Konceptvideo
Gruppemedlemmer:
Anne Thostrup Johansen (Interaktive digitale medier)
Maja Monrad Nass (Interaktive digitale medier)
Malte Keld Nielsen (Interaktive digitale medier)
Mathilde Juul Vilhelmsen (Oplevelsesdesign)
Metha Åse Jensen (Oplevelsesdesign)
Sara Lundbech Carl (Interaktive digitale medier)
Samarbejdspartner
I designsprinten samarbejder vi med casepartner Annette Overgaard fra Autismecenter Nord-Bo. Annette er specialpædagogisk konsulent og afdelingsleder på Autismecentret.
På Autismecenter Nord-Bo imødekommer og hjælper fagpersoner mennesker med autismespektrumforstyrrelse (ASF). Autismecenter Nord-Bo tilbyder en række af muligheder, som tilpasses det enkelte menneske. Alle indsatserne planlægges 100 % ud fra centrets pædagogik om, at alle mennesker er forskellige, unikke og at de har individuelle behov samt mål.
På designsprintens første dag mødte vi Annette og hørte hendes interessante oplæg om Nord-Bo. Vi fik en indføring og en introduktion til autismespektrumforstyrrelse (ASF), herunder hvilke behov individet kan have: Behov for regelmæssighed, overskuelighed, struktur, forudsigelighed, sammenhæng i hverdagen og tryghed.
Vi blev introduceret til begrebet komorbiditet, der kort fortalt er at man har flere psykiske lidelser på samme tid, hvilket ofte ses hos individer med ASF.
Ligeledes fik vi en gennemgang af Autismeprofilen, der er en model, udarbejdet af Nord-Bo, til at individet kan få et indblik i sin autisme. (Se nedenstående billede)
(Skærmbillede fra Annette Overgaards PowerPoint, 30/10 2023, Autismecenter Nord-Bo)
Casebeskrivelse
Børn og unge med ASF i Nordjylland oplever udfordringer i skolesystemet, som fører til ufrivilligt skolefravær, som igen kan udvikle sig til at vare i op til flere år. Oftest har fagpersoner fokus på at få barnet/den unge tilbage i de rammer, som oprindeligt belastede dem og gjorde dem fraværende. Psykologer, lærere og pædagoger er ikke tilstrækkeligt uddannede til at identificere, forstå og imødekomme denne målgruppes særlige behov og forudsætninger. En øget integration kan ikke alene bero på tilpasning af barnet eller den unge, men ligeledes af de rammer, som barnet/den unge skal indgå i.
Problemstilling
Kan vi udvikle et digitalt talerør for unge med ASF, som muliggør at de kan italesætte deres individuelle behov og kommunikere dem til relevante parter på en måde, som imødekommer de kontekstuelle rammer?
Design Processen
Feltarbejde
Forud for vores idégenerering, har vi indsamlet datamateriale, som er en del af vores feltarbejde, hvilket præsenteres i nedenstående afsnit.
- Introducerende møde med casepartner, Anette Overgaard: Anette Overgaard introducerede os til de kriterier der er, for diagnosen: autismespektrumforstyrrels (ASF), hvor hun berørte tre kerneudfordringer, som kan føre til skolevægring, bedre betegnet som ufrivilligt skolefravær, hos børn og unge.
- Interview med forældre til børn med ASF:Forældre til børn med autisme gav et indblik i hvad det vil sige at møde hverdagen både i de kontekster børnene indgår i, og hvilke udfordringer de kan møde undervejs. Da det var flere forældre der stillede op til interviews, blev der et nuanceret billede af det spektrum der er på spil når man taler om de enkelte personer med AFS. Forældrene er et talerør for børnene, da børnene selv ofte har svært ved at udtrykke følelser og behov, derved er der også nogle observationer fra forældrene der giver nogle dyberegående indblik i selve barnets problematikker. De havde ligeledes nogle konkrete bud på hvilke hjælpemidler der kunne hjælpe dem på vej til at gøre børnene mere selvhjulpne og lette hverdagen.
- Interview med ekspert, Britta Dumstrei:Britta Dumstrei er lektor på pædagoguddannelsen i København, og underviser i samfundsmæssige og kulturelle perspektiver og problemstillinger. Det vi tager med os fra interviewet, er blandt andet at folkeskolen har svært ved at rumme børn og unge med diagnoser. Ligeledes skal forældrene ikke stå alene med ansvaret for barnets trivsel; det bør også være et ansvar for skolen. Således skal skolevægring håndteres både fra skole og familie.
