Candle Light Classic

KORT BESKRIVELSE

Gruppens koncept omhandler tematisering. For at skabe mulighed for en bredere målgruppe, har gruppen designet en skabelon for konceptet, der kan anvendes i bred vifte af temaer. Gruppens fokus har været en romantisk aften med kæresten. Arrangementets tidspunkt er således flyttet, for ramme en anden målgruppen. Dertil bliver der vist en romantisk film på en stort lærred, hvor musikerne spiller baggrundsmusikken. Lydsporet på filmen er slettet og erstattet med live musik. Parret har mulighed for at sidde på tæpper og puder på pladsen og nyde filmen.
For at inddrage de eksisterende butikkerne på pladsen, foreslår gruppen at Blomster Caféen sælger picnickurve med snacks samt Hjørring Classic-øllen, som publikum kan nyde under filmen.

Første videosketch tager udgangspunkt i det nuværende arrangement på P. Nørkjærs Plads. Vores hovedperson “HC” kommer ind på pladsen, hører klassisk musik, der er gemt væk bag buske og søjler på den ene side af pladsen. Da der ikke er flere aktiviteter til at fange hans interesse, forlader han pladsen igen.

VIDEOSKETCH 2

Denne videosketch viser idéen, som omhandler at lave et ”oase”-tema på pladsen. HC møder op på pladsen, hvor der her er rullet græs ud. Pladsen skaber ramme for hygge, hvor folk kan sætte papirsbåde ud i det rislende springvand, folk sidder på tæpper, en projektor viser film og der bliver spillet klassisk musik i baggrunden. HC tager op til Blomster Caféen, hvor han her køber en picnickurv med mad og Hjørring Classic-øl.

VIDEOSKETCH 3

Der bliver her fokuseret på et romantisk tema. HC har her en date med på pladsen. Temaet er inspireret af ”oase”-temaet, hvor der bliver fokuseret på at skabe en lounge-stemning på pladsen. Brugeren møder igen op ved Blomster Caféen, modtager en kurv, og nyder en romantisk film i en intimsfære.

VIDEOSKETCH 4

Der blev leget med idéen med forskellige arrangementer på pladsen. Videosketchen portrætterer et koncept med at inddrage et løbeevent. Der vil blive implementeret sponsorater, samt en indsamling hvor overskuddet vil gå til forskellige mærkesager.

VIDEOSKETCH 5

For at inddrage interaktive digitale medier, blev der eksperimenteret med et koncept der inddrages Augmented Reality. Videosketchen viser HC, der møder op på pladsen en hverdag, hvor der ikke er et arrangement. HC kan her, ved hjælp af en app (baseret på augmentet reality) på sin smartphone/tablet, se og høre den klassiske musik.

VIDEOSKETCH 6

Denne sketch inddrager en lang række arrangementer; børn kan male egne krus, og derved selv udfordre sine kreative sanser til den klassiske musik. Graffitikunstnere maler kunstværker med den klassiske musik som inspiration. Interaktive medier kan inddrages med hashtags, hvor brugerne kan tage billede af de konstant forandrende værker, og uploade dem på sociale medier såsom Instagram. Der vil også her være lounge-stemning, hvor folk slapper af i uformelle rammer.

Designprocess:

PROJEKTSTYRING

U-CrAc projektforløbet var opdelt i tre faser fordelt på tre uger. Det omhandlede fieldwork, ideation og konceptudvikling. Gruppen arbejdede primært i en lineær arbejdsproces i form af vandfaldsmodellen med tendenser til iterativ proces. Der blev under de forskellige uger fokuseret på de specifikke faser. Første uge blev der arbejdet med fieldwork og indsamling af empiri. Anden uge med ideation, hvor gruppen udviklede idéer ud fra observationer og brainstorming (der udsprang her seks videosketches). I tredje uge blev der arbejdet med konceptudvikling, hvor det endelige koncept blev udviklet. Under projektforløbet sprang gruppen ikke mellem de forskellige konceptudviklingsfaser. Under ideationsfasen, blev der til dels arbejdet med en iterativ metode. Her udviklede gruppemedlemmerne storyboards som blev bearbejdet og diskuteret, og ud fra disse resultater blev der udviklet nye storyboards. Denne proces tog sig i form af en cyklus, hvor nye idéer udvikledes, som derefter blev nytænkt for at skabe nye ideer. Denne arbejdsmetode tog form af en iterativ proces hvori gruppen konstant fornyede konceptet gennem idégenerering og konceptudvikling. I tredje uges konceptudvikling blev forslag til videoen udviklet, gennem et færdigskrevet storyboard. Her var løbende plads til forbedring og fornyelse, hvorfor videoen tog form. En grundform af videoen blev sammensat, hvor gruppen løbende tilføjede elementer til, for at forbedre den. Denne iteration fortsatte for til sidst at stå med den endelige konceptvideo.

