Casebeskrivelse:
Nordsøen Oceanarium er nordeuropas største akvarium, som hvert år har omkring 180.000 besøgende gæster om året. Nordsøen Oceanarium har en bred målgruppe og deres sigte er, at alle kan få den gode oplevelse på Nordsøen. Deres primære målgruppe er børnefamilier og bedsteforældre med børnebørn med interesse for fisk og naturen. Disse er primært fra Danmark, dog er der ligeledes gæster fra Norge, Tyskland og Sverige. Deres formidling på stedet er derfor både på dansk, tysk og engelsk.
De har eksisteret siden 1984 og siden dengang er der sket en del, dog har omdrejningspunktet altid været fisk og havdyr i Nordsøen. Nordsøen Oceanarium er især kendt for deres store klumpfisk, der sammen med andre forskellige havdyr fra Nordsøen, svømmer rundt i et 4,5 millioner liters bassin. De forsøger at skabe en oplevelse, så gæsterne kan komme med under overfladen og træde ind i verden af lærerige og spændende oplevelser.
Da virksomheden har haft økonomiske fald de seneste år, er der kommet færre hænder til at hjælpe med at udvikle centret, som derved begrænser området for formidling af viden til gæsterne. Efter centerets ombygning, er der kommet flere separerede rum, der gør, at gæsterne har sværere ved at få en helhedsoplevelse, når de bevæger sig rundt.
Nordsøen Oceanarium opstiller disse problemstillinger:
- at bevægeligheden blandt gæsterne øges
- at gæsterne nemt kan finde de oplevelser de søger
- at gæsterne opdager deres nuværende døde zoner
- at gæsterne fornemmer besøget som en sammenhængende opdagelsesrejse under havet
Så hvordan får vi gæsterne til opleve centerets faciliteter som en helhed, uden at direkte guide dem igennem hele oplevelsen?
Konceptbeskrivelse
Udgangspunktet og formålet med projektet er at komme med koncepter og løsningsforslag til Nordsøen Oceanarium.
Disse løsningsforslag forsøger at optimere navigeringen af områderne således gæsterne på stedet nemmere kan navigere rundt. Derudover skal det også være med til at forbedre illusionen om at være under havoverfladen således immersion ikke bliver brudt, således gæsterne får en helhedsoplevelse af Nordsøen Oceanarium.
Videre på siden bliver der præsenteret den endelig konceptvideo, arbejds- og designprocessen og de tre forskellige video sketches.
Gruppemedlemmer
- Alexander Jensen, Industrielt Design
- Anna Julie Lisberg Nielsen, Industrielt Design
- Anne Raunkjær, Interaktive Digitale Medier
- Kristian Kristiansen, Oplevelsesdesign
- Robin Wølk Bjerring, Interaktive Digitale Medier
- Sarah Koch Paulsen, Oplevelsesdesign
Koncept Video:
Denne konceptvideo forsøger at bidrage til et mulig løsningsforslag til Nordsøen Oceanarium. Problemstillingen som løses omhandler opretholdelse af immersion samt at give en mere klar navigation over Nordsøen Oceanarium.
Dette har vi forsøgt ved hjælp af forskellige elementer. De væsentlige elementer, vi tager videre med i konceptet, er:
- Guide-fisk i gulvet
- Farveinddeling af de forskellige områder
- Nyt kort over Nordsøen Oceanarium, der er inddelt i farver og med ruter (Guide-fisk).
- Pulserende fisk i gulvet, der viser vej til forskellige events
- Æstetisk og audiovisuel ændring af trappeopgangen, der indikerer, hvilket niveau gæsterne er på og udsmykningen indikerer etagens udstillinger. Samtidig skal dette være med at bibeholde illusion under havet.
U-CrAc 2017G04 Konceptvideo
Designproces:
Problembeskrivelse
Nordsøen Oceanarium ønsker at formidle gæsterne om livet i Nordsøen og skabe en større helhedsoplevelse af livet under vandet. Det er et problem for dem, at deres besøgende bruger for lang tid per område på at lede efter, hvad de vil se.
Nordsøen Oceanarium ønsker, at deres gæster let finder rundt og nemt kan navigere rundt, hvilket de håber vil give en mere sammenhængende helhedsoplevelse af en rejse under vandet. Ydermere har Nordsøen Oceanarium problemer med “døde zoner”, hvor gæsterne ikke bevæger sig hen eller hvor de falder ud af illusionen – “at være under vandet”.
Fokus
Nordsøen Oceanarium ønskede, jævnfør problembeskrivelse, at få løst problemet: ”døde zoner” i oceanariet. De oplevede, at flere områder ikke blev besøgt eller udnyttet som tiltænkt.
Under vores indledende diskussion om problemstillingen, nåede vi i gruppen frem til flere mulige fokusområder. Vi diskuterede mulige fokusområder, herunder:
- Døde zoner
- Folk kan ikke finde rundt
- Map
- Formidling
- Udnyttelse af plads
- Storytelling
Flere fokusområder som vi fandt frem til kan ses af mindmap billedet nedenfor.
Eftersom vi overvejede nogle fokusområder før, at vi havde set oceanariet, gav det ikke mening at udvælge et endeligt fokus. Vores mulige fokusområder, bidrog dog til udvælgelsen af interviewspørgsmål til gæster i Nordsøen Oceanarium.
