LAND-SHAPE III

DET ENDELIGE KONCEPT

Konceptet for den fysiske organisering samt festivallens DNA, er centreret omkring høj faglighed, hvortil der ønskes en aktiv deltagelse fra alle parter. Derfor er der inkorporeret ”oplevelses-gyder” i labyrinten, hvis opgave er at forstærke oplevelser og skærpe forskellige sanser på forskellig vis. Labyrinten har fem udgange, hvor hver udgang udleverer én mindre genstand til hver gæst. Genstanden byder ind til et udpluk af artisterne, hvor denne spiller en væsentlig rolle. Omkring artisterne ligger ligeledes en relevant workshop for netop denne materialeanvendelse, opbygningsmetode, bearbejdningsform eller lignende. Her kan interesserede selv prøve kræfter med denne form for Land-Art arbejde. Artisterne har tilknytning til workshopsene, hvor både gode råd og inspirerende kreationer kan inspirere begge veje imellem besøgende og artisterne.
Det er valgfrit, hvis man ønsker at besøge de givne artister for udleverede genstande, og efterfølgende gå tilbage i labyrinten og få nye indtryk samt en ny genstand i en anden udgang. Man kan også blot gå frit fra aktivitet til aktivitet, uden tilhørende genstand. Således kan man frit beslutte hvilke kunstværker man ønsker at se nærmere og muligvis afprøve egne kræfter af med.

En af aktiviteterne på pladsen, vil være opbygning i form af festivallens ritual; Totempælen. Denne opbygges igennem festivalen af alle deltagene og flyttes afslutningsvis, hvor den ”afsløres” så alle frit kan se den.

Bagerst på pladsen er en større scene med tilhørende borde og siddepladser. Her vil forskellige former for underholdning finde sted, bl.a. i form af live musik og show-cooking (hvor lokale råvarer; fisk, tilberedes på gammeldags ”Hanstholm-manér”).

På festivalpladsen, vil være placeret skraldespande samt spande og maling. Sidst nævnte vil fungere som indsamling til festivallens ”Trash-boat” beliggende ved fyrtårnet. Trash-boaten, er en aktivitet, hvor alle non-food affaldsgenstande kan males og puttes i. Langsomt som trash-boaten fyldes, tager dets net sin form som en fiskerkutter, der er en væsentligdel af Hanstholms historie. Affaldet bidrager således til at danne et farverigt kunstværk.

Igennem festivalen vil være adgang til fyrtårnet, hvor man kan få et overblik, tildeles over festivalpladsen nedenfor, men også over Hanstholm by, nationalparken samt kyststrækningen.

På festivalpladsen er både toilet- samt catering faciliteter (også til handicappede). Disse er fordelt rundt på pladsen.

Her ses en plan over det endelig koncepts opbygning.

INDLEDNING
Følgende beskriver gruppens arbejdsgang og hvilke metoder der er benyttet igennem workshoppens forløb, samt hvorfor disse er valgt, udbyttet heraf, hvordan udbyttet videre vil bearbejdes/anvendes og formidles.

Indledningsvis blev forløbet skudt i gang ved udlevering af casen fra rekvirenten. Herefter gennemgik gruppen casen på egen hånd, hvorefter denne blev gennemgået med rekvirenten. Igennem mødet med rekvirenten blev tilegnet viden om området og en bedre forståelse af konceptet og hvilken retning det ønskedes i. På mødet blev aftalt, at projektgruppen havde mulighed for at tage til Hanstholm og se området. Her ville rekvirenten være tilstede og vise muligheder/faciliteter området yderligere kunne tilbyde, hvis projektgruppen kunne drage nytte heraf (bl.a. benyttelse af kommunale bygninger, bygninger til nedrivning og fyrtårnet) samt hvilke samarbejdspartnere og aftaler de allerede havde i hus.

RESEARCH
Der blev foretaget individuel research, for at tilegne sig viden omkring hvad en Land Art Festival kræver, og hvilke der allerede eksisterer samt hvilke koncepter de bygger over. Yderligere skulle der foretages research af Hanstholm; byens historie, kvaliteter, faciliteter, kultur og af hvilke kvaliteter og resurser der findes i Nordjylland. Denne viden blev delt skriftligt over projektgruppens facebookside samt mundtligt i grupperummet, hvor forskellige umiddelbare relevante kvaliteter og retningslinjer i forhold til festivalen blev drøftet.

