Campus Bindslevs Plads II

Casebeskrivelse:

Hvem er gruppe 13?

Steffen Nygaard, Interaktive digitale medier

Marie Engkjær Christensen, Natur- og kulturformidlingsuddannelsen

Lykke Bjerregaard, Natur- og kulturformidlingsuddannelsen

Jacob Terp Christensen, Industrielt design

George Popov, Entrepreneurial Engineering

Overordnet projekt: Campus Bindslevs Plads skal indeholde plads til læring, kultur og kreativitet. Campus Bindslevs Plads er et byudviklingsprojekt i Silkeborg Kommune, hvor kommunen i samarbejde med 6 uddannelses- og kulturinstitutioner både gentænker og udvikler den nye bygning og områdets funktioner.

“Visionen er, at skabe fremtidens dynamiske og kreative markedsplads, hvor elever, studerende og borgere mødes og lærer nyt i foretagsomme fællesskaber på tværs af uddannelse, faglighed og kultur. Brugerne klædes dermed personligt og fagligt på til at leve og arbejde i deres omskiftelige og globale verden.” Link til projektets egen hjemmeside: http://campusbindslevsplads.dk/


Billedet er et projektforslag til Campus Bindslevs Plads udarbejdet af Signe Torlop Carlsen. (http://campusbindslevsplads.dk/vision)

Centrale problemstillinger givet af vores rekvirent: Den endelige video:

Den centrale problemstilling, er at skabe en bygning, som brugerne vil bruge – også i fritiden. Med andre ord, så skal bygningens design og indretning matche brugernes forventninger, drømme etc. Undervisningen og læringsforløb, der skal finde sted i den nye bygning skal have en karakter, så brugerne lærer mere. Hvilke konkrete læringsforløb, der skal finde sted i den nye bygning er pt. i sin spæde udviklingsstart.

Konceptvideo:

Designprocess:

UGE 1

Observation & analyse Hvem er brugerne og hvad er problemet?

På vores første møde med projektleder René Gabs Bargisen fik vi blandt andet præsenteret et funktionsdiagram for bygningen (som findes i projektoplæg 1. på 99 sider). I dette funktionsdiagram fik vi et overblik over hvilke funktioner Campus Bindslevs Plads skal indeholde og ud fra dette valgte vi at fokusere på en af funktionerne. Vores fokusgruppe er brugere i alderen 14-25 år primært bosat i Silkeborg kommune.

Vi var to dage i Silkeborg for at lave observationer af området og indsamle data.

Feltarbejde

Formålet med vores undersøgelse var, at belyse Læringszone 1’s anvendelse og betydning for de fremtidige brugere, og samtidig at klarlægge hvilke holdninger og ønsker målgruppen har til deres nuværende studiemiljø, samt undervisernes holdninger og engagement inden for området.

Undersøgelsen omfatter følgende seks overordnet temaer:
Køkkenområde, Individuelle arbejdsområder, Lounge, Gruppeøer, Udstilling og Informationssøgning.
Samlet set kunne undersøgelsens resultater blandt andet bidrage med de kommende brugeres syn på en række centrale spørgsmål inden for etablering af den nye bygning og komme med input til fremtidens Campus Bindslevs Plads.

Herunder ses resultatet af en spørgeskemaundersøgelse vi foretog onsdag d. 10/9 mellem kl 9.00 og 14.00. Det opnåede 79 besvarelser fra elever på Th. Langs VUC og HF.

68.36 % vil foretrække en behagelig stol frem for 31.65 % som helst vil have en mere klassisk arbejdsplads.

22.67 % kan bedst lide at arbejde i åbne rum, når de arbejder i grupper, mens 77.33 foretrækker at rummet er lukket.

80.56 % har altid noget der kan gå på internettet, når de skal arbejde i grupper.

Vi fandt derudover også ud af at eleverne typisk arbejder i grupper på 3-5 personer.

63 % svarede at de bedst kan lide at se på digitale medier frem for analoge medier.

