Gruppe 8 består af:
Studerende fra Oplevelsesdesign: Emma Ruth Kjærsgaard, Mia Bartholomæussen og Kresten Jørgensen
& studerende fra Interaktive Digitale Medier: Josephine Præcius, Lukas Brix og Marie Smedegård
E-mail: marie-margrethe@hotmail.com
Case:
Vi fik præsenteret vores case af Gitte Størup, sonograf ved Aalborg Sygehus Nord og Lasse Thomsen, der ejer virksomheden LT Automation. Gitte har et problem som sonograf – et problem, der er yderst velkendt blandt sonografer.
Problemet er smerter. Blandt de, der arbejder fuldtid (hvilket få kan holde til i længden) oplever 52% daglige smerter og blandt de deltidsansatte er det blot 25%. De smerteramte oplever smerter i arm, skulder og ryg som følge af de mange timer, de scanner gravide.
Smerterne kommer særligt frem, når de scanner overvægtige kvinder, da sonograferne skal presse med op til 27 kilo ved en høj BMI for at få et tydeligt ultralydsbillede af fosteret.
Lasses virksomhed arbejder med robotteknologi med særligt fokus på velfærdsteknologi. I øjeblikket arbejder de på en robotarm (Robert), som skal hjælpe med genoptræningen af patienter indlagt på intensiv. Denne teknologi er i øjeblikket det udgangspunkt, Lasse har for at udvikle et nyt produkt til ultralydafsnittet.
Vores opgave er at komme med et innovativt design eller løsningsforslag, som har til formål at mindste muskel- og skeletbelastning
Konceptvideo
Videoen har tre fokusområder.
Det første fokusområde er problemstillingerne- Vi har igennem stopmotion med papirfigurer belyst, hvilke problemer sonografer lever med til daglig.
Det andet fokusområde illustrerer den proces vi er gået igennem. Dette vises via billeder og video, der er taget løbende igennem processen.
Det sidste fokusområde er selve konceptet. Konceptet består af et ultralydsbælte baseret på “3D stretchable ultrasonic array”. Hvilket vi mener burde kunne konverteres til 2D ultralydsscanninger.
Dette ultralydsbælte fjerner nødvendigheden for belastende arbejdsstillinger og fjerner på samme tid trykbelastningerne for sonograferne. Dette har vi forsøgt at tackle igennem luftpuder. Puderne sidder inden imellem selve ultralydsbæltet og en hårdere skal konstrueret af lameller, der skaber en fast overflade. Overfladen sikrer, at bæltet kan skabe det tryk imod maven, hvilket gør at sonograferne ikke behøver at skabe trykket selv.
Designprocessen
Metoder
– Observation
– Situated ustruktureret interview (se klasse 9 AK, slide 23)
– Fieldwork with video (giver us mulighed for at studere og observere hvad mennesker gør
– Post-its
– Brainstorming
– Bodystorming
Observationer:
På Aalborg hospital talte vi med Gitte og tre af hendes kollegaer. Derudover fik vi lov at observere to ultralydsscanninger af gravide.
Vi forholdt os i baggrunden og lod vores tilstedeværelse i rummet fylde minimum. Dog stillede vi et par spørgsmål en af de observerede gravide, men forholdt os ellers i baggrunden.
Disse observationer gav os et indblik i de arbejdsmæssige problemområder, som opstår for sonograferne.
Ud fra vore observationer havde vi et bedre arbejdsgrundlag og mulighed for at præcisere vores case-arbejde yderligere.
Situated ustruktureret interview:
Gruppen blev delt op i to grupper. Den ene gruppe deltog i en ultralydsscanning imens den anden gruppe talte med tre andre sonografer.
Vi anvendte situated interview, da vi ønskede at konteksten skulle inspirere os til spørgsmål. Vi spurgte de gravide lette og åbne spørgsmål angående fornyelse af apparaturer i forhold til at mindske sonografers ergonomiske problemer. Interviewet bestod af få, reflekterende spørgsmål, og foregik imens vi observerede den gravide blive ultralydsscannet.
Under scanningen spurgte vi den gravide ind til, hvad hun ville tænkte om at blive scannet af en robotarm. Til dette svarede hun, at det måske var noget, der lige skulle overvindes, men at hvis det var det hun havde prøvet fra første scanning, så ville det bare være det, man var vant til. Hendes mand var meget vild med idéen og ville slet ikke synes det var skræmmende. Da vi fortalte dem om de smerter, sonograferne lever med, var de også begge helt med på, at scanningen kunne foretages med en robotarm eller en anden form for ergonomisk støtte til sonograferne.
Da vi på forhånd ikke var klar over muligheden for at tale med tre andre sonografer, blev et ustruktureret situated interview ligeså anvendt her. Vi spurgte ind til arbejdsgangen på stuen, og hvordan de ville have det med en assisterende teknologi, der kunne aflaste dem under scanningen. Derudover spurgte vi ind til om de oplevede smerter grundet arbejdet som sonograf samt fik indsigt i frygten for arbejdsrelaterede smerter.
Fieldwork med video:
Som en del af vores proces har vi, som nævnt, været på besøg hos Gitte og hendes kollegaer på afdelingen for ultralydscanninger af gravide.
Til en start blev vi vist scanningsstuen. Her havde vi en samtale med hende, hvor hun illustrerede, hvilke problemer hun synes der var. Disse observationer filmede vi til senere brug.