FELTARBEJDE
I Hanstholm viste rekvirenten festivalpladsen, fyrtårnet, et ældre hus som kunne nedrives hvor materialerne efterfølgende kunne anvendes på ny, det gamle rådhus (som står tomt), overblik over byens ”værdier” (hotel, catering, skole m.m.) og diskussion om hvordan disse kunne inddrages. Alle samtalerne samt registreringer af området blev video- eller lydoptaget.
Efter rundvisningen samledes projektgruppen med rekvirenterne til samtale/diskussion om iagttagelserne, tanker og idegenerering for det videre forløb.
Afsluttende tog gruppen rundt i Hanstholm by, for at snakke med lokale, iagttage byen og se Bunkermusset. På Bunkermusset blev lavet et interview med Jens Andersen (Leder, Bunkermuseet).
Interviewsne gav udbytte i form af, at projektgruppen fik et indblik i, at inddragelse af den lokale befolkning ville kræve et aktivt fodarbejde, for at få vakt interesse for Land Art og derved modvirke festivalen i at virke ”fjern” for de lokale. Dette aspekt vil medtages i den kommende idegenerering.

Feltarbejdet gav projektgruppen en forståelse for, hvordan festivalen logistisk kunne opbygges, samt en øjenåbner for, hvordan forskellige faciliteter kunne inddrages/undlades pga. deres placering i forhold til området.

Feltarbejdet samt den foretagende research danner startskud for idegenereringen og efterfølgende rammer i de vurderende faser.

BRAINSTORMING
I gruppen blev foretaget en samlet brainstorming, hvor hvert gruppemedlem skulle nedskrive alle ideer der faldt én ind på en post-it. Alle post-its’ene blev opsat på væggen, hvorimellem der blev tegnet streger for at synliggøre sammenhængen mellem hvilke faktorer der kunne knyttes sammen eller at enkelte kunne passe under en anden. Ideen med at nedskrive og hænge ideerne op via post-its var tiltænkt til, at der videre i forløbet hele tiden kunne tilføjes ideer samt flyttes rundt på sammensætningen og relationerne imellem ideerne.
Udbyttet af brainstormingen var begrænset, eftersom at idegenereringen ikke blev tydeligt adskilt fra den vurderende fase, hvilke resulterede i færre ”ud af boksen ideer”.

KVALITETER OG SVAGHEDER
Igennem feltarbejdet og brainstormingen, opdagede projektgruppen enkelte knudepunkter for hvordan konceptet skulle udarbejdes. De primære knudepunkter var lokalitet; blivende i Hanstholm eller flytte by år efter år, og entre; gratis eller betaling. Hertil opstillede gruppen et skema, hvor der ud for hvert underpunkt, blev opskrevet kvaliteter og svagheder. Dette dannede rammer for udvælgelse af, at festivalen skulle forblive i Hanstholm år efter år. Her kom projektgruppen frem til at der ville være visse fordele i, at lade festivallen blive i Hanstholm år efter år. Idet mange af de faciliteter, som er til rådighed i området kan bibeholdes og få et ”nyt liv”. I forhold til betaling vil det komme til at koste et beskedent beløb ved indgangen.

Ved at opskrive alle tænkelige kvaliteter og svagheder, kunne de to underpunkter opholdes imod hinanden. Idet der var faktiske punkter, som kunne argumentere for og imod via en overskuelig og forholdsvis objektiv tilgang, kunne foretages en vurdering for hvilket der skulle arbejdes videre med, og hvilke der blev sat på ”standby”.

IDEGENERERING – KONCEPTSKITSER
Der blev udarbejdet forskellige overordnede konceptskitser i målestok, hvor der blev arbejdet med forskellige tilgange til den strukturelle opbygning. Dette skulle lette forklaringsprocessen, idet tankerne blev gjort visuelle. Den strukturelle opbygning forløb sideløbende med opbygningen af festivallens DNA. Ved visualiseringen blev opdaget mindre problematikker over tiltænkte organiseringer og opdaget nye tilgange til hvordan opbygningen kunne udarbejdes, idet hvert gruppemedlem havde forskellige inputs til ”samme” koncept.
Skitseringen var fri, og alle visualiseringsteknikker og forklaringsværktøjer måtte benyttes.
Gruppen anvendte hovedsageligt 2D skitsering i plan med tilhørende forklarende punkter. Hver skitse blev gennemgået på gruppen, og derefter diskuteret.
Idegenereringen resulterede i flere koncepter i forskellige retninger, som senere kan præsenteres for rekvirenten.