Til sidst spurgte vi om eleverne har et sted at slappe af i løbet og efter skoletid og her svarede hele 93.51 % at de manglende sted at “hænge ud”.

Derudover lavede vi videointerview for at få kvalitativ data. Vi snakkede med lærere, elever og en bibliotekar. Se denne video under afsnittet med video snippets.

Video snippets

På vores tur til Silkeborg indsamlede vi videointerviews. Vi talte med elever, lærere og en bibliotekar. Indholdet i denne video kombineret med vores spørgeskema ledte til at vi fandt en stribe af mulige emner, men vi begrænsede os til 3 hovedproblemer, som vi ville præsentere for René. Det var Studieområder, Loungeområdet og udstillingsområdet. Da vi ønskede, at gøre det lettere både for René og os at overskue den data vi havde indsamlet, så valgte vi at finde alle de steder i vores interviews, hvor der blev omtalt ét af de tre hovedområder. Vi sorterede klippene og satte dem ind i afsnit efter hinanden. Disse klip lavede vi så til en lille kort film på ca 8 minutter. Metoden med video snippets, gav os et godt sted at starte vores diskussion med René og gav også os et meget klarere billede af problemstillingerne i de tre fokusområder. Video produktionen er vedlagt herunder:

Object Theatre (Sandbox)

I vores U-CrAc forløb deltog vi i workshoppen: “Object Theatre – Sandbox” torsdag d 11/9. I denne skulle vi bearbejde vores feltarbejde ved at dekorere vores sandkasse med legetøj og andre små nips som vi individuelt følte for at putte i sandkassen. Formålet var at etablere et “fællessprog” for vores projekt og at gruppen indrammer et fælles mål eller en fælles mening om projektforløb. Denne workshop gav os inspiration til vores projekt og arbejdsforløb.

Link til vores video i højfart med udformningen af vores sandkasse:

UGE 2

Syntese – initierende idéer til hvordan kan problematikken løses?

Mødet med René
Vi havde den 15. september møde med René. Det blev et meget givende møde. Vi havde valgt først at høre gruppe 14´s oplæg for at lade inspirere af deres idéer. Det var interessant og lærerigt at se hvor forskellig vores to gruppers arbejdsmetoder har været. De holdt sig på et meget overordnet udsyn og vores havde hele vejen i gennem været mere konkret. Det gav to lige gode, men meget forskellige resultater.

Vi havde forberedt et PowerPointshow, hvor vi startede ud med at præsentere den data vi havde samlet og hvilke udfordringer der var i den. Vi havde grundet en misforståelse kun data fra den ene skole, men til gengæld havde vi rigtig megen god data derfra.

Vi fortsatte derefter med at præsentere de tre vigtigste fokusområder vi havde funder i vores data om arbejdsområde 1. Det var: Udstillingsområder, gruppearbejdspladser, Lounge og underholdning

Vi understøttede disse tre områder med diagrammer og vores videosnippets film. Vi debatterede så med René om hvilket af det tre områder der kunne være mest interessant for det videre arbejde med Campus Bindslev Plads. René var meget tilfreds med, at vores tre fokusområder faldt så godt i tråd med hvad de i styregruppen havde arbejdet med indtil nu. Vi nåede til fælles enighed om, at Loungeområdet er svært at lave og gøre interessant for så bred en målgruppe, at gruppearbejdspladserne var spændende, men også meget debatterede og at udstillingsområdet var et relativt overset område.

Vi afsluttede med kort at skitsere en række af andre problemstillinger, som de kan bruge i det videre arbejde med Campus Bindslevs Plads, men som ikke er nogen vi vil arbejde videre med.

Vi holdt et kort eftermøde i gruppen efter at René var taget afsted og var alle enige om at det skulle være Udstillingsområdet der var vores fokus.

Spørgeskemaundersøgelse hvor skemaet er sendt rundt på uddannelserne via mail.

