PowerHouse – Aktiviteter

Designprocess:

Uge 1: Feltarbejde -> Analyse

Efter gruppens første møde med rekvirenten blev det tydeligt, at problemstillingen, der skulle undersøges, observeres og analyseres, var ekstremt abstrakt og bred. Derfor fandt gruppen det nødvendigt at zoom’e ind på nogle konkrete områder, bl.a. vha. Österwalders ”Business Generation Canvas”. Gruppen fokuserede på følgende punkter:

• Customer Segments – Målgruppefokusering. Gruppen valgte at fokusere på de unge (som brugere) og de aktive borgere (som brugere og medaktører)

• Key Partners – Hvem er de vigtige samarbejdspartnere for at kunne udvikle rekvirentens idé.

• Key Ressources – Hvad har rekvirenten brug for, for at lave sit ”produkt”.

Design etnografisk metode fordrer at man kigger efter generaliseringer. At man ikke antager ting og at man koncentrere sig om analyse-fasen fremfor syntese-fasen. Det var derfor meget vigtigt for gruppen, at undersøge hvorvidt de andre i lokalsamfundet havde samme opfattelse af rekvirentens problemstilling. Gruppen lavede i den forbindelse to fokusgruppe interviews – en gruppe med nogle aktive borgere og en gruppe med nogle af de unge.

Valget om at bruge denne kvalitative metode ”fokusgruppe interview” var for at skabe en mere naturlig debat mellem deltagerne og undgå at indblande gruppens antagelser og tolkninger gennem for mange ledende spørgsmål. Medvidere valgte gruppen at lave disse fokusgruppe interviews som ”situated interviews”, og afholdt dem derfor i Båndby hallens cafeteria. For metoden “situated interview” er det nemlig væsentligt at interviewet afholdes i det miljø, der undersøges. Det er også væsentligt for denne metode at interviewe reelle brugere og ikke kun aktører, da sidstnævnte ikke har samme forhold til problemstillingen som førstnævnte. Dette viste sig da også at belyse nogle problemstillinger, som aktørerne/de aktive borgere ikke havde italesat og måske ikke var klar over. Eksempelvis at nogle af de unge anser Båndby hallen og cafeteriet som værende et lukket/utilgængeligt miljø.

Interviewet startede med simple, let personlige spørgsmål for at åbne kommunikationen op og lette stemningen. Herefter blev interviewspørgsmålene mere konkrete og sat ift. den detaljerede kontekst – gruppens tildelte case og problemstilling. Gruppen oplevede at denne metode muliggjorde en bedre refleksion blandt deltagerne og åbnede op for nytænkning.
Første del af interviewet gav et godt indblik i hvilke tankegange, traditioner og fordomme, der kunne overvejes ift. potentielle problemløsninger og hvordan andre anså problemstillingen. Med sidste del af interviewet åbnedes der op for disse tankegange, traditioner og fordomme, og en af deltagerne sagde ligefrem, at denne måde at stille spørgsmålene på havde været rigtig god og givet stof til eftertanke.

Deraf fik gruppen altså nogle bud på hvad problemstillingen var (behov), hvad der kunne tages højde for i udviklingen af mulige problemløsninger (Key Partners, Key Ressources og forhindringer), og hvor behovet kunne siges at være størst (yderligere målgruppefokusering). Med dette kunne gruppen i uge 2 bedre undersøge rekvirentens ”Value Proposition” – Hvilke behov løses hos målgrupperne, hvad er rekvirentens værditilbud – til at fremstille problemløsninger.

Gruppen generaliserede ovenstående data og sammenfattede det i enkle ord på post-it’s. Disse post-it’s blev kategoriseret for at overskueliggøre problemstillingen og altså få en mere konkret forståelse af problemet. Man kan her bruge Buxtons begreb om konvergens og divergens – processen var her i en konvergent fase.

Efter dette valgte gruppen at benytte sig af ”Object Theatre” i håbet om at belyse problemstillingen fra andre perspektiver. Processen var således i en divergent fase og der skete egentlig også en iteration i og med at gruppen gik et skridt tilbage for at analysere på ny, fremfor at syntesere. Ved at lege med problemet i en helt anden kontekst åbnedes dialogen op for tanker og forestillinger, der måske ikke var blevet belyst på vores post-it’s og som måske ikke ellers ville være blevet italesat. Derfor viste det sig at object theatre var en god metode til igen at åbne op for analysen af problemstillingen, tænke ud af boksen og undgå for mange antagelser for tidligt i processen.

Det analyserede data diskuteredes slutteligt med rekvirenten, for at undersøge forskelle og overensstemmelser mellem gruppens analyse og rekvirentens forståelse af problemet og blive skarpere på rekvirentens value proposition. Dette var for at etablere en fælles forståelse af problemet, en slags forventningsafstemning mellem rekvirenten og gruppen før den kommende uge, hvor der skulle udarbejdes fem forskellige problemløsningsmuligheder.

Uge 2: Analyse -> Syntese

Efter andet møde med rekvirenten var gruppen kommet nærmere en fælles forståelse af problemstillingen. Der blev lavet en forventningsafstemning mellem rekvirenten og gruppen, hvor der var enighed om, at løsningsforslaget skulle være en slags branding af PowerHouse, fremfor en konkret aktivitet.

