Group 3 – 2021

 

 

Gruppemedlemmer

Stine Vestergaard
Signe Snapholt
Emma Worup
Nichlas Flindt Krabbe
Kasper Frydensberg Mohr Nielsen

Casebeskrivelse 

Casen består af et samarbejde mellem Alabu Bolig, Aalborg Kommune og Aalborg Universitet. 

Case-samarbejdspartneren ønsker en digital og interaktiv løsning , som sikrer en højere grad af information mellem beboerne og boligforeningen.

Udover ønsket om at fremme bæredygtig adfærd, skal løsningen også motivere beboerne til at blive mere aktive i frivilligt arbejde samt engagere sig i nye sociale kredse i boligforeningen.

Overordnet fremgangsmåde

For at løse casen har vi i vores feltarbejde primært undersøgt beboere i Aalborg Kommunes holdning til grøn adfærd og teknologi, samt hvordan en potentiel digital  løsning kan fremme bæredygtig adfærd og engagere beboere. For at få indsigt i disse aspekter, har vi blandt andet foretaget observationer hos Alabu Bolig med fokus på bæredygtighedsaktiviteter og hvorvidt disse kan muliggøres i området. Desuden har vi gennem interviews undersøgt, hvordan aktuel kommunikation og interaktion mellem boligforening og beboer, vedrørende bæredygtigt liv og et aktivt bofællesskab, foregår og kan forebedres. Heraf har vi til dels kunnet udlede, hvad der motiverer nogle beboere til at engagere sig i bæredygtig adfærd, herunder særligt affaldssortering og energibesparelse. Feltarbejdet viste blandt andet, at nogle beboere ikke ønsker en digital løsning i hjemmet, og at indre motivation for bæredygtighedsaktiviteter bør være bærende. Disse indsigter er således gennemgående for designløsningen. 

Med udgangspunkt i den indsigt som feltarbejdet har givet os, har vi designet et  koncept for en løsning, hvor digitale interaktive medier er en medvirkende faktor til at øge antallet af beboere, der aktivt deltager i deres lokalsamfund, samt tilegner sig mere bæredygtig adfærd. Designløsningen er udformet på baggrund af følgende HMW-question, der fokuserer på, hvordan vi kan hjælpe Alabu Bolig med at kommunikere information ud til beboerne og få dem til at engagere sig uden at virke påtrængende. Dette resulterer i en løsning, der skal give relevant og aktuel information, om eksempelvis affaldshåndtering, til beboerne i Alabu Bolig udenfor hjemmet.

Interviewpersoner

For at få indsigt i intenderede brugere af en potentiel designløsning, har vi udarbejdet en brugerkarakteristik af beboere i boligforeninger, med fokus på personlige og opgaverelaterede karakteristika. Dette har resulteret i fire forskellige interviewpersoner, der alle kan give indsigt i spørgsmål i relation til sagen. Det skal dog påpeges, at vi ikke har inddraget en bred gruppe af interessenter, hvorfor repræsentationen af ​​intenderede brugere er knap så stor. Interviewpersonerne består af en kvindelig beboer i boligforening på 80 år, en kvindelig beboer med barn i boligforening på 26 år og en mandlig beboer i boligforening på 30 år.Disse er inddraget for at opnå indsigt i, hvordan beboere i boligforeninger forholder sig til bæredygtighed og hvad de som intenderede brugere af en potentiel designløsning, har af præferencer, holdninger og motivationer. Desuden har vi interviewet en kvindelig beboer (35 år) i et SmartHome, for at få indsigt, hvordan allerede eksisterende digitale løsninger kan indgå i en bæredygtig hverdag. 

Affinitydiagram

Med udgangspunkt i observationsdata indsamlet d. 02/11 og interviewdata indsamlet d. 03/11 har vi udarbejdet til Affinity Diagrams. Diagrammerne har bl.a. givet os indsigt i, at der er et mismatch mellem, hvad Alabu boligforening og Aalborg Kommune ønsker en løsning, og hvad beboerne i forskellige boligforeninger egentlig ønsker. Vi har bl.a. fået indsigt, at nogle brugere ikke nødvendigvis ønsker en digital løsning. En designløsning skal derfor tage højde for at graduere en digital løsning, da målgruppen er bred og består både af unge, ældre, etniske danskere og andre etniske danskere.