- Interview med ekspert, Poul Kristoffersen:Poul Kristoffersen er ansat som specialkonsulent hos Team Specialvejledning i Aalborg Kommunes Børne- og Ungerådgivningen Aalborg Kommune. Teamet rådgiver bl.a. forældre til børn/unge med autisme. Interviewet gav bl.a. indsigt i hvilke spørgsmål, der stilles af forældre og hvilke metoder, der kan bruges. Poul var meget passioneret og gav mange gode pointer.
- Rundvisning på Stationens Skoleforløb: Anders Kjær Møller som er teamleder hos UngAalborg viste os rundt på Stationens Skoleforløb. Forløbet er for unge i 6.-10 klasse, som af forskellige årsager har mistet forbindelsen til skolens forskellige fællesskaber og derfor har meget bekymrende fraværsproblematikker. Forløbet har fokus på struktur, forudsigelighed og støtte, og er individuelt tilpasset til den enkelte elev. Rundvisningen gav bl.a. indsigt i, hvordan interessebaserede aktiviteter og fokus på sociale relationer var en stor del af at skabe og fastholde fremmøde.
Affinity Diagram
Til at behandle vores data har vi gjort brug af KJ metoden. I den forbindelse transformerede vi de forskellige interviews til delelementer i form af uddrag fra interviewene og satte dem ind på et FigJam board. Dette gav os et indblik i de forskellige interviews, som det enkelte gruppemedlem ikke måtte have deltaget i. Derefter inddelte vi de forskellige delelementer, der havde noget bestemt tilfælles, i grupper. Disse grupper gav forskellige navne som dækkede over delelementer der indgik i gruppen. Vi fandt frem til grupper som “autismeadfærd”, “forslag/holdninger til digitale løsninger” og “barnets behov”. Efter at have analyseret og reflekteret over affinity diagrammet havde vi et bedre grundlag for at ideudvikle.
Core Design
I arbejdet med vores core design fandt vi frem til 3 primære kvalitetskriterier, som skal danne grobund for den senere udvikling af vores idé. Disse er udarbejdet for at understøtte de værdier vi ønsker at give til den unge/barnet. Ud fra princippet om core design udviklede vi med udgangspunkt i vores primære kvalitetskriterier ligeledes sekundære, tertiære og kvartære kvaliteter. Nedenfor ses vores core designs med følgende primære kvalitetskriterier.
Vores primære kvalitetskriterier er:
- Sætte ord på følelser og behov
- Selvstændighed
- Forudsigelighed
Innovationsspor nr. 1:
Innovationsspor nr. 2:
Innovationsspor nr. 3:
Fredag den 3. november
Dette var dagen, hvor vi præsenterede vores tre core designs for casepartneren, Annette. Opsummerende på oplægget:
- Hun kunne godt lide at vi inddrager skolekonteksten i det første kvalitetskriterie.
- At sætte ord på følelser og behov er ikke det første man skal fokusere på, når det handler om skolevægring.
- Sjovt skal forstås som underholdende. Husk vi ikke skal bruge sarkasme og ironi.
- Evt. Kombinér coredesign nr. 1 og nr. 3.
Mandag den 6. november
Baseret på feedback fra Annette og Søren valgte vi at lave et nyt kvalitetskriterie, der er lidt en blanding af core design nr. 1 og 3. Det nye Core Design så således sådan ud:
- Involvering i skolens aktiviteter
- Skabe forudsigelighed
- Relation mellem lærer og elev
- Interesse/underholdende
Det nye og “endelige” innovationsspor:
How Might We-spørgsmål
På ovenstående billede ses vores idégenerering, som ledte til vores endelige HMW-spørgsmål:
“Skabe en let tilgængelig og meningsfuld løsning, som giver barnet selvsikkerhed og mulighed for at deltage i skolen på egne præmisser?”
Idégenerering på baggrund af HMW-spørgsmål:
Sketches & prototyper af koncepter
Link til Figma prototype
Designsprintens uge 2 stod på design af vores prototype og sketching af vores konceptvideo.
Persona
I fællesskab udviklede vi en persona for at have et konkret udgangspunkt til vores video, herunder konkrete problemstillinger, som et barn med autisme kan opleve. Med en persona kunne vi lave en mere fokuseret og målrettet løsning, da alle personer med ASF har forskellige behov, og udtrykker sig forskelligt. Derudover kunne vores persona hjælpe til, at vi alle i gruppen havde en fælles forståelse for, hvem vi designede til.
