Casebeskrivelse:
Mindre mobile ældre, visse patienter på hospitaler og svært handicappede flyttes i dag fra f.eks. seng til kørestol ved hjælp af forskellige liftsystemer. Guldmann, som fremstiller dette forflytningsudstyr til bl.a. hospitaler, har bedt om et kig ud i fremtiden. De vil gerne vide, hvordan teknologien ændrer sig over de næste 10-20 år. Samtidig har de nogle konkrete problemer med den nuværende håndbetjening, som også skal løses.
Et bedre arbejdsmiljø uden tunge løft for personalet, hvor de får mere tid til omsorg kombineret med en behagelig, værdig og komfortabel oplevelse for patienten er fokuspunkterne, når gruppen undersøger mulighederne for implementering af Guldmanns produkter på fremtidens sygehus.
Det indledende feltarbejde undersøgte henholdsvis patienters og personales brug og oplevelse af Guldmanns lofthejs på Nyremedicinsk afdeling på Aalborg Sygehus. Derefter besøgte gruppen plejehjemmet Drachmannshave i Aalborg, hvor man, som på alle kommunens plejehjem, netop har fået installeret skinner til lofthejs i alle lejligheder.
Resultaterne af feltarbejdet er klare: Guldmanns produkter er gode, brugerne er meget tilfredse, og sloganet TIME TO CARE virker fremtidssikret, idet effektivitet og nærvær frem for løsning af praktiske opgaver helt sikkert bliver efterspurgt, når der allerede om få år bliver flere ældre og færre til at løse plejeopgaverne. Den efterfølgende research drejer sig derfor om fremtidens sygehus – hvordan fungerer det? Hvordan kan Guldmann møde nye behov? Og hvordan gør vi liftsystemet endnu mere fleksibelt og sikrer, at det ikke begrænses til den enkelte stue, som det nu sker?
Hvordan flytter man folk i 2033?
Concept
Produktet af tre ugers intens workshop er et fremtidsscenarie. Research og feltarbejde har vist os brugen af forflytningshjælpemidler og peget på en række udviklingsmuligheder og sandsynlige tendenser for fremtiden. På baggrund af disse er der på konceptplan udviklet et multimodalt system, som kan betjenes ved hjælp af håndbevægelser, eyetracking eller stemmestyring. Plejere og terapeuter vælger, hvordan den enkelte patient kan betjene systemet, og hvilke elementer, vedkommende skal have adgang til. Forflytning er således integreret i seng og kørestol, der er et informationssystem, som er tilgængeligt fra en skærm på stuen, et panel på kørestolen og/eller via en brille. Samtidig kan stuens fysiske rammer som gardiner og vinduer styres via systemet. De nye supersygehuse, der skal stå færdige i 2019 bliver udelukkende inddelt i enestuer, og automatisering af bliver nødvendig for at arbejdsopgaverne kan overkommes af personalet, samtidig med, at der bliver tid til nærvær, hvilket er helt nødvendigt for helbredelse.
Følgende kerneord er valgt til at beskrive vores fokus:
- Flexibility
- Transportation
- Comfort
- Customization
- Usability
Group 20
Kasper Sahl (Interaktive Digitale Medier)
Niels Skovgaard (Interaktive Digitale Medier)
Maja Sørensen (Oplevelsesdesign)
Belinda Nors (Industrielt Design)
Torben Jørgensen (Industrielt Design)
John Rønfeldt Bagger (Natur og Teknik)
Konceptvideo:
Konceptvideoen viser et muligt fremtidsscenarie, hvor patienten Albert er indlagt på Køge Universitetssygehus i 2035. Systemet introduceres og de enkelte elementer eksemplificeres og præsenteres.
Videoskitser:
Observations
Denne videosketch illustrerer problemstillinger vedrørende brugen af loftliften, der blev observeret under field research på Aalborg Universitetshospital og Drachmannshave plejehjem.
Denne videosketch illustrerer hvordan niveauforskelle mellem rum i eksisterende bygninger kan skabe udfordringer når der skal installeres skinner i loftet til liften.
Suggested Solutions
På baggrund af ovenstående observationer gives her forskellige løsningsforslag der fokusere på følgende områder:
- Patientens grader af selvstændighed
- Håndfri betjening for plejeren
- Fysisk aflastning
- 1 plejer per forflytning
- Brugervenlighed
- Brugertilpasset features
Denne videosketch illustrerer alternativer til hvordan patientens seng kan sænkes, uden at plejeren skal bruge sine hænder:
Denne videosketch illustrerer hvordan to skinnesystemer monteret på forskellige loftshøjder kan overføre en patient uden at skifte sejl.
Disse koncepttegninger dokumenterer løsningsforslaget “The Chairbed”, der tilbyder et alternativ til at løfte en patient fra seng til kørestol.
 |
 |
 |
 |
 |
Disse koncepttegninger dokumenterer løsningsforslaget “The Airbed”, der tilbyder et alternativ til at løfte en patient op under en forflytning.
 |
 |
 |
 |
 |
 |
Denne videosketch illustrerer nogle af overgangene mellem konceptettegningerne fra “The Airbed”.
Designprocess:
Uge 37 – Fieldresearch
Feltarbejdet på henholdsvis Nyremedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital og på plejehjemmet Drachmannshave bestod af interviews med en patient, afdelingssygeplejersken, en nyuddannet sygeplejerske med erfaring fra den kommunale plejesektor, ergoterapeuter, plejehjemslederen og en plejer med erfaring med daglig forflytninger. Gruppen overværede forflytninger og blev introduceret for forskellige forflytningshjælpemidler.
Uge 38 – Ideation
Mandag, andet rekvirent møde.
Ved at veksle mellem divergerende og konvergerende faser, bliver projektet først åbnet op, og der er mulighed for at afprøve forskellige løsningsforslag. Dernæst vurderes, evalueres og udvælges de forslag der skal arbejdes videre med. Forslagene bliver udledt fra det felt arbejde der blev lavet på Aalborg Sygehus og plejehjemmet Drachmannshave.
For at komme ind til kernen af vores problemstilling, gør vi brug af forskellige arbejdsmetoder.
Material Storytelling
Sandplay bruges til at visualiserer problemet. Denne metode giver et overblik og nye indgangsvinkler til problemstillingen, samt integrerer højre hjernehalvdel i arbejdet.
Video Sketching
Video sketch bruges til af vise problemer og løsninger. Denne metode giver ikke alene en præcis gengivelse af tanken, men er også med til at udvikle løsningsforslag undervej i processen.
Body Storming
Anvendt til at formidle problemstillinger, ved at udleve dem på egen krop.
Scrum Wall
Scrum bruges til projektstyring. Denne metode giver et overblik og struktur i projektet og kan anvendes som tidsplan under gruppearbejdet.