Vi observerede en scanning af en gravid kvinde i uge 12 samt en gravid i uge 20. Kvinden i uge 20 fik vi lov at filme. Under hele processen spurgte vi indtil, hvad Gitte foretog sig, hvortil hun forklarede, hvad hun gjorde og hvordan en helt normal procedure forgår. Derudover demonstrerede hun for en af gruppemedlemmerne, hvordan man scanner og gruppemedlemmet fik herefter lov at prøve.
At bruge video som metode – frem for at stole på egen hukommelse eller noter – gør det muligt at dokumentere et udsnit af Gittes hverdag som sonograf på en tilgængelig måde.
Derudover gør videoerne det muligt for os at observere på ny og få øje på ting, som vi ikke så ved første øjekast opdagede. Samtidig kan vi se videoerne igennem så ofte vi vil.
Brainstorming:
Efter vores fieldwork brainstormede vi om, hvordan vi kan løse problemet. Dette gjorde vi ved hjælp af post-its, som vi opdelte i kategorier.
Nogle idéer gik ind under samme kategori og til sidst havde vi fem konkrete idéer, der skal opfattes som koncepter. Brainstormingen på post-its foregik på baggrund af de observationer vi foretog på ultralydsafsnittet.
Bodystorming:
Vi brugte bodystorming til at finde en løsning. Dette gjorde vi ved at simulere en scanningssituation, hvor et gruppemedlem agerede som sonograf og en anden som gravid kvinde.
De resterende gruppemedlemmer sørgede for at spørge ind til, hvordan “sonografen” og “den gravide kvinde” oplevede situationen. Dette gav os et indblik i, hvordan det opfattes at stå og sidde i forskellige positurer som sonograf, samt hvordan det opfattes at ligge i forskellige positioner som gravid.
Møder med casepartnere
Vi har haft i alt to møder med Gitte og Lasse. Det ene foregik før fieldwork og det næste foregik efter fieldwork.
Ved det første møde blev problemstillingen introduceret, og Lasse præsenterede, hvilke muligheder der er via robotløsninger. Til mødet fik vi faktuel information om problemstillingen, hvilket vi fik lov at spørge ind til.
Ved det andet casepartner-møde præsenterede vi vores fire innovationsspor og gav et eksempel på en mulig løsning.
Derudover holdt vi en workshop, hvor de skulle indplacere deres fem vigtigste kvalitetskriterier i Rosenstrand & Vistisens (2017) model. Dette var for at vide, i hvilken retning vi skulle gå og om de var enige i, hvilke kvalitetskriterier designet skal indeholde.
Til vores workshop bad vi Lasse og Gitte om at vælge fem succeskriterier og sætte dem i rækkefølge alt efter, hvilke de finder vigtigst.
Lasses succeskriterier:
1) Cost-benefit
2) Brugeraccept
3) Sikkerhed
3) Bedre arbejdsmiljø
4) Bruger venligt
Hvor Gittes var:
1) Sikkerhed
2) Afhjælpning af ergonomiske smerter
3) Bruger accept
4) Funktionalitet
5) Assisterende og ikke dominerende teknologi
Disse succeskriterier har vi taget i betragtning under arbejdet med vores koncepter og især vores endelige koncept.
Konceptskitser
Vi benyttede os af stop motion, da dette er en simpel metode til at illustrere et komplekst problem. Dette giver os mulighed for at vise vores produkt i en low fidelity – men hvor man stadig tydeligt forstår, hvad funktionen er. Niveauet i stop motion stemmer også overens med niveauet og det tidlige stadie, vores koncept er på.
“Video koncept 1” viser ideen om en trådløs ophængt transducer. Dette er tænkt for er fjerne problemet med ledninger, da dette kan give et ekstra træk til armen under scanningen, da den på nuværende tidspunkt er monteret ved siden af briksen.
Grundlaget for at denne ide ikke er blevet valgt som et led i det endelige design er, at dette ikke tilgodeser problemet med dårlig arbejdsstilling og tryk.
“Video koncept 2” er inspireret af “Stretchable 3d array”, der går ud på at bruge et “ultrasonic belt array”, der via flere mindre transducere i et bælte af elastisk materiale skal udføre scanningen på den gravide.
Ved af sætte et bælte på patienten, der kan foretage ultralydsscanningerne fjernes behovet for at sonografen skal sidde i en dårlig ergonomisk arbejdsstilling og udføre belastende tryk imod maven på den gravide. Denne idé er blevet videreudviklet i vores endelige koncept.
“Video koncept 3” er baseret ud fra behovet om at bruge et tastatur imens man fortager ultralydsundersøgelser.
Ved at fjerne tasteturet og i stedet benytte stemmestyring undgår man at belaste ryggen og skuldre, da sonografen på nuværende tidspunkt har venstre hånd på tasteturet og bruger højre hånd til at styre transduceret på den gravide. Dette vrid i ryggen ville undgåes via stemmestyring.
Dog kan denne idé føre til en forringet social interaktion med patienten. Ydermere ser vi problematikker i at bede en computer om at fortage målinger, der kan være upræcise, hvis ikke den lære dette igennem længere tid først.
“Video koncept 4” tackler en andel af de upraktiske og skadende arbejdsstillinger ved at ændre briksen til at kunne vippe fra side til side. På denne måde skal sonografen ikke række ind over den gravide i lige så høj grad, som sonografen kan blive nødt til nu.
Vi har ikke valgt at gå videre med denne idé, da vi ser dette som at behandle et symptom, men ikke problemets kerne.