Brainstrom

Vi havde en brainstorming session for at få afklaret hvilke udstillingsmuligheder der var. Vi lavede et hav af PostIts med idéer og prøvede derefter at gruppere dem. Vi inddelte dem i tre grupper:

  • Udstillingsmaterialer, det vil sige alt det der skulle udstilles.
  • Funktion, altså alle de funktioner udstillingen skulle opfylde.
  • Udstillingsmetoder, det vil sige ting man kunne udstille i.

Derefter forsøgte vi at gruppere hver af grupperne nærmere og delte derefter gruppe 1 og 3 i digitale og analoge medier. Det gav ikke et klart overblik, så i stedet inddelte vi gruppe 1 og 3 i syv kategorier:

  • Video, ikke interaktiv
  • Digitalt, interaktivt
  • Lyd
  • 3d grafik
  • Opslag (til opslagstavle)
  • Analogt (f.eks. billeder og plakater)
  • Fysisk 3d

Til sidst kombinerede vi gruppe 1 og 3, så de syv grupper af udstillings materialer havde noget at blive udstillet i.

Det var en god proces, der fik startet mange diskussioner. Det ledte ud i en større diskussion om vi skulle fokusere på det overordnede eller konkrete perspektiv på udstillingsområdet. Vi endte med at gøre begge dele. VI vil fokusere på noget konkret, men også give et indtryk af det overordnede billede.

Story boards
For at se om vi havde idéer der var på samme linje efter gårsdagens diskussioner havde vi alle forberedt vores idéer på story boards. Det var 5 ret forskellige story boards, men der var også mange ligheder. Det var en god oplevelse, at alle vores ideer cirklede om det samme. Vi startede dagen med en god debat ud fra vores story boards og fik fundet en fælles idé, der inkorporerede lidt fra dem alle.

UGE 3

Realisering – koncept beskrivelse og visualisering

Mandag mødte vi vores rekvirent René Gabs Bargisen for at høre hans mening og vurdering af vores syv mindre ideer via vores video Sketches (som kan ses under “Video Sketches” til udstillingsområdet i Læringsområde 1. Han fik os på sporet af at vi skulle arbejde med “Udstillingstræ med lys”, “Væg med hænder” og “Varmemalingsvæg” resten af ugen. Her besluttede vi også en plan for et storyboard til den endelige konceptvideo.

Tirsdag filmene vi klip til den endelige konceptvideo ved brug af Greenscreen.

Onsdag brugte vi Premier Pro til at redigere og klippe i video-optagelserne fra den foregårende dag.

Video Sketches:

1. filmklip

Vi gik igang med at filme første udkast til filmen. Vores idé til den første del af filmen er, at en person går ned langs det nye Campus Bindslevs Plads og ser på vinduesudstillingen, går ind i bygningen og bruger en infoskærm.

Vores metode til at lave en rough sketch var, at filme en der gik forbi et vindue, hvorefter vi kopierede dette klip tre gange og lagde tre forskellige udstillingsmetoder på i redigeringen. Det var montrer, video og maleri. Da personen var gået ind i bygningen lavede vi greenscreen, så personen kunne klikke på en skærm på væggen.

Da vi havde filmet det fik Marie (Premiere pro newbie) lov til at redigere den med hjælp. Vi har besluttet, at det næste gang er en anden af de uerfarne der skal redigere, så alle får prøvet kræfter med det. Vi har valgt denne metode, som et led i at lære så meget som muligt af hinandens kompetencer.

Det blev en meget rough sketch, men vi mener at den viser vores idé og kan være en god samtalestarter med René. Videoen gav os derudover en god start på vores videre arbejde med casen.

Til vores møde med René i uge 3, havde vi forberedt otte videoer. Den første var den ovenfor beskrevne idé til den endelige video og de næste 7 er korte og mere eller mindre grove videosketches der viste vores idéer til design. Vi arbejdede ud fra den idé, at der skulle være noget der kunne udstille de forskellige typer af medier.

