Casebeskrivelse:
Præsentation
Med fokus på velfærdsteknologi tages der, i denne case, udgangspunkt i et samarbejde med CIM interconn. CIM interconn har et ønske om, at udvikle et velfærdsprodukt der optimerer terapeuter og andre medarbejdere i sundhedssektorens arbejdsgang.
Problemstilling
Efter samtaler med forskellige terapeuter har det vist sig at en stor del af deres tid bruges på dokumentation og viderelevering af informationer angående patienterne. Den tid der anvendes på dette er kostbar tid der trækkes fra patienter og borgeres forudbestemte konsultationstid.
Derfor er der i fællesskab med CIM interconn blevet besluttet at dokumentation og viderelevering af information er målet for forbedring. I den sammenhæng præsenterer vi konceptet ”CAM” – Care Assistent Manager.
“CAM” – Care Assistent Manager
CAM – Care Assistent Manager er et software som tillader kommunikation terapeut til terapeut og terapeut til patient. CAM arbejder ud fra patientprofiler, hvor terapeuten via tablets kan søge, tilføje eller sende informationer internt i systemet. CAM skal ses som et værktøj til faggrupper med relevans for de patientforløb de er tilknyttet, her tænkes hovedsageligt på, læger, terapeuter, plejere mm. CAM tillader en mere effektiv og hurtig informationsdeling terapeuter imellem samt til patienter og pårørende.
Med CAM kan terapeuten via tablet skrive kommentarer, tage billeder eller optage lyd og video som lagres på patientprofilen. Informationen kan derefter altid hentes og ses på CAM af andre faggrupper tilknyttet patienten. Da informationerne altid er tilgængelige via CAM bruges der mindre tid på søge efter dem via mail, telefon og fysiske møder. CAM er således et værktøj der gør, at man hurtigt kan finde relevante informationer og samtidig selv tilføje yderligere således at den pågældende fagperson altid er opdateret med det nyeste og mest relevante info. Med andre ord CAM; giver adgang til brugsspecifikke informationer, i en helt bestemt kontekst.
Endvidere tilpasses CAMs interface alt efter hvilken faggrupper der anvender det. Da der i et patientforløb er informationer som ikke altid har relevans for alle faggrupper vil CAM via interfacet selv justere og tilpasse alt efter hvilken faggruppe brugeren repræsenterer. Når en bruger tilføjer informationer i CAM tilpasser han/hun informationen således at det kun vises for de faggrupper som det har relevans for. (evt giv et eks). Dette betyder derfor at brugeren altid kun vil have de informationer som er vigtige for hende/ham.
Som nævnt, skal der oprettes patientprofiler før CAM kan anvendes. En patientprofil bliver oprettet første gang en patient tilfalder systemet. Patientprofilen skal herefter fungere som en sideløbende “profil” til lægejournalen. En patient har altid ret til, at se sin lægejournal, denne kan dog ofte virke ”fjern” og fagligt svær at forstå. Patientprofilen er altid tilgængelig for både patienter og terapeuter og her er det altid muligt at finde tilgængelige og forståelige informationer om patientforløbet. Det vil sige, at dette produkt ud over at være et værktøj for de faggrupper der anvender det, er et software der gør patienten mere aktiv i sit patientforløb. Formålet er at den pågældende faggruppe sparer tid på ikke at skulle gentage sine konklusioner på tværs af alle parter.
CAM
– Optimerer informationsdeling i mellem forskellige faggrupper
– Give patienten mulighed for, at selv indhente informationer angående forløbet
– Sikre bedre kvalitet/service for patienten
– En ændring af ”sygekulturen” – Her er patienten aktiv
– Film, lyd & billeder fortæller mere end 1000 ord og er derfor motiverende
– Et værktøj som ændrer arbejdskulturen for faggrupperne
– Tidsbesparende i form af effektiv vidensdeling
Se CAM i praksis
Se vores video af konceptet ”CAM” for at se hvordan produktet fungerer i praksis.
Konceptvideo:
Designprocess:
Ucrac-forløbet varer 3 uger. På de 3 uger laver vi; indsamling af empiri, søgning af problemstillinger, idegenerering, sparring af rekvirant, video sketching, konceptudvikling og præsentation af Koncept. Herunder vil der være rå-materiale som viser nogle korte “glimt” af vores process gennem forløbet.
Kristian og Nicoline i genoptræningskøkken
Kristian prøver genoptræningsprogrammet
Jesper i kørestol prøver at åbne køleskab
Løbebånd som redskab i genoptræning
Behandlingsrum for mulige patienter
Optagelse på Green Screen
Optagelse på Green Screen
Optagelse af sketches
Diskussion af design til CAM
Idegenerering, storyboard & design
Bag kulissen af gruppe 10
Videoskitser:
Som en del af processen har vi anvendt video sketching for, at illustere problemstillingerne vedrørende vores Case. Herunder har vi via filmiske virkemidler forsøgt at vise problemstillingen og derefter en eventuel løsning.
Videoerne er på konceptplan hvilket betyder, at det er tanken bag indholdet og ikke detaljerne som er i højsæde. Videoerne er blevet anvendt som sparringsmateriale i mellem vores rekvirant og os.