ThermAid – Fleksstolen

Casebeskrivelse:

Retning

Gruppen har fået tildelt en case ud fra et eksisterende produkt, hvilket er en nakkestøtte fra firmaet Vela.

Nakkestøttens funktion er styret af en Fleks-arm, der udgør nakkestøttens skelet, og kan drejes og justeres i flere retninger, hvorefter man kan spænde en wire, der gør, at Fleks-armen holder sin form og vinkel.

Casen tager udgangspunkt i, at gruppen skal forsøge at finde anvendelse for Fleks-armen, enten ved at immobilisere brud, der ikke kan reponeres præhospitalt, eller ved at finde alternative anvendelsesområder for Fleks-armens funktionalitet.

Rekvirenten er ejer af virksomheden Therm Aid, der udvikler sundhedsteknologiske løsninger.
Gruppen har fundet allerede eksisterende løsninger, der løser problematikken med at immobilisere brud, der ikke kan reponeres præhospitalt, og har derfor valgt at fokusere på, hvilke andre anvendelsesområder, Fleks-armen kan have.

Kerneord for konceptet:

  • Fleksibel
  • Let anvendelig
  • Lav vægt
  • Kan fastlåses i en fast position

Gruppemedlemmer

Christian Christensen (Interaktive Digitale Medier)

Jon Søgaard (Industrielt Design)

Thomas A. Pedersen (Interaktive Digitale Medier)

Vanja Radonic (Forretnings Innovation)

Lotte Andreasen (Interaktive Digitale Medier)

Nakita Hjorth (Industrielt Design)

Tine Stenstrop (Sygepleje)

Konceptvideo:

Designprocess:

Uge 37

Ugen startede med et fællesmøde med introduktion til U-CrAc, hvorefter deltagerne blev inddelt i grupper, der efterfølgende fik tildelt en rekvirent.
Gruppe 8s rekvirent var desværre forhindret i at mødes med gruppen den første dag, men gruppen fik udleveres nogle papirer der indeholdt overordnede informationer om den case der ønskedes at arbejde videre med. Vi blev præsenteret for det produkt, som casen tager udgangspunkt i – Fleks-armen:

Da gruppen om tirsdagen mødtes med rekvirenten, blev der fremvist nogle produkter, der på nuværende tidspunkt bliver anvendt i ambulancetjenesten.

Onsdag var der besøg på Falck-stationen i Kærby, hvor det var muligt at få en bedre forståelse for problematikkerne omkring f.eks. uriasposerne. Under besøget på Falck fik gruppen mulighed for at udspørge en paramediciner om emnet, og høre hans erfaringer. Dette var en stor fordel for gruppen, da det verificerede, hvad rekvirenten havde givet udtryk for. Gruppen besøgte desuden Aalborg Sygehus Syd for at se, om det var muligt at få kommentarer fra enten patienter eller sygeplejerske der er i feltet, dog efter det præhospitale er ovre. Dette viste sig dog at være meget besværligt, da gruppen ikke havde mulighed for at få den tilladelse, der kræves for at kunne interviewe patienter, og ikke kunne komme i besiddelse af tilladelsen den dag, da den ansvarlige ikke var til stedet den dag. Yderligere besluttede gruppen sig for 5 kerneord til at definere den ønskede retning for produktet: Facilitering, Multifunktionel, Præhospitalt, Optimering og Brugervenlighed.

Derudover har der været arbejdet med Customer Journey, hvor der blev opstillet et scenarie, der forløb over tid, set fra en patientens synspunkt, altså fra at der er sket et uheld, til at patienten er blevet stabiliseret på hospitalet. Ved at arbejde med Customer Journey, fandt gruppen frem til, at der bliver tilført smerte på patienten langt flere gange end først antaget, hvilket vil kunne arbejdes videre med at mindske.

Sand play var endnu en metode, som gruppen arbejdede med for at opnå en dybere indsigt i selve casen. Under Sand Play er det dog mere gruppemedlemmernes underbevidsthed, der lokaliserer problematikker, som ikke nødvendigvis før har været i fokus for gruppens medemmer. Under Sand Play stilles en mobil sandkasse op, og der er fri adgang til utallige figurer, der er placeret på en langt bord. Der skal være fuldstændig ro i lokalet, og det er vigtigt at ingen snakker sammen under processen. Hvert gruppemedlem vælger individuelt hvilke genstande/figurer, der skal placeres hvor i sandkassen. Det gælder om at vælge det der taler til en. Når der ikke er flere genstande der bør sættes i sandkassen, er det tid til at analyser på opstillingen, farvevalg, de valgte figurer og alle andre variable der måtte fremkomme. Sand Play gav ikke så meget udbytte gruppen kunne arbejde videre med, men dog var der klare signaler i sandkassen om, at der i gruppen var meget tvivl om hvordan problemet skulle løses. Samme dag mødtes en af gruppens medlemmer med en ambulancefører der hedder Jimmy, for at få endnu et nyt syn på problematikken der er blevet fremlagt af rekvirenten. Fredag blev brugt på videoredigering af de indsamlede oplysninger, der alle er blevet optaget, således alle data er verificerbare.