INTERVIEW OG SPØRGESKEMA

Inden gruppens besøg på P. Nørkjærs Plads i den første uge udarbejdedes to simple interviewguides; struktureret og semistruktureret interviewguide. Den semistrukturerede til brug ved interview af butikkerne, der ligger på pladsen, og den strukturerede ved interview af forbipasserende på pladsen.Formålet med at interviewe butikkerne på pladsen, som havde åbent under Hjørring Classic, var at få indblik i butikkernes oplevelse af Hjørring Classic og give dem mulighed for at give diverse kommentarer. Formålet med at interviewe de forbipasserende på pladsen, var at få indblik i deres holdninger om pladsen, om deres kendskab til Hjørring Classic, samt holdning til et sådant koncept med klassisk musik.Udover interviews, blev et spørgeskema udsendt til Hjørring Gymnasium, HF og UCN Hjørrings facebooksider. Spørgeskemaet blev yderligere delt via Facebook på et gruppemedlems families side. Formålet var ligeså at få indblik i borgernes – især de unges – kendskab og umiddelbare holdning til Hjørring Classic.
FOLK PÅ GADEN
Gruppen interviewede tre unge kvinder på pladsen. To kvinder – begge fra Hjørring Gymnasium – havde hørt lidt om Hjørring Classic, men syntes umiddelbart rigtig godt om konceptet. Den tredje havde ikke hørt om Hjørring Classic og var heller ikke interesseret i klassisk musik. Alle tre var omkring 20 år gamle og bosat i Hjørring.Spørgeskemaet fik fire besvarelser på de få dage. Desværre kun af personer i alderen 46-52 år, og dermed ingen elever fra de ønskede uddannelsessteder. To personer havde hørt om Hjørring Classic og to havde intet hørt, men alle syntes rigtig godt om konceptet.Trods de få besvarelser på både spørgeskemaer og interviews, mener gruppen at kunne konkluderer, at Hjørring Classic, som udgangspunkt, er et godt koncept, idet seks af de syv adspurgte syntes rigtig godt om det. Ligeledes er der intet, der indikerer at alderen er afgørende for interessen for klassisk musik. Det er måske snarere individets baggrund og evt. uddannelse.
BUTIKKERNE
Gruppen interviewede tre af forretningerne, der er placeret på P. Nørkjærs plads. Samlet kan det konkluderes, at forretningerne er glade for, at der sker noget på pladsen, da pladsen ellers ikke rigtig benyttes. Der kommer mange forbipasserende, samt turister, der vil besøge Vendsyssels kunstmuseum. En af butikkerne pointerede kommunikationen mellem arrangørerne og forretningen, som ikke værende klar i forhold til første koncert, og der opstod derfor misforståelser i forhold til samarbejdet.

OBJECT THEATRE

Gruppen valgte at arbejde med redskabet, Object theatre, for at få yderligere indsigt i hvorledes forskellige interessenter og fysiske, såvel som atmosfæriske, rammer havde indflydelse på projektet. Gruppen havde forinden besøgt Hjørring og indsamlet primært kvalitativ empiri om P. Nørkjærs plads. Denne empiri blev benyttet til at positionere de forskellige faktorer i Object theatre i form af forskellige figurer eller objekter. Object Theatre var såvel også et godt redskab til at få de forskellige gruppemedlemmer til at tænke i samme baner, og derved få et fælles syn på hvilke problemstillinger projektet stod over for. Metoden gjorden gruppen opmærksom på at der opstod en ubalance på P. Nørkjærs Plads under de forskellige arrangementer, hvilket skyldtes primært, at musikken var gemt væk i en side af pladsen i stedet for en mere central placering. Gruppemedlemmerne havde placeret objekter der skærmede musikerne fra selve pladsen, for at vise at musikken havde svært ved at nå ud til publikum. P. Nørkjærs Plads var ikke et sted hvor folk typisk stoppede op, men ansås mere for en genvej som brugerne benyttede til at nå hen til et andet sted. Flowet på pladsen blev vist med en motorcykel, der symboliserede det hektiske flow denne indstilling til pladsen medførte. Gruppen havde en vision om at skabe magiske øjeblikke på pladsen, at få tiden til at stå stille, hvilket blev visualiseret med et timeglas. De forskellige observationer fra Object Theatre blev yderligere brainstormet, for at konkretisere dem til værdier der skulle indgå i det færdige koncept.

CODESIGNING SERVICE CYCLES

Projektgruppen fandt det relevant at identificere de forskellige touch points, hvor brugerne interagerede med Hjørring Classic-arrangementet. Dette blev gjort for at identificere potentielle kritiske punkter, der kunne opstå under oplevelsescyklussen på stedet, samt eventuelle huller eller afbrydelser der kunne påvirke flowet. Der blev undervist i at opstille de forskellige touch points i en Ouroboroscirkel, der skulle symbolisere den harmoniske cyklus, der var forbundet med en oplevelse. Gruppen famlede bredt og identificerede samtidig et par andre touch points, der kun omhandlede personerne bag arrangementet. Disse touch points blev vist med grønne post-it-noter. Da det drejede sig om et arrangement, kunne der tydeligvis ses en tendens til at touch points kunne inddeles i tre kategorier; før, under og efter arrangementet.

