Cylock (II)

Casebeskrivelse:

Case:

I Danmark er vi kendt for vores udbredte anvendelse af cykler. Med de enorme mængder cyklister, er cykeltyveri blevet en nem måde for kriminelle at tjene penge på, og derved er tendensen blevet meget udbredt. Tyveri i det offentlige rum er efterhånden blevet forventeligt hvilket har resulteret i at cykelejere med særligt dyre cykler ser sig nødsaget til at slæbe deres cykler med på kontoret, i stedet for at parkere dem i de dertilindrettede cykelstativer.

Cylock er en dansk virksomhed, der med deres innovative standere og låsesystem vil forsøge at imødekomme dette problem. Cylock har skrottet nøglen og i stedet udviklet en applikation, der styrer låsesystemet. Applikationen gør det muligt at modtage notifikationer hvis en tyv alligevel skulle prøve at få fingrene i din cykel.

Problemformulering

Hvordan skal en ny intelligent type af cykelstander se ud og hvordan skal denne integreres i det offentlige rum, som eksempelvis en togstation.

Gruppens medlemmer:

Jeanette Nørregaard Strøm Entrepreneurial Engineering
Bjørn H. Hansen Entrepreneurial Engineering
Laurits Rune Nielsen Interaktive Digitale Medier
Louise Baarstrøm Godsk Interaktive Digitale Medier

Konceptvideo:

Designprocess:

Uge 1

Casepræsentation

Jacob, der arbejder ved Erling Nielsen og Cylock, præsenterede casen for de tre grupper. Udover Jacob, var der også en Skype samtale med Christian, der arbejder ved Bindio. Bindio er den virksomhed, der sørger for alt det tekniske bag Cylocks cykellås. Cylock arbejder på at udvikle en cykellås, der kan styres med en applikation, der skal stå i det offentlige rum. Det stod klart at projektet allerede var langt fremme men de ville rigtig gerne høre inputs og grupperne var mere end velkommen til at komme med en ny idé.

Efter mødet lavede vi en hurtig opfølgning på alle de nye informationer og undersøgte Cylock og Bindio lidt nærmere. Dernæst blev det besluttet at vi skulle i kontakt med nogle professionelle men også de folk, der bruger cyklen meget.

Feltarbejde

Hvordan sikrer du bedst muligt din cykel i det offentlige rum? Det var et af de vigtigste spørgsmål, vi ville finde svaret på. Vi snakkede med en cykelhandler, der mente det bedste sted at sikrer en cykel, er ved at bruge kranken på cyklen. Dernæst snakkede vi med en cykelmekaniker, han mente at cyklen kunne sikres på mange forskellige måder, det vigtigste var bare at den ikke kunne skilles ad. Både cykelhandleren og cykelmekanikeren mente vi stod over for et ret svært projekt og vi ville med garanti ikke blive de sidste, der forsøgte at finde en løsning på netop dette problem.

Efter de små interviews, undersøgte vi de parkerede cykler på Kennedy Arkaden, Aalborg. Der var mange forskellige låseteknikker. En stor del af de parkerede cykler havde låst forhjulet sammen med cykelstativet for at sikre sig. En enkelt cyklist havde været så uheldig at få stjålet sit sæde.

Lidt billeder fra dagen:

Spørgeskema

Vi udarbejdede et spørgeskema, der omhandlede brugen af offentlige cykelstativer og anvendelse af cykelhjelm. Der var ikke ret mange der overhovedet brugte en cykelhjelm, så ideen med at udvikle en løsning med tilhørende mulighed for opbevaring af cykelhjelm, blev hurtigt droppet. Endvidere viste spørgeskemaet, at de fleste foretrak at have cyklen låst inde i skure, men denne løsning ville kræve alt for meget plads.

Uge 2

Material Story Lab

Metoden bliver anvendt til at få en fællesforståelse af problemer samt ideudvikling. Ved hjælp af de forskellige objekter er det muligt at samle gruppemedlemmernes individuelle tavse viden i ét forum. I dette forum kan hver viden diskuteres og en fælles forståelse kan opnås.

