Gruppe 9 – PRE.DO

  • Sonni Pedersen (Interaktive Digitale Medier)
  • Lærke Elimar Jesen (Interaktive Digitale Medier)
  • Stinne Lynge (Interaktive Digitale Medier)
  • Kim Støvring (Oplevelsesdesign)
  • Lea Weimar (Oplevelsesdesign)

Case

PRE.DO er en digital platform, der har til formål at indsamle og klarlægge ideer, der opstår hos medarbejderne i en virksomhed. Ledelsen i virksomhederne mangler dog et redskab, der kan måle på og visualisere innovationen i den pågældende virksomhed. Dette problem ønsker vi at løse ved at udforme et innovationsregnskab. Dette regnskab har til formål at visualisere og overskueliggøre data vedrørende innovation på alle former for grænseflader samt at motivere medarbejderne til at videreudvikle idéer med interaktiv live feedback. 

Konceptvideo

Det udformede koncept er  et innovationsregnskab, der er tiltænkt som et værktøj til at formidle og overskueliggøre innovation i virksomheder gennem infograpics. Konceptløsningen indeholder en fysisk enhed, hvorpå innovationsdataen fra den pågældende virksomhed er indlejret. Denne enhed er mobil samt interaktiv og gør det muligt at præsentere dataen  på hvilken som helst grænseflade – eksempelvis på et bord, en væg eller et gulv. Dermed er værktøjet fleksibelt i forhold til kontekst. Gruden hertil skyldes især, at regnskabet både skal kunne præsenteres for ledelse og medarbejdere.

Designprocessen

I starten af processen handlede det for os om, at identificere og diskutere givne problemer i vores casebeskrivelse. Hertil identificerede vi mere end ét enkelt problem, hvorfor vi, i samarbejde med vores opponent gruppe, diskuterede disse problemer igennem i forhold til relevans, kompleksititet, mulige løsninger og så videre. De problemer, som vi har identificeret undervejs i processen er:

  • Et tidspres i virksomhederne, hvilket resulterer i, at innovationsprocesser bliver negligeret (problem sporet af rekvirenten)
  • Medarbejderne skal motiveres til at skabe innovation og til at vedholde deres interesse herfor (problem sporet af rekvirenten og os i samarbejde)
  • Virksomhedsledere mangler et redskab, der kan måle på og visualisere innovationen i den pågældende virksomhed (problem sporet af rekvirenten)
    Efter den indledende problemidentifikation mødtes vi med vores casepartner, hvor vi overordnet forsøgte at forstå virksomheden (PRE.DO) samtidig med, at vi stillede opfølgende spørgsmål til dét problem som virksomheden havde opstillet i casebeskrivelsen. Til mødet opnåede vi en bredere forståelse af PRE.DO’s visioner, identitet og lignende.

For mere uddybende information om PRE.DO foretog vi en dataindsamling over flere omgange, hvor vi blandt andet interviewede to af PRE.DO’s eksisterende kunder og eksterne informanter med erhverv inden for IT og innovation. Vores interviews bestod af:

  • Et semistruktureret telefoninterview vedrørende innovation med en IT-manager hos Dolle – uden kendskab til PRE.DO.
  • Et semistruktureret interview med en praktikant fra virksomheden Redmark – én af PRE.DO’s kunder
  • Et semistruktureret interview med en medarbejder fra Nordjyske Medier – én af PRE.DO’s kunder. 

Disse interviews er foretaget for at opnå et udefrakommende indblik i innovation generelt samt i PRE.DO som redskab, eksempelvis i forhold til implementering, brug, brugervenlighed og så videre.

Desuden foretog vi selv en user-test af PRE.DO i form af en bodystorm, hvor vi testede redskabet. Dette gjorde vi til dels for at få hands on erfaringer med PRE.DO og for at identificere  eventuelle fejl og mangler men ligeledes for at finde ud af, hvad der fungerede godt. Blandt andet fandt vi nogle forvirrende elementer og dermed mangel på brugervenlighed.

Efter at have indsamlet vores data foretog vi ud fra vores nye indsigter brainstorms på mulige konceptløsninger. Her diskuterede vi blandt andet hvordan man måler innovation, hvilke punkter af innovation, der skal måles på, om nudging var en mulighed samt visualiseringforslag af et innovationsregnskab: væg, bord, overflader, interaktivitet, fremtids tech. Efter denne brainstorm udformede vi core/problems/core criteria som vi havde sporet i vores data. Med andre ord fandt vi frem til kerne problemerne og deres rod. Hertil organiserede vi kriterierne på tavler med post its, som vi farvekoordinerde efter designkriterier og core kriterier.

Derefter nåede frem til fem innovation tracks, som vi ville præsentere, for vores casepartner. De fem tracks var:

  • Tidsregnskab
  • Infographics
  • Fysisk, digital tavle
  • Kommunikation
  • Redo af PRE.DO
  • Intranet

Denne proces gennemgik vi for at indsnævre vores muligheder samt for at kunne præsentere vores idéer for vores casepartner, hvortil, vi i samarbejde, ville vælge hvilke retning vi skulle gå i.

Efter mødet med vores casepartner besluttede vi os for at sætte fokus på et innovationsregnskab af infographics. Herudfra har vi lavet nedenstående skitser.

Konceptskitser

Her indlejrer i de rå videoskitser af jeres indledende koncepter og vedhæfter en kort beskrivelse til hver videoskitse (cirka 50-100 ord pr idé).

Videosketch: Bord skitse

Videosketch: Dashboard skitse

Videosketch: Gamification skitse

Videosketch: Interaktiv brugerflade skitse

Videosketch: Live Upload skitse

Videosketch: Hologram skitse