Problemstilling præsenteres

Videoportræt

Sam Splint – ændring af problemstilling

Uge 38

Mandag morgen startede ud med planlægning af rekvirentmøde, som skulle foregå kl. 13 samme dag. Mødet indebar præsentation af problemstillingen i form af en video (ses ovenfor) og dertil gruppens anvendelse af Customer Journey. Under selve mødet gav rekvirenten positiv feedback, som gruppen arbejdede videre med efterfølgende.
Tirsdag var et vendepunkt for gruppen, da produktet Sam Splint blev fundet på internettet. Sam Splints funktion præsenteres i ovenstående video, hvorefter gruppen konkluderede, at dette produkt på mange måder fungerer bedre end det, som Fleks-armen ville kunne tilføje som produkt til at fiksere ikke-reponerbare brud. Derfor bidrog opdagelsen af Sam Splint til brainstorming, så Fleksarmen ville kunne få nyt liv i form af andre funktioner end det, som først var tiltænkt. Brainstormingen i gruppen gav mange andre ideer; både brugbare og mindre brugbare, og derfor valgte gruppen at slutte dagen af med lektien om at vende tilbage onsdag med 3 inputs fra hver.
Onsdag morgen præsenterede gruppen hver især de forskellige ideer og inputs, som mundede ud i 4 konkrete ideer: Fleks-armen som nakkestøtte/nakkepude, som rygstøtte til ældre/personer med skæv ryg, som fleks-armen selv (Sam Splints funktion) og til slut som rygstøtte til korrekte løft til eksempelvis flyttemænd. Ideerne blev hver især optaget i Green Screen lokalet og de endelige videoskitser kan ses under ’Videoskitser’. Efter optagelsen af videoskitserne spillede gruppen med kreative kort for at få nyt liv til de allerede eksisterende ideer og på den måde tænke ud af boksen. Kortene gav dog ikke mange nye ideer, men satte tankerne i gang.

Torsdag var fortsat en idégenereringsdag, hvor gruppen delte tanker og ideer, som var dukket op efter onsdagens kortspil. Dog ville ideerne ikke forbedre den allerede eksisterende løsning på det enkelte område, så derfor valgte gruppen at fokusere på at optimere de ideer, som allerede var optaget i form af videoskitserne.

Fredag foregik med diskussion af de eksisterende ideer, hvorpå gruppen stillede sig kritiske over for hver enkelt for at finde frem til, hvilken ide, som ville være den ultimative at arbejde videre med. Efter en del overvejelser valgte gruppen at arbejde med fleksarmen som rygstøtte i en stol til personer med skæv ryg, da dette område ikke umiddelbart er et, hvor der på nuværende tidspunkt findes en løsning, som hjælper med problemet. Dertil havde flere i gruppen erfaringer vedrørende denne problemstilling. Som tilføjelse til videoskitseringen lavede gruppen en Stop Motion-video, hvor problemstillingen samt produktet præsenteres, som ses under ’Videoskitser’ –> ’Stop Motion – Rygstøtter til skæv ryg’.

 

Uge 39

Denne uge startede med at gruppen mødtes med rekvirenten, for at forklare om sidste uges afklaring omhandlende Sam Splint. Derudover blev der fremlagt nogle forskellige idéer for rekvirenten, der gav nogle forskellige bud på, hvilke retninger gruppen ellers kunne arbejde videre med. Idéen som gruppen selv så det største potentiale i, var også den rekvirenten så som den bedste retning at arbejde videre med. Idéen består i at designe en stol, der skal hjælpe personer der har fået sammenfald i ryggen, men at opnå en oprejst siddestilling. Gruppen arbejder herefter videre med at undersøge hvilke eksisterende løsninger der allerede er indenfor området, arbejder med stolens udformning, tager beslutninger om hvorvidt stolen skal sættes op, hvordan den skal rengres, hvordan stolen skal fungere i forskellige situationer. Gruppen arbejder med at få formidlet de informationer og detaljer, der synes vigtige, videre. Dette foregår igennem 3D-modelleringsprogrammer, tegninger, skitser og videoredigeringsprogrammer. Der findes passende lydklip til videoen, og rollerne til præsentationen blev fordelt og fastlagt.

Torsdag arbejdede gruppen videre med konceptet og dertil den endelige konceptvideo. Gruppen var i Green Screen-lokalet og opstillede et scenarie med en person med skæv ryg og de problematikker, denne oplever i forbindelse med det at sidde i en stol. Denne del af videoen skulle præsentere problemstillingen og hvordan fleks-armen som integreret del af en stol kan løse dette. Desuden arbejdede gruppen med at finpudse konceptvideoen og selve oplægget til præsentationen fredag.

Fredag fremlagde gruppen deres konceptvideo foran både rekvirent samt halvdelen af grupperne fra U-CRaC og alle elskede den.

Videoskitser:

1. videoskitse: Nakkestøtte

2. videoskitse: Rygstøtter til skæv ryg

3. videoskitse: Flexarm

4. videoskits: Rygstøtter til korrekt løft

Stop Motion: Rygstøtter til skæv ryg