Vores møde med denne metode var både positiv og negativ. Vi startede med i tavshed og vælge nogle forskellige objekter og placere dem i vores sandkasse. Dette stod på i noget tid og alle gruppemedlemmer havde ret til at omplacere hvert objekt. Dernæst skulle der findes en mening med hver placering og fortolkes på hvert enkelt objekt. Ærligt kunne vi ikke se hvad denne metode skulle anvendes til og havde svært ved at finde en dybere mening med objekterne i vores sandkasse. En lille snak med læreren fik os ind på sporet af noget.

Bordtennisbolden symboliserer cyklen mens træstykket er cykellåsen. Over for disse ses Pinocchio, han symboliserer cykeltyven, der gerne vil have fat i cyklen. Disse tre objekter viser ret godt, hvad vores hovedproblem egentlig er. Vores opgave er at fremstille en cykellås, der holder cykeltyvene væk.

Møde med Erling Nielsen

Erling Nielsen, der ejer Cylock, kom for at høre til vores resultater indtil nu. Vi snakkede med ham om resultaterne fra spørgeskemaet og viste lidt af vores ideer. Mødes med Erling var lidt af overraskelse, vi fik mange nye informationer, der ville være nyttige at have før vi gik rigtigt i gang bl.a. fortalte Erling at cykellåsen ikke skulle være til alle cykler men mest henvende sig til folk med lidt dyrere cykler. Med denne viden på forhånd, havde vi nok ikke udgivet et spørgeskema til studerende. Derudover fortalte Erling at projektet slet ikke var så langt fremme, som Jacob ellers havde givet udtryk for.

Efter mødet satte vi os ned og lavede et mindmap med alle vores forskellige tanker omkring projektet og prøvede at finde ud af hvad det næste skridt skulle være. Spørgeskemaet kunne vi ikke bruge til så meget men vi havde stadig interviewene med cykelhandleren og cykelmekanikeren. Vi fik stablet et interview med Ramesh på benene. Ramesh er cykel entusiast men havde været så uheldig at få stjålet to af sine cykler.

Interviewet med Ramesh hjalp os en helt del. Han fortalte at han er meget øm over hans cykel og ville aldrig stole 100% på en offentlig cykellås men altid have sin egen med og supplerer med. Han kunne godt finde på at anvende en offentlig cykellås men den skulle være helt sikker, han ville ikke risikerer noget. Derudover fortalte Ramesh at de fleste dyrere cykler har en quick release på begge hjul, en cykellås skulle sikre at tyven ikke kan komme til at udløse denne.

Videosketch

Resten af ugen gik med videosketch. Vi fik lavet 3 stopmotion videoer, en enkelt video lavet i Videoscribe og den sidste en almindelig video med rigtige optagelser. Videoerne viser vores foreløbige løsning, der så bliver bygget mere og mere på. Løsningen går fra at være uintelligent til at være intelligent. Hver enkel stopmotion video tog lidt tid at lave, da ingen af os rigtig havde anvendt Adobe Premiere før. Først skulle alle billederne tages, inden de så skulle uploades og laves til en rigtig video.

Uge 3

Møde med Erling og Jacob

Vi viste Erling og Jacob vores små videoer og snakkede om vores ideer. Erling havde svært ved at komme med noget konkret, vi kunne arbejde videre med. Han gjorde det klart for os, at det var en meget svær opgave og vi havde ikke haft ret meget tid. Han har allerede et team ansat, der arbejder på netop dette projekt og har gjort det, det sidste års tid. Dette team er kommet med flere forskellige løsninger men de er endnu ikke nået frem til en endelig løsning. Erling ville ikke rigtig komme med noget kritik men han kunne godt lide vores idé og glædede sig til at se, hvad vi nu ville finde på.

Feedback

Vi arrangerede et lille møde med de andre grupper, der arbejder med Cylock. Mødet skulle bruges til at give hinanden feedback på hver gruppes projekt indtil nu. Vi viste vores små videoer og snakkede efterfølgende om de næste skridt i processen.

Drejebog

Til den endelig video, blev der udarbejdet en drejebog. Det blev besluttet at den sidste video skulle være en almindelig video med rigtige optagelser. Materialer til videoen blev anskaffet og alt var klar til optagelse. Den sidste dag inden præsentationen stod på optagelse, klipning og finpudsning af den endelig præsentation + video.

Videosketch:

#1 – Almindelig vs Cylock

#2 – Poster

#3 – Cylock vs Tyv

#4 – Alarm

#5 – Fuldt integreret