Prototype i proces
For at få et visuelt overblik over appens indhold skitserede vi de forskellige sider på en tavle.
Vores proces ledte os til en idé om appen som et “Digitalt kørekort til skolen”. Dette tema er vi dog gået væk fra i den endelige version, men det var under denne proces, at vi udviklede batteriet, der er en central del af vores koncept. Endvidere var det også hér vi udviklede ideen om en avatar – “Barnets ven”, der senere blev til “Min skoleven”.
Tirsdag afleverede vi således en testbar prototype efter en god arbejdsdag i Figma-programmet.
Præsentation af vores prototype (med udgangspunkt i vores service blueprint)
Vores app er tiltænkt både barnet med autisme og barnets forældre. Der er således inden for nogenlunde samme interface to brugere (barn og forældre).
Vi har udviklet en visuel guide / et service blueprint for at illustrere interaktionen med appen for brugerne og de forskellige fagfolk og interessenter.
Dette muliggør at appen kan udvides med funktioner med opsamling af data til senere brug, så viden om familier med ASF kan opdateres løbende.
Der vil ligeledes være en feedback funktion hvor brugerne kan komme med forslag til ændringer og mangler.
Toms skærm:
Forældrenes skærm:
Forældrenes interaktion med appen er hovedsageligt funderet i et spørgeskema. Spørgeskemaet har vi fundet inspiration til i “Forældreundersøgelse Skoleliv 2023” (https://shout.com/s/CLG3nkrK/i/0). Således når der opsamles data fra appen vil det tage udgangspunkt i de spørgsmål der blev udarbejdet til en kontekst der passer til skolemiljøet.
Nedenfor ses et billede fra forældreundersøgelsen.
Med prototypen nogenlunde på plads mødte vi veloplagt op til undervisning om onsdagen.
Efter Peter Vistisens undervisning om sketching med video og animation onsdag den 8/11 gik vi i gang med at udtænke ideer til vores konceptvideo.
Vi blev inspireret til at lave stop-motion video med papir-figurer. Vi valgte at blande papirmaterialet med modaliteter såsom green screen og vores digitale prototype.
Konceptvideo in the making
Storyboard
Først lavede vi et storyboard med udgangspunkt i vores prototype. Vores idé var at tage udgangspunkt i vores persona, Tom, og skabe en historie med ham som hovedperson. Tom skulle præsenteres i en skolekontekst, da det er hér brugen af vores app er tiltænkt. Vi har haft den klassiske berettermodel, med et twist af konceptvideo, in mente.
Se nedenstående billede af vores storyboard.
Vores storyboard hjalp os til at konkretisere, hvad vi præcist ønskede at inddrage og fremhæve i den endelige video, og gjorde det samtidig mere overskueligt at gå i gang med at tegne, klippe og optage de forskellige scener.
Kreativitet og stop-motion
Med udgangspunkt i vores storyboard kunne vi nu finde papir, tuscher og saks frem. På nedenstående billede ses vores props, altså vores udklippede elementer til vores video. Vi benyttede os af en Standscan med et grønt underlag, der skulle udgøre en green screen. Vi fik filmet de forskellige scener, og derefter klippede og redigerede Sara, på professionel vis, vores video sammen.
Design Critique
Torsdag den 9. november fremlagde vi vores prototype for vores medstuderende. Her fik vi god feedback og potentielle idéer til små ændringer i vores design.
Det var primært, at forældrene ikke skulle blive forstyrret i deres arbejdsdag ved modtagelse af en notifikation i appen. Det skal mere være en dialog, man har efter skole og arbejde – hermed et værktøj, der skal hjælpe til at gøre dialogen nemmere mellem barn og forældre.
Derudover var et forslag, at vi kunne lave batteriet gråt, så barnet ikke blev påvirket af, at en grøn farve giver positive konnotationer, og en rød farve giver negative konnotationer. Vi kunne godt se potentialet heraf, men vi valgte alligevel at beholde vores eget batteri, dog med tilhørende tekst, da vi i vores feltarbejde; herunder vores møde med bl.a. Stationens Skoleforløb havde observeret, at børnene i forvejen bruger disse batterier med farveskalaer til at vise hvilket energiniveau de har i en bestemt situation.