Casebeskrivelse:
Præsentation af casen
I 1991 anbefalede Aalborg byråd at oprette en bred sammensat organisation i kommunens lokalområde af borgerne med det formål at styrke samarbejdet mellem lokale private, offentlige organisationer og institutioner. Den sammensatte organisation, kaldet kystbysamrådet, har til formål at løse konkrete projekter i fællesskab. Ideen bag er at der skal etableres et samarbejde mellem foreninger, klubber og offentlige institutioner for at kunne løfte projekterne i flok. Formålet er at udvikle lokalsamfundene og fungere som lokalområdernes talerør.
Mou, Egense og Dokkedal er byerne som udgør kystbysamrådet. De ønsker at tiltrække små erhvervsdrivende/iværksættere til området. Kystbysamrådet mener det er et attraktivt område for erhvervsdrivende, idet der er tomme lokaler, fibernet, 15 km til motorvej, naturrigt område og godt naboskab.
Gruppe 16
Camilla Steen Ipsen – Interaktive Digitale Medier.
Anna Harbo Søndergaard – Interaktive Digitale Medier
Kamilla Udsen Jørgensen Nielsen – Oplevelsesdesign.
Jakob Bertelsen Hammer – Oplevelsesdesign.
Palle Høygaard-Jørgensen – Industriel Design
Sarah Krarup Laruitsen – Industriel Design
Konceptvideo:
Designprocess:
Feltarbejde
Indledningsvist satte gruppen sig ind i casen ved at gennemlæse casebeskrivelsen. Derefter diskuterede vi den konkrete opgave, som Kystbysamrådet havde stillet os. Vi forberedte os til mødet med casepartneren, hvor vi udarbejdede spørgsmål, som skulle medvirke til at specificerer vores case. Under mødet fik vi klargjort hvad casepartneren ønske var. De havde tilrettelagt, at vi skulle besøge Hans Cortsen, ejendomsmægler i Mou, under vores feltarbejde.
Inden vi foretog feltarbejde, undersøgte vi hvem det ellers kunne være relevant at snakke med. Vi henvendte os til Novi, som er en forskerpark med tilbud til iværksættere. Ydermere fandt vi det interessant at snakke med erhvervsdrivende i Mou, Egense og Dokkedal samt Aalborg. Dermed udarbejdede vi nogle interviewspørgsmål som havde relevans for de enkelte personer, som vi skulle i kontakt med.
Vi delte os op i to gruppe for at indsamle mest mulig data. En gruppe tog til Mou, Egense og Dokkedal, hvor de var rundt og observerer hvordan situationen var med de erhvervsdrivende, om der var ledige lokaler og for at se området. Yderligere foretog vi interview med kassedamen i DagligBrugsen, ejendomsmægleren, produktionsskolen og sejlklubben. Det vi fandt frem til var, at der var meget få ledige lokaler i området, der var mange små erhvervsdrivende butikker, produktionsskolen var en ny måde at drive virksomhed på og ejendomsmægleren havde svært ved at se, hvordan man skulle tiltrække erhvervsdrivende til området. Den anden gruppe blev i Aalborg, hvor de kontaktede forskellige iværksætterer. Et iværksætterfirma, Arura, ville gerne stille op til et interview. Her blev vi klogere på hvad der kunne tiltrække dem til området, samt havde de svært ved at finde erhvervslokaler i området.
Idégenerering
Ved associationsteknikken/BruteThink valgte vi et tilfældigt ord. Ud fra dette ord skulle vi associere nye ord, så vi til sidst fik mange forskellige ord. Disse ord skulle så omsættes til sætninger omhandlende vores problemstilling. Her fandt vi mange forskellige idéer, eksempelvis iværksættergården, luksus kontor samt løb i jakkesæt. Værktøjet bidrog til at få mange idéer, nogle bedre end andre.
Gruppen valgte at bruge Reverse Thinking til at generere nye ideer ud fra en anderledes fremgangsmåde. Målet var at tænke ud af boksen, ikke nødvendigvis finde den endelige idé. Vi tænkte på kystbysamrådets område og diskuterede det værste som kunne ske, i stedet for løsninger, såsom ingen iværksætter og lukning af butikker.
I den næste fase diskuterede vi hvad det kunne være positivt ved de nye problemstillinger og eventuelle løsninger. Et eksempel var at hvis butikker lukker, kunne det føre til at indbyggerne bliver selvforsynende. Med de produceret vare kunne indbyggerne brande sig som Lille Vildmose, ligesom man brander sig i Thy.
Visuel idegenerering
I stedet for en traditionel brainstorming valgte vi at prøve brain drawing. Ved denne metode tegner man hver sin skitse i stedet for at skrive ord ned på et papir. Efter at have tegnet på sin skitse i 2 minutter bytter man den med et andet gruppemedlem. Ud fra denne metode fandt vi ligheder og muligheder i hinandens skitser og kunne på den måde udvikle videre. Denne metode virkede godt da man sad med sin egen tegning og på den måde blev alle hørt.
Ved det første møde med vores casepartner gik vi igennem Play Lab og blev inspireret af de hundrede figurer til at generere ideer. Vi skabte Kystbysområdet med alle fordommene af forskellige figurer. Ved at skifte de forskellige negativt ladet figurer med figurer som symboliserede løsninger, kunne vi finde løsninger på alle de problematikker vi fandt og skabe et overblik og undersøge hvad der kunne ændre mentaliteten. Metoden var god, da den var håndgribelig ved hjælp af figurerne.
Møde med casepartner
I uge 2, blev der afholdt et møde med kystbysamrådet, hvor konceptforslagene blev præsenteret og de forskellige forslag blev diskuteret. Herunder hvilke fordele og ulemper, der var ved hvert forslag og hvordan det eventuelt kunne videreudvikles og forbedres. Under mødet blev der desuden diskuteret meget om hvilke fordele ved området kystbysamrådet synes at, der skulle præsenteres og fremhæves for målgruppen. Grundlæggende kunne de lide alle idéerne. Resultatet af mødet var dog ikke tilfredsstillende. Dette forårsages af at der var fejler i organiseringen af mødet. Konceptforslagene blev præsenteret i starten af mødet uden nogen forudgående diskussion om hvilke værdier kystbysamrådet ville fokusere på og uden nogen diskussion om hvilke krav, der skal stilles til det endelig konceptforslag. Derfor blev der fokuseret mere på de konkrete forslag og ikke den overordnede retning. Mødet blev ikke brugt til at tage nogle konkrete valg, men satte dog nogle tanker i gang vedrørende fokus på fordelene ved området.
Video sketching
Sketching/Stopmotion/Animation/Green Screen
Efter vi havde fundet frem til vores idé og skulle visualisere den, besluttede vi os for at udarbejde to storyboards. Bagefter tegnede vi de forskellige sketches, som vi brugte til animation. Sammen med vores animation, valgte vi at bruge green screen. Grunden til at vi brugte green screen var for at tydeliggøre overgangen mellem virkelig til spil. Det blev mere kompleks og omfattende end hvad vi havde regnet med, idet vi fandt nogle mangler i storyboardet. Vi diskuterede om, at lave en splitscreen for at vise forskellen ved at vælge Aalborg eller kystbyområdet i spillet. Vi brugte stopmotion til at teste dette, da det var mindre tidskrævende. Vi havde en app, som samlede billeder til en video automatisk. Vi endte med at have to forskellige videoer, som forklarede vores koncept.