Proces: Affinitydiagram

Affinitydiagrammer:

Core design

Proces: 

Core design-diagrammer:

Vi har udarbejdet et framework, der er baseret på vores feltarbejde (interviews og observation/rundvisning) foretaget de sidste par dage. På baggrund af vores data, kategoriseret i to Affinity Diagrams, har vi observeret fem forskellige problemstillinger. Disse problemstillinger har forskellige kvalitetskriterier, som vi har visualiseret i et Framework i visualiseringsprogrammet, Miro. Kvalitetskriterierne er rangeret ud fra vores indsamlede data, der er mest vigtig ift. problemstillingen. 

Forhandling/kontrakt
Vi ønsker jeres (casepartners) vurdering af, hvorvidt disse innovationssidéer imødekommer jeres ønske til en løsning, samt hvorvidt I er eneste i rangeringen af ​​kvalitetskriterierne. Dette skal gerne gøre os i stand til, i samarbejde, at udforme et koncept (kriterier) for et samlet core design (i uge 45).

Ideation ud fra core design

HMW (How might we) – Ideation ud fra core design 

Ud fra vores core design kom vi frem til følgende HMW-spørgsmål, som vi valgte at tage udgangspunkt i: 

HMW :
Hvordan kan vi hjælpe Alabu med at kommunikere information ud til beboerne og få dem til at engagere sig uden at virke påtrængende”.

Vi har taget udgangspunkt i HMW-spørgsmål fra undervisningen, men vi valgte at tage en lidt alternativ tilgang, hvor vi fokuserede på kvalitetskriterier frem for konkrete løsningsforslag. Med udgangspunkt i ét HMW-spørgsmål har vi derfor udarbejdet 8 kvalitetskriterier til vores HMW-spørgsmål, hvorefter vi har udvalgt de 5 bedste, som vi gik videre med. Til hver af disse 5 udvalgte har vi udarbejdet 8 nye kvalitetskriterier, og til sidst valgte vi 1 endelig idéation; Tablet . Vi har derfor tilgået opgaven lidt anderledes, da vi oprindeligt skulle vælge 3 ud af de 5 løsningsforslag, og bruge dem til at sketche ud fra i stedet for den endelige vikom frem til. Dvs. at vi nu har ét løsningsforslag (Tablet) med 8 forskellige løsningsretninger. Denne vil vi gå videre med i sketching-arbejdet i morgen, d. 9/11.

Video sketches  

Efter udvikling af core design og HMW spørgsmål begyndte vi at udvikle video sketches. Processen startede med, at vi udviklede fem forskellige storyboards på papir. Tre af storyboardsene omhandlede hvordan beboerne bruger den digitale løsning hvis de har svært ved at finde ud af, hvor de skal gøre af deres skrald. Derudover blev der udviklet et storyboard der omhandler, at beboerne både skal få generelle informationer via SMS og tablet. Dette er med til at beskrive at man som beboer selv har lov til at bestemme om man ønsker at få en digital påmindelse i sit eget hjem. Sidste storyboard omhandler en situation, hvor en beboer ikke har oplysning om, at der er et arrangement i fælleshuset. Løsning på problematikken bliver, at beboeren anvender den digitale løsning, hvor der står oplysninger om de arrangementer der er i fælleshuset. 

Efter udvikling af storyboards, valgte vi at udvikle tre video sketches ud fra tre scenarier: affaldshåndtering, brug af forskellige devices og information om generelle oplysninger og arrangementer. 

Ud fra de valgte scenarier blev der udviklet tre video sketches. Her blev der anvendt hjemmesiden “storyboardthat.com” til at udforme de forskellige scener. 

Ved udvikling af den endelig video valgte vi at tage nogle elementer fra hver video sketch. I den endelige video ser man et problem med, at beboerne ikke har varmt vand. Her bliver der både taget udgangspunkt i hvordan man håndtere situationen hvis man får SMS påmindelser og når man anvender en tablet i opgangen. Efterfølgende bliver der vist et scenarie, hvor beboeren ikke ved hvor man skal gøre af sit glasaffald. Her bliver der vist hvordan man bruger den digitale løsning i forhold til dette scenarie.

 

Endelig video