Lystræ

I videoen ser vi træet, at der bliver stillet ting i det og at det lyser om natten.
Vi forestiller os, at træet er bygget af kasser (lavet af f.eks. plexiglas) der har indbygget lys. Idéen er, at den skal stå i et vindue ud mod vejen, så den giver mulighed både dag og nat for at se hvad der er blevet lavet af brugere af huset. Den skal kunne skilles ad, så den er let at flytte og så også kun dele af den kan anvendes om nødvendigt.

Hænder

I videoen ser man en person der går forbi en væg med hænder der stikker ud og holder flere objekter.
Idéen her er, at der er vægge lavet af eksempelvis kulfiber. Vi forestiller os, at de har forskellige farver. Disse hænder kan holde både ting, billeder og skærme. Det er en simpel løsning der vil få folk til at stoppe op, kigge og undres.

Brugeres billeder vises

I videoen ser man en dreng der har lavet et produkt (et billede), får det godkendt af værten og derefter ser at det er kommet op på væggen.
Dette er en mulighed for brugerne kan gøre huset mere til deres eget, ved at de produkter de har lavet, billeder, powerpoints osv kan bruges af andre. Der skal ved skærmene være en ”like-knap”, da det giver dem der har lavet produkterne positiv feedback. Vi mener ikke at der skal være en ”dislike-knap” eller et kommentarfelt, da vi mener at dette hurtigt kan blive brugt til at skrive mobberelaterede ting.

Væg/rum tilpasser sig

I filmklippet ser man en ung mand der ikke kan lide det der er på væggen, det registreres at han er der og billedet skifter og han bliver glad. Det samme gentager sig med en lille dreng.
Vi arbejdede her med en mere futuristisk idé, hvor vi overvejede kompleksiteten i at det nye hus vil have brugere i et meget bredt aldersspænd. Vores idé var, at man på en måde kunne registrere hvem der var i rummet, måske med en chip i studiekortet eller lignende og at det der så blev vist på væggene i eksempelvis grupperummene var noget de synes om. Det kunne f.eks. være brugernes billeder der var udstillet (se ovenfor) de havde ”liket”. Dette ville gøre det muligt, at lave et udstillingsmiljø, som var mere tilpasset den enkelte.

Billednet

I videoklippet ses en person, der går forbi og beundrer billednettet.
Idéen er, at lave et net, hvori man kan sætte billeder der skal udstilles og det skal også være muligt, at klikke en skærm ind i designet. Det sidste ville være mest relevant, når den bruges som adskillelsesvæg i et grupperum. Vi forestiller os, at denne væg både vil kunne anvendes i vinduet ud mod gaden til at udstille hvad der er lavet af brugere udenfor huset hvad der foregår inde i huset og som væg i grupperum. Den vil give brugerne en følelse af at være en del af et større rum, da der er luft mellem billederne, men samtidig have deres eget rum i rummet.

Væg med varmeabsorberende maling

Videoen viser hvordan en person tegner på væggen og at det derefter forsvinder.
Det virker ved at der er malet med en varmeabsorberende maling, når denne berøres af en varm hånd, vil malingen skifte farve, når malingen langsomt afkøles til rummets temperatur vil farven forsvinde igen. Det er altså muligt, at tegne på væggen uden at der skal bruges maling der ender over det hele. Det er mulighed for kreativ udfoldelse og indbyder tul leg og bevægelse. Derudover vil den kunne bruges til at forklare noget hurtigt ved at tegne det.

Glasprojektor

I videoen ser man to brugere af glasprojektoren. Den nærmest os kommer til væggen hvorpå der er en stribe PowerPointspræsentationer. Han vælger én, bladrer lidt i den og når han er færdig gøres skærmen klar og de to brugere vinker til hinanden.
Idéen er, at have skillevægge, der er mobile og multifunktionelle. Der kan som i det viste eksempel bruges PowerPoint, men der kan vises klip af scannede billeder og man vil kunne interagere med en indscannet figur, derudover kan den gøres hvid og der skrives med whiteboardmarkere på den.