Feltarbejdet
Feltarbejdet foregik på Nordsøen Oceanarium for at komme dybere ind i den givne problemstilling. Inden feltarbejdet blev der uddelt forskellige roller til hvert gruppemedlem. Vi er tre grupper med samme case, og derfor blev der lavet en aftale om kun at danne en interview-gruppe bestående af en person fra hver gruppe. De resterende i gruppen havde andre ansvarsområder; nogle ansvarlige for fotografering, andre for videooptagning samt resten for observationer.
I indgangen indsamles foldere og kort over stedet, som blev gemt til fremtidigt analysearbejde. Besøget begyndte med en guidet tur af en medarbejder og vores casepartner. På den måde kunne vi agere gæster og få indsigt i at være bruger af Nordsøen Oceanarium. Derefter tog vi rundt på stedet på egen hånd for at opleve stedet, tilegne os bedre forståelse af Nordsøen Oceanarium og opleve deres beskrevne problemer.
Derudover spurgte vi blandt andet gæsterne, om de kunne finde rundt, hvortil flere svarede, at det var svært at finde rundt. I et interview ønskede af deltagerne mere specifikke, måske farvekodede, temaer, der kunne hjælpe gæster med at se, hvor de var henne, og i hvilken kontekst de forskellige rum skulle opleves. Vi forstod, at det var uklart, om der reelt var, eller ikke var et tema i hvert rum i Nordsøen Oceanarium.
Ekskursionen gav svar og dokumentation på den givne problemstilling. Feltarbejdet var med til belyse problemet fra forskellige synsvinkler; brugerne, medarbejderne, vores casepartner samt gruppens egen.
Dataanalyse
Efter at have været ude i felten og indsamle empirien, har vi søgt at danne mening og viden om denne. Vi nedskrev vores observationer/oplevelse fra stedet hver især og ud fra fotos, videoer og interviews inddelte vi observationerne i temaer/kategorier. Observationerne, vi har inddelt i temaer/kategorier, er med udgangspunkt i problemstillingen, dog har vi stadig været åbne over for andre observationer og ladet os overraske. Ud fra observationerne har vi identificeret meningen bag de forskellige handlinger i observationerne ud fra vores synspunkt som designere, og hvordan det kan skabe værdi for Nordsøen Oceanariums samt deres gæster. Dette er gjort med inspiration fra ELITO-modellen.
Konceptudvikling
Efter feltarbejdet og det analyserede data fokuseres der på det dannede core design framework, hvor der blev opsat kriterier for konceptet. De væsentligste kriterier er at opretholde immersion samt give en mere klar navigation over Nordsøen Oceanarium.
For at finde frem til hvilke former for løsninger, der kunne være relevante at udvikle med henblik på at forbedre navigationen, gik teamet i gang med at brainstorme over hvilke former for tiltag, både teknologiske men også fysiske tilføjelser, som kunne hjælpe med at forbedre stedet.
Efterfølgende blev der arbejdet med kreativitetsteknikker som BrainSketching, hvor alle i teamet visuelt tegnede de forskellige tiltag, som før blev oplistet. Formålet med metoden BrainSketching, var at alle sendte tegningerne rundt i mellem teamet, for at alle kunne være med til at videreudvikle på eksisterende ideer.
De færdige tegninger var med til at udvælge et udgangspunkt til at udforme forskellige koncepter, som skulle præsenteres til casepartneren, der kom med feedback til, hvilke der var relevante at arbejde videre med i et samlet koncept, og hvad vi skulle tænke mere over. Han nævnte blandt andet, at vi skulle være mere skarpe i vores målgruppe, hvem vores koncept er udviklet til og generelt stille flere kritiske spørgsmål.
Ud fra denne feedback gik teamet i gang med at udtænke ideer til, hvordan konceptet kunne visualiseres. Der blev udformet forskellige video sketches af delløsninger, som skulle give en forståelse for hvordan det endelige koncept kunne skabes. Dette kan ses i Video sketches.
Video Sketches:
Her vises de forskellige video sketches, som er udgangspunktet for det endelige koncept. Der blev udviklet tre video sketches, for at idéudvikle på det endelige koncept. Alle idéer illustrerer forskellige delløsninger til et endeligt koncept.
Sketch 1: “Fisk der viser vej”
Denne video sketch er et løsningsforslag til problematikken med navigationen i Nordsøen Oceanarium. Denne løsning er en her-og-nu navigationsløsning, som hjælper gæsterne til at finde de spændende events i tide. Fiskene består af dioder i gulvet, som aktiveres automatisk 5-10 minutter inden showet starter.
Sketch 2: “Interaktivt kort”
Denne videosketch forsøger at behandle problematikken om at forbedre navigationen i Nordsøen Oceanarium. Det interaktive kort skal være med til at overskueliggøre stedet, således gæster undgår at gå glip at rum, som de ikke ved eksisterer.
Sketch 3: “Oplevelsen af trapperne”
Denne video sketch løser et problem med immersion. Eksempelvis brydes der med illusionen at være under vandet, når gæsterne når til trapperne og loungeområdet i Nordsøen Oceanarium. Trapperne er generiske og hænger ikke sammen med resten af oplevelsen. Vi har søgt at skabe illusionen ved hjælp af lys, lyd osv. Ligeledes kan trapperummet være med til, at gæsterne får en forståelse af, hvad der befinder sig på etagen, og hvilke fisk/dyr der kan opleves.