Kuvatek

Casebeskrivelse: 

Kuvatek

Drikkevandshåndtering i sundhedssektoren.

Om rekvirenten: Kuvatek A/S, er en lille virksomhed i Sindal, Nordjylland. Kuvatek levere komplette systemer til køling og aftapning af koldt drikkevand og har størstedelen af sit marked på institutionsområdet i skoler, kantiner, etc. Teknikken bag er gennemstrømskøling, dvs. der er meget lavt standby forbrug, idet der ikke er en beholder der skal holdes kold. Det giver en række økonomiske og miljømæssige fordele i forhold til øvrige drikkevandssystemer på markedet. Her især omkostninger i forbindelse med ismaskiner (vedligehold) og opbevaring af kander i køleskab (personalets arbejdstid).
Det eksisterende system som Kuvatek levere til skoler og sygehuse, tilkobles vandforsyning og afløb, samt strømforsyning. Dette har en række fordele, men stiller også krav til indretningen af rummet hvor køleenheden placeres, såvel som pladsen omkring aftapningsstedet.
Kuvateks motivation for at gå ind i U-CrAc projektet som rekvirent, ligger i værdien af de identificerede problemstillinger og behov, som forventes identificeret på feltstudier i hospitalsmiljøer. Kuvatek vil have en interesse i at videreudvikle koncepter eller skabe nye koncepter på baggrund af resultaterne fra U-CrAc og virksomheden ser dermed en spændende mulighed for at udvikle et produkt, der egner sig til et nyt moderne sygehus.

Beskrivelse af brugerne

Brugerne forestiller vi os bestående af sygehusfagligt personale, patienter og pårørende, såvel som de folk der jævnligt vedligeholder og rengøre køleskab/drikkevandssystemet på sygehuset.
Brugerne har adgang til enten køleskab eller en drikkevandsmaskine, hvorfra de enten selv drikker eller servicere patienter med koldt drikkevand eller saft. Ideelt set vil gruppen derfor både få mulighed for at observere ved et køleskab og et allerede eksisterende drikkevandssystem. Gerne hvor der forventes stor aktivitet ifm. anvendelse af drikkevand.

Problematikker:

Hvilke problematikker knytter sig til eksempelvis plads, hygiejne, betjening, servicering af sengeafsnit, tilgængelighed for kørestolsbrugere, ældre og andre med nedsat tilgængelighed?
På langt de fleste sygehuse er anvendelsen af køleskabe, samt brug af isterninger den primære metode til nedkøling af drikkevand. Det er forbundet med omkostninger ifm. den daglige drift, servicering og ikke mindst konsekvenser for miljøet pga. den megen strøm, der skal bruges til at holde et køleskab koldt.
Hvordan kan vi med et nyt drikkevandssystem tilgodese de forskellige brugeres behov for væskeindtag?
Hvordan ser et moderne drikkevandssystem ud? Hvilke muligheder skal der være for tilsætning af smagsstoffer, brus, vitaminer og evt. registrering af mængder ifm. kontrol af væskeindtag hos visse typer patienter?

Konceptvideo:

Koncept beskrivelse

I vores endelig koncept søger vi at løse problematikkerne omkring synlighed, tilgængelighed, hygiejne og betjening.

Vores koncept er en interaktive drikkevandskøler med mulighed for at tilføre smag. Vi tænker placeringen af maskinen centralt i sygehus rummene, hvor den vil opnå synlighed og tilgængelighed. I toppen af vores “maskine” er der indbygget en skærm, der modtager information fra en bevægelsescensor, der reagerer på aktivitet omkring maskinen. Skærmen viser simulering af vand i forskellige afskygninger fx vandfald, akvarium osv. Skærmen ændrer billede, når den aktiveres og viser da en information til betjening af maskinen.

Hygiejne problemet omkring berøring af Kuvatek-hanen har vi løst ved hjælp af censor, der muliggør betjeningen af maskinen uden fysisk kontakt. Censoren fremmer brugervenligheden, da den opfordrer til enhåndsbetjening, hvor ved den inkluderer en større målgruppe på sygehusene. Ved at indbygge affaldsystemet i maskinens design løses problematikken omkring uhensigtsmæssige skraldespande, der optager plads på sygehusgangene.
Formen på maskinen gør det muligt, at flere kan tappe vand på samme tid. Maskinen er tre-delt således, at den kan betjene tre personer ad gangen. Sektionerne har hver deres smags variant, for at gøre udvalget mere interessant.

Videoskitser:

Vores første arbejdsvideo

Med udgangspunkt i placering og tilgængelighed udviklede vi dette løsningsforslag. Videoen illustrerer enhåndsbetjening ved hjælp af censor og et integreret skraldesystem. Løsningen lægger vægt på at muliggøre en social interaktion omkring tapningen af vand.

   Vores anden arbejdsvideo

Løsningsforslaget beskriver bevægelses censors aktivering af opmærksomheds felter. Her lægges der vægt på at forbedre synligheden af produktet og skabe en oplevelse ved tapningen af koldt drikkevand.

Vores tredje arbejdsvideo

Det tredje løsningsforslag viser muligheden for indbygning af krus og smags-tabeletter i den oprindelig Kuvatekmaskine.

Vores fjerde arbejdsvideo

Med denne løsning illustreres mulighederne i et samlet produkt med et gennemgående design. Løsningen indeholder krus, spritservietter, skraldesystem og et brugervenligt design.

Designprocess:

Uge 37 – Introduktion og Empiri indsamling

På første møde med vores rekvirent blev vi belyst omkring de muligheder og problematikker omkring produktet. Med udgangspunkt i vores rekvirentmøde besøgte vi Hjørring sygehus og produktionen i Sindal. På Hjørring sygehus observererede vi og interviewede personale og servicelederen. I Sindal så vi en produktion med mange muligheder og fik bedre forståelse for Kuvateks kompetencer. De efterfølgende dage stod på introduktion og forelæsninger til blandt andet Video Poker og Material Storytelling.

Uge 38 – Analyse og Videosketch

Den indsamlede empiri blev brugt som baggrund for analysen, der endte ud i vores stop-motion film beskrivende vores fire forskellige løsningsforslag.

Uge 39 – Idépræsentation og endelig realisering

Om mandagen fremlagde vi vores fire løsningsforslag med hvert sit fokus. Ud fra feedbacken fra John og Rune udarbejdede vi et færdigt koncept, hvor målgruppen er afgrænset til patienter, pårørende og personale på kommende super sygehuse.