U-CrAc er en bruger-centreret tværfaglig workshop der er afviklet hvert år siden 2008, hvor studerende fra Aalborg Universitet skal arbejde med innovation og forskning i et tilrettelagt praksisforløb sammen med virksomheder fra både den private og offentlige sektor.
Workshoppen udspiller sig over to uger og hver uge har sin egen fase. De to hovedfaser er:
– Observation & analyse – hvem er brugerne og hvad er problemet?
– Syntese & Realisering – fra initierende idéer til konceptforslag
I hver fase er der et tæt samspil mellem undervisningen og det praktisk studenter arbejde, dette betyder at de studerende præsenteres for begreber, metoder og værktøjer, som de umiddelbart efterfølgende skal anvende. På denne måde sikre undervisningen workshoppens progression og sikre de studerendes læring.For at optimere processen bliver de præsenteret for en værktøjskasse af forskellige metoder, der kan være gavnlige i konceptudviklingen.
Se en kort introduktion til U-CrAc fra vores samarbejdspartner INVIO:
I U-CrAc workshoppen arbejder de studerende med cases fra den virkelige verden. Casene og deres problematikker er stillet af rekvirenter i korrespondance med workshop arrangørerne. . Læs mere om deltagelse som rekvirent (det er gratis).
At arbejde brugerorienteret er centralt gennem hele workshoppen – både i forståelsen og bearbejdningen af problematikkerne samt i løsningsfasen. Dette betyder, at de studerende præsenteres for brugerorienterede metodikker for at give de studerende evnen til at observere, analysere og forstå brugeres erkendte og ikke-erkendte behov.
Endeligt arbejdes der aktivt med forskellige skitseringsteknikker til at løse og visualisere både initierende idéer og endelige koncepter.