Derefter påbegyndte gruppen designprocessen ved at brainstorme på forskellige aktiviteter og muligheder indenfor branding. Gruppen nåede frem til flere forskellige idéer. Herefter blev de forskellige idéer evalueret og diskuteret, hvorefter dette førte til fem idéer som skulle videreudvikles.

Den videre udvikling af de forskellige koncepter blev lavet fælles på gruppen, hvor de enkelte personer kom med
idéer til hvordan konceptet kunne forholde sig til de fundne problemer. Efter noget diskussion begyndte gruppen at lave video-sketch’s af koncepterne. Metoden video-sketching er en designmetode til at formidle og teste sine idéer. Metoden er god til formidling af sine idéer, da den giver en visuel repræsentation af idéerne. Metoden kan også bruges til at finde løsninger på problemstillingerne ved brug af bodystorming. Gruppen har dog ikke brugt denne del af metoden.

Gruppen afprøvede flere forskellige sketching metoder, som stop-motion, Go-Pro og grafisk for at afprøve forskellige metoder. Da videoerne var færdige begyndte der er at opstår lidt bekymringer i gruppen omkring kvalitetsforskellen mellem de forskellige videoer. Der var en generel bekymring i gruppen om, at de videoer der så godt ud ville være mere tiltalende end de andre, og at dette kunne have en betydning for rekvirentens valg af koncept.

Videosketch udvalgt af rekvirenten

Videoen viser et fællesskab mellem to piger der går til sport. Dette fællesskab er utilgængeligt for drengen i videoen, men han ønsker faktisk at være med i et sådant fællesskab.
Dette henviser til at der i Storvorde er et fællesskab for de børn, unge og voksne der bruger sportsforeningerne. Men ikke alle børn og unge i Storvorde dyrker sport, og ikke alle voksne har børn.
For at gøre fællesskabet mere åbent for alle, afholder PowerHouse med hjælp fra sportsforeninger og andre aktører Storvorde Sportsdag – hvor byens borgere, gamle som unge, sportsaktiv eller ej, en gang om måneden dyster i diverse sportsaktiviteter.

Sportsdagen er således både en aktivitet OG en slags branding af PowerHouse mentaliteten/værdien: Åbenhed, fællesskab og co-creation. Ved at åbne fællesskaber og skabe synergi, gør Sportsdagen PowerHouse mentaliteten mere forståelig, tilgængelig og synlig.

Dette kræver co-creation og samarbejde med og mellem de forskellige sportsforeninger i byen. Således er alle en del af PowerHouse.

Fordelene for rekvirenten er at skabe en mentalitet omkring fællesskab, arrangementet brander PowerHouse som facilitator af disse åbne miljøer.

Fordelene for foreningerne er potentielle nye medlemmer, brugere og frivillige i foreningerne.

Fordelene for byens borgere er mere sammenhold, samvær, sundhed og sjov. Det vil medføre at båndbyerne bliver et attraktivt sted at bo.

Uge 3: Syntese -> Output

Under gruppens sidste møde med rekvirenten, blev det tydeligt, at det endelige løsningsforslag ikke ville ende ud i et konkret produkt der kunne løse rekvirentens behov for aktiviteter. Løsningsforslaget nærmede sig i stedet en formidlingsmetode af rekvirentens behov og vision, der kunne hjælpe til med at åbne op for de fællesskaber og aktiviteter der allerede eksisterer i båndbyerne.

Som følge af designprocessen kunne gruppen konkludere at udviklingen af en formidlende video var nødvendig, og rekvirenten nævnte ligefrem, at hun manglede fysisk materiale der kunne viderebringe hendes visioner om et Powerhouse.

Ud fra dette besluttede gruppen sig for at lave en reklame-lignende video med udgangspunkt i den udvalgte videosketch. Videoen skulle først og fremmest forklare den problemstilling som flere borgere havde givet udtryk for gennem interviewene i den første uge. Derudover skulle den få observatøren til at rekleftere over åbne fællesskaber som et muligt løsningsforslag. Sidst men ikke mindst skulle videoen forstærke en fællesskabsfølelse omkring Powerhouse – “sammen er vi Powerhouse”.

Videon blev udarbejdet i to dele. Den første del omhandler processen, gruppen har været igennem under U-CrAc forløbet. Den informerer om nogle af de metoder gruppen havde brugt til at indsamle data samt analysere og syntesere disse. Den anden del af videoen fungerer som en formidling af selve visionen og fortæller kort om problemstillingen samt et løsningsforslag til denne.

Det var vigtigt for gruppen, at videoen afspejlede professionalitet og af samme årsag kunne fungere som en reklamefilm, rekvirenten kan tage med sig, når hun i fremtiden skal mødes med mulige interessenter. Derfor brugte gruppen en del tid i den sidste uge under U-CrAc på at filme, samle videoklip, optage speaks til videoen samt redigere den.

Videoskitser:

Båndbyernes Dag- Sammen er vi PowerHouse

I powerpointen herunder ses et forslag på visionen og en tentativ plan for båndbyernes dag.