Skagen Gigt & Rygcenter

Casebeskrivelse:

Inddragelse af pårørende på Skagen Gigt- og Rygcenter

Rekvirent

Skagen Gigt- og Rygcenter tilbyder et tre-ugers behandlingsforløb til folk med kroniske gigt- og rygsmerter. I de tre uger træningsgæsten er i Skagen, får denne bl.a. viden om øvelser og hverdagsaktiviteter så som rengøring, havearbejde, søvn og smertetakling. Mens træningsgæsten er på centeret efterprøves og øves disse aktiviteter. Formålet med opholdet er, at træningsgæsten kan komme til at fungere bedre i hverdagen når denne kommer tilbage.

Problemer

Pårørende til træningsgæster kan have svært ved, at forstå træningsgæstens situation og behov for ændringer i hverdagen. Ved at tale med centerlederen samt andre ansatte og en træningsgæst, har vi oplevet, at de pårørendes forståelse for både de fysiske ændringer, øvelser og træningsgæstens smerter har afgørende betydning for succesfulde vaneændringer for træningsgæsten. Gennem processen har vi indsnævret fokusområdet, og denne indsnævring kan der læses mere om i beskrivelsen af processen. I øjeblikket har Skagen Gigt- og Rygcenter ingen inddragelse af pårørende.

Mange tak til Skagen Gigt- og Rygcenter for den tid, de har lagt projektet.

Konceptvideo:

Designprocess:

Gennem processen har fokus ændret sig på grund af yderligere viden, møde med rekvirent og indsnævring af problemstillingen. Her kan du læse om processen og hvordan grundlaget for løsningen har ændret sig.

Uge 1: Observation og interview på Skagen Gigt- og Rygcenter

IMG_5338

Den første uge blev casen præsenteret for gruppen og et møde med rekvirenten blev aftalt. Mødet foregik på Skagen Gigt- og Rygcenter, hvor gruppen udover interview med centerlederen også interviewede en træningsgæst.
Ud fra disse interviews og yderligere viden blev flere problemstillinger vendt. Vi fandt frem til, at de pårørendes forståelse har stor betydning for succesfulde vaneændringer både i forhold til træningsøvelser, fysiske ændringer i hjemmet og de psykiske følger, der kan være i forbindelse med funktionsnedsættelse.

Uge 2: Indsnævring af problem
I den anden uge blev metoden Video-Card-Games brugt. Her blev interviewene delt op og sat sammen i temaer. Disse Video-Cards blev gennemgået med en underviser, som agerede som rekvirent og kom med nye vinkler på løsninger.
Herefter brugte vi metoden Bodystorming til både at udspille problemer der kan være for de pårørende og inddragelse af disse. Ud fra denne bodystorming lagde vi os fast på en vinkel på problemet. Vi fremlagde hypotesen, at information fremmer forståelse, og at denne information bliver husket bedre, hvis den bliver fremstillet på en sjov måde. Ud fra dette kom vi op med fire konceptideer og konceptforslagsvideoer.

Videoer kan ses i fanen “Konceptforslag”

Videocard_Page_8

Uge 3: Udvikling af det færdige løsningskoncept
I tredje uge besøgte vi endnu engang Skagen Gigt- og Rygcenter for at præsentere vores fire konceptforslag. Alle forslag kredser om en internetside, hvor det hele kan samles. På mødet deltog centerlederen og fem ansatte, som kommenterede konceptforslagene. Her blev det klart, at det træningsgæsten har sværest ved at forklare sine pårørende er emner omhandlende smertetakling. På mødet var de begejstrede for flere af forslagene samt ideen om, at det hele er samlet på én hjemmeside.
Vi besluttede, at køre videre med hjemmesiden, hvorpå nogle af konceptforslagene kunne integreres. Løsningskonceptet skulle dog fokusere på smertetakling, hvorved vi besluttede os for at lave en interaktiv digital ”pjece” omhandlende dette. I pjecen ville vi inddrage nogle af de forslag om videregivelse af information, som vi allerede har brugt.
Pjecen vil indeholde billeder, videoforedrag, ekspertforklaringer på video og mindre tekst.

Videoskitser:

Konceptforslag 1:
Den pårørende får løbende information omkring træningsøvelser via video.
Konceptforslag 2:
Den pårørende får dagligt en sms eller mail, som viser dagens program på Skagen Gigt- og Rygcenter.

Konceptforslag 3:
Den pårørende kan bruge en app til at få information omkring arbejdsstillinger og hjælpe træningsgæsten med at udføre disse mest hensigtsmæssigt.

Konceptforslag 4.
Træningsgæsten får en kalender fra Skagen Gigt- og Rygcenter, hvor hverdagens arbejdsopgaver kan kombineres med de nye fra opholdet og alle familiemedlemmer kan inddrages i vaneændringerne.