Casebeskrivelse
Denne case er udarbejdet i samarbejde med Autismecenter Nord-Bo, en fond med det primære formål at forbedre livskvaliteten, behandlings- og levevilkårene for unge fra 15 år og voksne med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, eks. personer med ASF (autismespektrumforstyrrelser). Centrets tilgang er baseret på en anerkendelse af, at personer med ASF er unikke individer med individuelle behov og evner på trods af deres forstyrrelse.
En stigende andel af børn og unge med ASF i Nordjylland oplever udfordringer i skolesystemet, hvilket ofte medfører belastningssymptomer og ufrivilligt skolefravær. Generelt oplever børn og unge med ASF højere skolefravær end neotypiske unge, og skolerne har svært ved at forstå og imødekomme deres behov. En tidlig og koordineret indsats i tilfælde af ufrivilligt skolefravær er nødvendig, og det er afgørende at inddrage de unges egne perspektiver i denne proces.
Vi er hertil blevet præsenteret for en problemstilling omhandlende, hvorledes et digitalt værktøj kan udformes med henblik på at give unge med ASF mulighed for at udtrykke deres individuelle behov og kommunikere dem til relevante parter på en måde, som imødekommer de kontekstuelle rammer.
Gruppemedlemmer
Anne Kongsbak Søder, KA i Interaktive Digitale Medier
Frederikke Sander Jacobsen, KA i Interaktive Digitale Medier
Malene Bunk Sørensen, KA i Interaktive Digitale Medier
Mie Thirup Petersen, KA i Oplevelsesdesign
Natalia Moreno Christoffersen, KA i Oplevelsesdesign
Rasmus Fjordbak Søndergaard, KA i Interaktive Digitale Medier
Konceptvideo
Koncept videoen viser hvordan appen er tiltænkt at blive brugt i praksis. Dette sker gennem karakteren “Søren”, som får notifikationer i appen og kan tilpasse designet, herigennem avatars og tematikker. Derudover er det også muligt at tilpasse kommunikationen, så appen er personificeret til brugeren.
Appen er derudover tiltænkt som en platform, hvor barnet, dets forældre, dets lærere og PPR kan samarbejde om at gøre hverdagen så let som muligt for barnet
Design Processen
Feltarbejde
Vi har som følge af kurset gennemgået et feltarbejde bestående af forskellige metoder.
- Møde med casepartner, Annette Overgaard: Intro til autismespektrumsforstyrrelser (ASF) samt udfordringer der kan føre til ufrivilligt skolefravær hos unge med ASF.
- Interviews med forældre til børn/unge med ASF. Under disse interviews har vores fokus været på forløbet fra trivsel til udfordringer, de specifikke problemstillinger samt de aktuelle tilbud og strategier. Her blev der bl.a. fremhævet behovet for struktur, visuel støtte og forståelse for de unges behov både i skolen og i deres hverdag. Nogle familier arbejder tæt sammen med skolen og benytter digitale værktøjer for at hjælpe deres børn med at håndtere deres udfordringer. Der er ligedeles fokus på at skabe skræddersyede løsninger og personlig støtte for at fremme de unges trivsel.
- Ekspertinterview med Anne Høgh (ansat i K-klasserne på Vestbjerg Skole, en del af Aalborg Kommunes specialtilbud til elever med autisme).
- Ekspertinterview med Britta Dumstrei (underviser i samfundsmæssige og kulturelle perspektiver og problemstillinger i KP. Til dette interview tog vi afsæt i hendes artikel om skolevægring blandt børn med udfordringer og deres vanskeligheder med at komme i skole. I interviewet lagde hun vægt på at visualisering og teknologi kan være nyttige kommunikationsformer for børn med autisme, samt at der bør være mere fokus på klassefællesskaber i skolen som en forebyggende foranstaltning mod skolevægring.
- Et ekspertinterview med Poul Kristoffersen (Specialkonsulent hos Team Specialvejledning i Aalborg Kommunes Børne- og Ungerådgivningen. Teamet giver rådgivning og vejledning til forældre til børn/unge med bl.a. gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Der blev bl.a. pointeret, at kommunikation mellem forældre og børn med autisme skal være konkret og med visuelle støttesystemer, at et effektivt digitalt design skal være tydeligt og brugercentreret med økonomisk tilgængelige redskaber samt prioritere individuelle behov og detaljer, og succes historier inkluderer forbedret kommunikation og selvstændighed for børn med ASF med forældres støtte og digitale hjælpemidler.