TIMELINE + TOUCHPOINTS + PERSONA
For at danne et overblik over hvordan hele festivalforløbet ville kunne forløbe for en evt. kunster/gæst, blev udarbejdet en tidslinje, hvorpå alle tænkelige større touchpoints, for en vilkårlig person blev opskrevet. De forskellige scenarier blev opskrevet på tidslinjen, hvorefter der blev udarbejdet fiktive personaer. Personaerne blev benyttet på tidslinjen, for at visualisere forskellige situationer.
Visualisering af de forskellige scenarier, og deres kvaliteter og svagheder vil videre fremlægges for rekvirenten, for senere at kunne opstille designparametre for det endelige koncept.

SANDPLAY 3D
For at få nye synsvinkler på konceptudviklingen og få øjnene op for nye inputs, blev der foretaget intuitive udvælgelser af forskellige rekvisitter, som blev placeret impulsivt i en sandboks. Efter at have udvalgt mange rekvisitter, som øjet og hænderne fandt interessant, blev disse flyttet tilfældigt rundt i sandboksen uden nogen mundtlig kommunikation. Den fremkomne tilfældige opstilling af rekvisitter ledte til en samtale om kontrasten imellem rekvisitternes materiale, deres orientering, opdeling i områder og veje samt afskærmning.
Hver af disse blev drøftet med henblik på, om hvordan dette kunne anskues i forhold til festivalen.
Udbyttet var begrænset idet gruppen var underbemandet, og dermed var det begrænset med inputs og kommentarer. De nye tilgange faldt også sent, eftersom det overordnede koncept var blevet fastlagt, hvilket virkede som en hæmsko for at tænke kreativt i alle retninger, og blot lade hænderne føre an uden at tænke over egne handlinger

MØDE #2 MED REKVIRENT
På mødet fremlagde gruppen arbejdet for rekvirenten og lagde op

KEY PERFORMANCE INDICATOR (KPI)
Problematikkerne fra konceptskitseringen og tidslinjen blev opstillet med udgangspunkt i ”Key Performance Indicator”, som visualiserer arbejdsområdet og hvordan arbejdsindsatsen skal struktureres indenfor opstillede værdier/målepunkter. Vigtigheden af hver enkelt målepunkt blev fastsat ud fra gruppens egen vurdering i sammenhold med udbyttet fra ”Møde #2 med rekvirenten”. KPI’en vil videre fungere som redskab til at strukturere arbejdsindsatsen bedst muligt indenfor den givne tidsfrist.

Fastlæggelse af labyrinten + affaldsmuligheder som det overordnede koncept

STORYBOARD
For at klarlægge hvordan de enkelte koncepter ville fungere i praksis samt forberede videoskitseringen, til hvordan et givent koncept vil forløbe, er benyttet storyboards. Igennem storybordsene er både anvendt tegninger og tekst til illustrering og forklaring. De indledende storyboards blev udarbejdet direkte på papir. Derimod blev storyboardet over det endelige koncept udarbejdet på post-its, således rækkefølgen, tilføjelser og ændringer let kunne foretages løbende.

VIDEOSKITSERING
Det overordnede konceptforløb var illustreret på storybordsene. Disse dannede rammerne for videoskitseringen, og ud fra disse blev der benyttet forskellige metoder herfor, alt afhængig af hvilken der blev antaget til, at kunne illustrere hver scene bedst og samtidig være realiserbar indenfor tidsrammen. Metoderne der blev benyttet var en kombination af billeder samt videoklip af; håndskitser, green-screen optagelser og fysiske modeller. Efterfølgende blev alle billeder/videoklip redigeret i Adobe Premiere, hvortil der yderligere blev tilføjet andre baggrunde, tekst samt fjernet reallyd og indlagt soundtrack.

Videoskitser:

I forbindelse med designprocessen er anvendt videoskitsering til at illustrere de forskellige koncepter som projektgruppen har arbejdet med. De fire videoer viser alle koncepter hvor der indgår en labyrint på forskellige måder.

De fire koncepter:

1. Labyrint indgang, hovedattraktion ”trash boat”.
2. Labyrinten og ”trash boat” er to separate hovedattraktioner under ét samlet koncept.
3. I enden af labyrinten (som dækker hele festivallen) laves et fællesbillede med naturmaterialer.
4. En stor labyrint, find dine egne veje.

Video 1:

Video 2:

Video 3:

Video 4: