Casebeskrivelse:
Flexarmen – hjælp til fiksering af brud
På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at fiksere især komplicerede brud ved hjælp af luftposer, som er det primære redskab i ambulancen. Ved anvendelse af flexarmen vil det være muligt at fiksere og stabilisere brud, hvor der efterstræbes en fleksibel løsning, i forhold til forskelligartede brud. Flexarmen er let at anvende for redderne i aktion, og optager ikke plads i ambulancen.
I forbindelse med U-CrAc 2013 blev der indgået et samarbejde med Finn Jensen, som er indehaver af virksomheden Therm-aid. Therm-aid udvikler udstyr til den præhospitale del af sundhedsvæsnet. Finn Jensen har været Falck-redder i over 20 år, og har derfor en solid erfaring indenfor ambulancetjenestens anvendelse af hjælpemidler. Som en daglig problematik, som redder, må Finn Jensen ofte selv opfinde løsninger i mangel på bedre udstyr. Idéen til flexarmen er et eksempel på en sådan selvopfundet løsning. Den oprindelige funktion af flexarmen er egentlig en nakkestøtte til en handicapkørestol. Ved et tilfælde så Finn Jensen en mulighed i at anvende flexarmens egenskaber i form af fleksibilitet, letvægt og størrelse, som en løsning på fiksering af komplicerede brud.
Med afsæt i casen blev der udviklet følgende prototype, som er udarbejdet ud fra interview med eksperter indenfor paramedicin og ortopædkirurgi. Prototypen af flexarmen består af en indre kerne, med fleksible led, som fastspændes med en gennemgående wire bestående af kulfiber. På grund af produktionsomkostninger, skal denne del kunne genanvendes. Ved brug af flexarmen, skal der i høj grad tages hensyn til hygiejne og dermed engangsmateriale. Derfor skal flexarmen betrækkes med et engangsovertræk, som let kan monteres og afmonteres efter brug. Derudover er der i forhold til materialevalg taget hensyn til, at flexarmen kan følge patienten hele vejen til røntgen og dermed mindske smerte ved forflytninger.
Konceptvideo:
Designprocess:
Gennem Sand-play blev vi præsenteret for en metode, til at kunne konfigurere vores tavse viden. Her med et fokus omkring bearbejdninger af erfaringer fra vores feltarbejde. Som udgangspunkt består metoden af en sandkasse med adgang til 1200 forskellige figurer, hvor valget af artefakter skete ud fra impulsiv ubevidst tanke, samt placering i sandkassen, efter samme princip. Herefter gik det efter tur, med at fortælle om artefakternes betydning ift. casen, ud fra placering i sandkassen, artefakternes fysiske og symbolske betydning og placering ift. hinanden. Det var en udfordring, at være tvunget til, at finde mening i noget, som umiddelbart var meningsløst. Det skabte forvirring i starten pga., at den tavse viden sjældent gøres eksplicit og dermed en frygt for, at have lavet øvelsen forkert. Dog viste øvelsen at kunne i talesætte mange af casens problemstillinger, dette værende ift. rekvirenten, produktet og idéer til et kommende koncept. Samtidig så vi en fordel i metodens mulighed, for at ændre vores nuværende situation, ved fysisk at fjerne ting fra sandkassen, som vi ikke ønsker, skal præge vores casearbejde.
Finn demonstrere sin ide omkring hvordan Flexarmen skal bruges.
Et af problemerne med de nuværende oppustelige poser fylder for meget.
Det samme problem gælder de nakkekraver som man benytter i dag.
Det er vigtigt at Flexarmen er meget simpel at benytte.
Peter forklare hvor man ikke kan benytte de nuværende oppustelige poser.
Det er vigtigt at Flexarmen er nem at se i svagt lys, og at man kan se når den bliver beskidt.
Patienter bliver flyttet mange gange, hvilket kan være svært. Derfor er det smart med en løsning som kan blive på patienten hele vejen til skadestuen.
Videoskitser:
En video som viser hvordan flexarmen og det tilhørende engangsbetræk benyttes.
Her ses et andet alternativ til selve princippet i flexarmens opbygning.
Flexarmen skal fylde mindst muligt.
Flexarm stol som kan indstilles efter ryggen.
Flexarm med overtræk.