- Rundvisning på Stationens skoleforløb, hvor teamlederen af UngAalborg, Anders Kjær Møller, viste os rundt. Her var der fokus på tilgang, struktur og erfaringer. Samtidig fik vi mulighed for at stille spørgsmål.
Affinity Diagram
Vi har benyttet KJ metoden til at organisere og finde mønstre i vores data. I affinity diagrammet fandt vi frem til, at kommunikationen spiller en afgørende rolle for, barnets adfærd og livsglæde. Derudover identificerede vi temaerne ‘udfordringer’, ‘rutiner’ og ‘baggrundsinformation’, der alle opsummere mønstrene der gik igen på tværs af vores feltarbejde.
Core Design
Core design. Tryk på billede for at forstørre.
Vi har igennem et MVP core design behandlet vores data fra affinity diagrammet.
Her har vi opdelt de fundne værdier, for designet, i hvilke der giver mest værdi for forbrugeren og hvordan de skaber værdi for Nord-Bo.
Dette udmundede sig i tre forskellige spor, som er delt up i forskellige post-it notes farver.
Spor 1 (Gule post-it): Fokus på at de skal føle sig hørt og forstået gennem et talerør
Spor 2 (Sort post-it): Fokus på livsduelighed og læring
Spor 3 (Grøn post-it): Fokus på meningsskabelse
Vi præsenterede disse spor for vores case-partner, og baseret på den feedback, vi modtog, er vores core design som følgende:
Der er behov for at udvikle en løsning, der er meningsfuld for børn og unge med AFS. Kommunikationen mellem forældre, børn/unge og skole skal styrkes, og løsningen skal også tilbyde struktur og facilitere planlægning gennem læring. Centrale nøgleord inkluderer spartansk og konkret tilgang, samt integration af piktogrammer.
“How might we”
Vi startede ud med individuelt at formulere 3 ‘How Might We’ spørgsmål, på baggrund af vores Core Design. Herefter gennemgik vi disse og fandt frem til 3, som vi vurderede var bedst ud fra de valgte kriterier i Core Designet. Disse koblede vi sammen til én ‘How Might We’ sætning. Dette er illustreret på billedet nedenfor.
Ideation
På baggrund af “How Might We”, brainstormede vi 8 forskellige idéer til hvordan vores HMW kunne løses. Herefter blev der udvalgt 5 idéer, som blev videreudviklet på. Igen fik disse 5 idéer, 8 nye idéer skabt. Vi endte ud med at have 40 forskellige post–its med idéer til hvilke features, som en eventuel løsning skulle indeholde. Disse post–its blev evalueret af gruppen og samlet til 3 endelige idéer.
Mange af de samme pointer kom igen, da vi gennemgik vores HMW, hvor vi fandt frem til at der skal, igennem en app, være en bruger-profil for barnet, hvor de kan udtrykke sig med deres behov og interesser, ved hjælp af daglige check-ins i form af smileys eller talskala. Barnet ville derfor også kunne personalisere sin hverdag igennem appen og få mulighed for at have et overblik over dagen, samt at få påmindelser om daglige gøremål.
Alt dette ledte til 2 ideer, som vises nedenfor:
Idegenering og sketches af konceptet
På baggrund af de to ovenstående ideer, så har vi udfærdiget mulige design i sketch form på papir.
Disse ses nedenfor.
Prototyper af koncepter
For at få et bedre overblik over vores koncepter, har vi prøvet at samle vores ideer og tanker ved at lave en kort prototype af to af vores koncepter.
Koncept 1
I dette flow kan barnet vælge et tema som interessere dem og dermed personificere deres brug af appen, Derudover kan de efter at have givet deres humør, se deres dagsplan.
Koncept 2
Dette koncept har en oversigt over barnet, hvor deres aktuelle mood og behov kan ses. Derudover kan man se en statistik for hvordan barnets humør har været i løbet af en given måned. Barnet har derudover mulighed for at tilmelde sig forskellige begivenheder som bliver lagt ind af forældre/lærere.
Endelig prototype af koncept
På baggrund af ovenstående samt feedback på en design critique session, har vi udformet følgende prototype.
Link til Figma prototype
Figma prototypen er opdelt i 2 flows, henholdsvis barn og forældre.
Forældre flowet er meget lig med barnets flow, dog med den forskel at der er en mulighed for at kunne se statistik over barnet og se sagsloggen i sammenhæng med PPR og skolen.
Når du følger nedenstående link, kan man i venstre side skifte mellem designet for forældre-interfacet og barn-interfacet.
Nedenstående er et udsnit af designet for barnets interface, som uddybes yderligere i vores video af gennemgang af app.
