis placerede vi post-its med udsagn fra vores empiri i koordinatsystemet, hvorefter vi forsøgte at koble disse sammen på kryds og tværs for at skabe ny viden og alternativer i forhold til udvikling af koncepter. Dette gjorde vi ved at trække tilfældige post-Its og udelukkende forholde os til de rammer, som de etablerede. Metoden var meget anvendelig i forhold til at se nye muligheder og tænke udover de ideer, som vi i forvejen havde arbejdet med. Samtidigt tvang modellen os til at forholde os meget kritisk til vores empiri i forhold til at diskutere vores respondenters belæg for deres påstande og deres motiver. Men idet vores scenarier naturligt, ved brug af modellen, udsprang fra vores respondenters udsagn blev disse ikke bare ideer som udsprang af ingenting eller vores egne forforståelser, men derimod med udgangspunkt i de mennesker, som virkeligt ved noget om stairtraineren, markedet som produktet optræder på, samt genoptræning og ergoterapi. Fiktive, potentielle designkoncepter med udgangspunkt i virkeligheden.

For yderligere at konkretisere disse koncepter præsenterede vi dem visuelt på Storyboards som historiefortællinger, gennem små tegninger repræsenterende en handling og kontekst omkring de forskellige scenarier. I alt designede vi seks forskellige Storyboards ud fra Concept Scenario modellen. Dette fundament brugte vi som udgangspunkt for fremstillingen af video-sketches.

Videskitser:

Konceptidé 1: Build-a-stair

Intentionen med denne idé var at udforme et sikkert trappetræningskit med udgangspunkt i børn som målgruppe. Vi lod os inspirere af, hvordan legoklodser er designet, og vi udfordrede tanken om, at trappetræning nødvendigvis skal foregå på en standard trappe. Ud fra stikord som gamification, multisensorisk design, forhindringsbaner, taktile overflader, forskellige farver og at give borgeren muligheden for selv at designe deres egen genoptrænings-“bane” kom os frem til konceptet Build-a-stair, hvor hexagonformede kasser kan skubbes sammen og blive til en trappeløsning. Tanken var, at hexagonerne både skulle kunne flyttes rundt og være mobile, men også skulle kunne stå helt stabilt og fast på gulvet for optimal sikkerhed. Ved at placere hexagonerne omkring en stang i midten, vil en borger kunne udføre genoptræning cirkulært, uden begrænsningen af at stoppe øverst på “trappen”. De forskellige hexagoner er justerbare i højden, så effekten af at gå “trapper” opnås.

Konceptidé 2: Vedligeholdelsestræning

Konceptet går ud på, at bogere eller sundhedspersonale kan købe et vægtbånd til anklerne, hvilket gør at brugeren får trænet vedkommendes muskler i fødderne og benet mere, når vedkommende går. Idet produktet er så lille og bærbart, kan borgeren kan tage produktet med hjem og det er et produkt der passer til alle bruger, da det er onesize.

Konceptidé 3: Customize

Intentionen er at overgive en stor del af medbestemmelse i forhold til udformningen af produktets design til sundhedspersonale og indkøber afhængigt af, hvilke krav der er til en specifik maskine på et bestemt sted, institution eller praksis. Dette gør Liftup allerede, hvis en køber har specifikke forslag de gerne vil have påført. Dette koncept vil yderligere formidle dette ud til indkøbere, som på den måde eksempelvis kan få indskydelse på farve- og materialevalg, antallet af trin på apparatet, hvor gelænderet skal sidde, eller give muligheden for at udforme produkt efter et meget specifikt behov. De unikke genoptræningsmaskiner vil retfærdiggøre, at Liftup tager en merpris for udviklingen og produktionen, da disse er specialdesignede.

Konceptidé 4: Stair in a box

Udgangspunktet for denne idé var en kommodelignende kasse, hvor sundhedspersonalet vil kunne “trække” trappetrin ud, ligesom skufferne i en kommode. Fordelen ved dette design er fortrinsvist, at produktet er pladsbesparende og billig i fremstilling. Ved at trinene kan trækkes ud, behøver produktet ikke tilslutning til strøm. En udgave der er tilsluttet strøm er også mulig, hvor de enkelte trin kommer ud ved at der trykkes på en knap. Sundhedspersonalet og borgeren bestemmer selv, hvor mange trappetrin der skal trækkes ud.

Konceptidé 5: Adjustable stair

Ideen er at videreudvikle Flexstep-systemet, som LiftUp allerede producerer. Flexstep-systemet er en trappe, som kan laves om til en lift for kørestolsbrugere. Alternativet til at sænke alle trin og omdanne sig til lift skulle være, at trinene i stedet “folder sig ud” og derved danner en opadgående rampe. Kørestolsbrugeren kan så køre op af rampen med hjælp fra en hjælper. Det bliver dermed hurtigere for brugeren at komme op, og derved kan trappen også hurtigere blive brugt som en almindelig trappe igen.

Konceptidé 6: Kampagne

Afslutningsvist diskuterede vi at udvikle en kommunikations- eller kampagnestrategi for Liftup udfra, hvordan Liftup vil kunne interagere både med deres brugere og slutbrugere via sociale medier. Med Instagram som medieplatform går ideen ud på at afholde et online event, hvor instagrammere ved at uploade et billede eller en video af folks brug af trapper på forskellig vis og samtidigt brug af et unikt hashtag vil “deltage”. “Gevinsten” i at være med skulle være, at Liftup for hvert upload forpligter sig til at donere et bestemt beløb til en godtgørende formål relateret til deres arbejdsområde, som eksempelvis Foreningen for børn med handicap og deres familier. Ideen er også at sætte fokus på gangbesværede og de problemstillinger der er forbundet hermed. Ved at aktivere instagrammere vil Liftup kunne være med til at nedbryde det som tabu og samtidigt skabe goodwill omkring deres brand.