Gruppen blev opmærksom på forskellige kritiske punkter, bl.a. førstehåndsindtrykket ved de forskellige indgange til arrangementet, pauser under koncerten og en mangel på touch points efter at musikken stoppede, og folk skulle hjem. Gruppen kunne ligeledes se en anden ubalance i den opstillede Service Cycle. Arrangementet bestod af tre arrangementer i løbet af sommeren, så der var ingen touch points med brugeren i vinterhalvåret, – hvilket kunne føre til at arrangementet mistede kunders interesse og opmærksomhed. Under første møde med Rasmus Kolind, blev det afgjort at gruppens problemstilling primært havde fokus på selve arrangementet. Derfor arbejdede gruppen kun med touch points, der befandt sig i “under arrangementet”-kategorien i Service Cycle i det senere projektforløb. De forskellige touch points blev yderligere brainstormet, og havde senere en stor rolle i udviklingen af storyboards og videosketches.

SWOT

Efter at have arbejdet med mindmap, benyttes modellen SWOT. Denne model er opbygget af ordene styrker (strenghts), svagheder (weaknesses), muligheder (opportunities) og trusler (threats). Denne metode medvirker til en specificering af den givne problemstilling, interviews samt observationer, der er gjort gennem research af P. Nørkjærs Plads og arrangementet Hjørring Classic. Der ses kritisk og konstruktivt på arrangementet. Gennem de fire punkter, ses der på arrangementets interne styrker og svagheder, samt arrangementets eksterne muligheder og trusler. På den måde kan udledes hvor gode ressourcerne for arrangementets position og oplevelse er i forhold til det omgivende miljø.Ud fra denne analyse, kan der nu arbejdes videre på, hvor der skal ske en ændring af arrangementet, og hvor konceptet allerede er stærkt, hvilket kan bibeholdes og arbejdes videre med. Hermed fik gruppen et overblik over arrangementets strategiske muligheder og mulighed for at begynde ideudvikling af et nyt koncept for Hjørring Classic.

DESIGN FICTION MATRIX

Gruppen valgte at anvende Design Fiction for at skabe ‘possible worlds’ som idégenering. Til denne proces blev Design Fiction Matrixen taget i brug. Gruppen begyndte at identificere problemstillinger til det eksisterende koncept, og så disse som historien, der defineres som eksempler. Næste led var at definere myter/misforståelser, som eksempelvis lød “ Klassisk musik tiltaler kun ‘de grå hjelme’”. Disse elementer berører noget, der allerede er sket, og er relevante at tage udgangspunkt i for at se fremad, og for at undersøge hvilke designs, der kan ændre den eksisterende verden. Næst var signalerne, hvor det var relevant at undersøge tendenser, der har konsekvenser for arrangementet. Her sås på data som “Flere ældre mennesker deltager i arrangementet” og “ Færre og færre lytter til klassisk musik”. For at gribe om disse tendenser, udvikledes ideen om possible worlds – What if? Her kom design fiction til livs, da gruppen stillede spørgsmålet; Hvad nu hvis? “Hvad nu hvis målgruppen blev bredere?”, “Hvad nu hvis tidspunktet ændres?” samt “Hvad nu hvis kunst inddrages?” Der blev opsat forskellige scenarier og muligheder, for at skabe et nyt koncept.
Denne metode medvirker til at tænke ud af boksen, og sætte konkrete muligheder op, for at skabe et koncept, der adskiller sig fra det eksisterende. Gruppen ønskede at skabe et koncept, der adskilte sig, og ændre elementerne i problemstillingerne for at skabe en mulig verden, hvori konceptet blev en endnu større succes.

STORYBOARD & VIDEOSKETCHING

Som resultat af gruppens brainstorm, udledtes flere temaer, der ledte til udvikling af storyboards. Som første led i denne proces, fik hvert gruppemedlem til opgave, at tegne et storyboard, der udtrykte deres forslag til konceptet. Denne proces resulterede i seks forskellige koncepter, der dog indeholdte mange ens elementer. Et storyboard skilte sig ud, ved at vise, hvorledes konceptet allerede var, og dets tilhørende problem. Efter denne proces gennemgik gruppen en ny brainstorm, med udgangspunkt i at udvikle fem forskellige storyboards. Hvert storyboard fik sit eget tema, og hvert gruppemedlem fik her til opgave at udvikle storyboards med elementer, der passede under det pågældende tema. Herefter stod gruppen med fem storyboards, men med vidt forskellige temaer, da formålet var at udlede forskellige ideer at arbejde videre med.Disse storyboards blev visualiseret gennem videosketching vha. en StandScan. Denne proces bestod af tegninger, klippen og klistren for at klargøre hvert storyboard. Der blev anvendt iPhones til at tage billeder af hvert enkelt storyboard. Sketchene skulle være i konstant bevægelse, trods den ‘low fidelity’, hvilket blev gjort ved at tage mange billeder af samme frame, men med små bevægelser af bl.a. en pil, noder og hovedpersonen.

Disse sketches samledes i en stopmotion video vha. programmerne iMovie, samt Adobe Premiere. Dertil blev der underlagt lydeffekter og klassisk musik til hver video, for at understrege konceptet. Dette resulterede i seks videosketches, der præsenteredes for tredje møde med rekvirenten.