RefLevel er en applikation til smartphone og smartwatch, og er i første omgang udviklet til fodbolddommere med ønsket om at udvide til andre sportsgrene. Applikationen er designet til at hjælpe dommeren før, under og efter kampen.
Før kampen: Samler al information om spillerne, kampopstillingerne osv.
Under kampen: Erstatter den traditionelle tilgang med pen og papir som dommeren bruger til at indsamle information omkring frispark, straffe, kort osv.
Efter kampen: Gør det nemmere for dommeren at sende den nødvendige data fra kampen videre i systemet.
Casespørgsmål: Are there any potential for RefLevel in other sports?
Vi har undersøgt om konceptet kan fungere i andre sportsgrene, og hvordan der kan udvikles nye features til at gøre det endnu nemmere for dommeren.
Gruppemedlemmer
Thomas Bruun Nielsen
Julie Damgaard
Liv Bruun Grønborg
Søren-Emil Just Carlsen
Alexander Nørgaard Hemmingsen Brødløs
Konceptvideo
Vi valgte at udvikle et koncept til badminton da det adskiller sig tilpas meget fra fodbold til at fokusere på andre udfordringer der skal løses.
Vi så på følgende “udfordringer” for dommeren:
– Manuelt papirarbejde
– Mange ting at holde styr på
– Svært at kontrollere hvem der har serven
Vi har udviklet et koncept for at komme disse udfordringer til livs;
En tablet erstatter det traditionelle pen og papir som dommeren bruger under kampen nu.
Tabletten indeholder alle de samme funktioner som papiret plus nogle ekstra som gør det lettere for dommeren at holde styr på alt.
Der kan her gives point, se hvem der har serven, gives gult og/eller sort kort og tages tid. Alle resultater kan efter kampen automatisk uploades, hvilket sparer dommeren for en masse tid.
Designprocessen
I U-CrAc workshoppen har vi overordnet arbejdet ud fra en progressionsmodel, hvor vi i første uge har observeret og analyseret vores case, mens vi i anden uge har arbejdet med at lave det færdige koncept gennem innovation-tracks og fem videosketches. Vi havde en agil arbejdsproces, hvor vi roterede rundt mellem forskellige opgaver, handlede og producerede. Vores overordnede metodiske tilgang har været abduktiv, hvilket vil sige, at vi forsøgte at skabe nye idéer og mulige løsninger ift. vores konkrete case.
Brainstorming
Vi begyndte vores proces med at brainstorme forskellige sportsgrene ud fra en forholdsvis generativ tilgang, hvor alt fra enkeltsport til holdsport, boldspil, e-sport og kampsport blev taget i betragtning. Vores undersøgelsesstruktur var på den måde åben og ikke allerede fastlåst i evt. oplagte sportsgrene. Da de forskellige sportsgrene blev besluttet, begyndte vi at forberede vores dataindsamling gennem feltarbejde.
Etnografisk tilgang, feltarbejde og empiri
Vores feltarbejde bestod i at observere dommere, der dømte kampe indenfor de udvalgte sportsgrene gennem YouTube-videoer. Beslutningen om ikke at tage ud på feltarbejde blev valgt, eftersom det i vores sammenhæng tidsmæssigt gav bedst mening, at observere sportsgrenene gennem YouTube-videoer. Vi kunne hurtigt observere en dommer gennem videoerne, og på den måde spare tid.
Vi iagttog dommerens handlinger, hvilke redskaber der blev brugt og mulige bemærkelsesværdige hændelser. Derudover havde vi to kvalitative semi-strukturerede interviews med henholdsvis en badminton- og basketball dommer, for at komme nærmere dommerens opgaver og ansvar. Vores empiri blev en anelse sporadisk, da vi skulle indsamle dataen indenfor en kort tidsramme. Det krævede nemlig, at vi handlede hurtigt og beslutningsorienteret for at nå vores tidsplan. Derfor uddelegerede vi også sportsgrenene individuelt mellem os, således at vi havde flere forskellige sportsgrene at arbejde med.
Mapping og innovation-tracks
Herefter begyndte vi at behandle vores empiri ved at bruge post-its, hvor vi forsøgte at ’mappe’ elementer og mønstre sammen for både de enkelte sportsgrene og på tværs af dem. Det betød også, at vi undersøgte og analyserede om RefLevels koncept gav mening ift. dommerens opgaver og ansvar indenfor sportsgrenene, eller om dommerens rolle rækkede udover det allerede eksisterende koncept. Ud fra ‘mappingen’ kom vi frem til fem innovation-tracks, som vi i begyndelsen af uge to præsenterede for vores casepartner. Vores casepartner var meget åben og modtagelig overfor innovationssporerne og lod det være op til os, hvilken sportsgren vi ville fortsætte med. Vi valgte herefter at gå med badminton, hvorefter vi begyndte at udarbejde fem koncepter ved brug af videosketching.
Videosketching
Videosketching som metode gav mulighed for at arbejde med koncepterne processuelt, hvor videoerne var med til at give nye og anerledes perspektiver på koncepterne. De førte til indsigter og tiltag, og vi fandt frem til hvad der fungerede godt, og hvad der fungerede mindre godt. Vi fremviste de fem videosketches til en anden gruppe, som gjorde os bevidste om, hvordan vores koncept også blev formidlet. Så gennem videosketching blev vi også opmærksomme på, hvordan vores endelige koncept skulle fremvises og kommunikeres.
Konceptskitser
#1 Digitalisering af Badminton system
I dette koncept udskifter vi det traditionelle pen og papir med en tablet til at holde styr på point, tid, hvem der server og gule og sorte kort m.m.
Ved at samle det hele i en tablet med disse features, gør det det hurtigere og nemmere for dommeren at bruge, hvilket kan føre til et mere flydende spil.
#2 Augmented Reality
Dette er en lidt vildere ide som måske/måske ikke kan realiseres på længere sigt.
Dommeren tager nogle briller på som gør at han kan navigere med omgivelserne omkring sig blot ved at bruge hænderne.
Herved slipper dommeren for at benytte pen og papir til at holde styr på de forskellige ting under kampen.
#3 Smartphone og Smartwatch
I dette koncept benyttes der en smartphone og et smartwatch.
Smartphonen holder styr på point, serv og kort, mens uret holder styr på tidtagningen. Dette erstatter pen og papir og gør det derved lettere og hurtigere for dommeren at holde styr på de forskellige ting og skaber derved et mere flydende spil.
#4 Sensorsystem
I dette koncept er der indbygget sensorer i fjerbolden samt i linjerne på badminton banen. Når bolden er ude over en linje, gives der et signal til dommerens smartwatch. Herved slipper man for menneskelige fejl og der dannes et mere fair spil.
#5 Stemmekontrol
Med stemmekontrol kan dommerne give bestemte kommandoer til uret og uret kan herefter svare dommeren. Disse kommandoer kan være pointgivning, tidtagning, serv, gult eller sort kort m.m.
Dette skaber hurtigere og mere flydende spil.