Casebeskrivelse:
Nordsøen
Nordsøen Oceanarium ønsker at forbedre oplevelsen for besøgende på attraktionen. Et centralt problem er de såkaldte ”døde zoner”, som er steder i centeret, som ofte ikke bliver besøgt. Oceanariet har selv skabt et koncept om ”Nordsøekspeditionen”, som skal give gæsterne en fornemmelse af en opdagelsesrejse på stedet, men flere faktorer gør, at dette koncept ikke fungerer i praksis.
Målet med denne case er, at gæsterne skal motiveres til at bevæge sig rundt på hele Oceanariet, at de nemt kan finde rundt og dermed få en god og lærerig familieoplevelse.
5 kerneord
- Tryghed
- Motivation og bevægelighed
- Opmærksomhed
- Oplysning og information
- Overraskelse
Gruppens medlemmer
Andreas Dalsaa
Lasse Rasmussen
Sofie Aarslev
Stine Lund
Line Knudsen
Tanja Nielsen
Melisa Annie Wanjiru Petersen
Konceptvideo:
Designprocess:
Procesbeskrivelse (uge 1: Fieldwork)
Gruppen har udført feltarbejde på Oceanariet i Hirtshals, primært bestående af observationer af gæsters færden i indgangsområdet i forhold til anslaget, dvs. stemning, orientering og derfra gæsternes videre handling. Da størstedelen af gruppens medlemmer var førstegangsbesøgende var egen opfattelse og forståelse af stedet desuden anvendeligt for identificering af problemerne. Videooptagelser anvendtes som dokumentation.
Metoder som Costumer Journeys og Sandplay har været udgangspunktet for det videre arbejde (Ideation) og anvendes desuden som kommunikationsmiddel til rekvirent med henblik på at nå en fælles retning for projektet.
Procesbeskrivelse (uge 2: Ideation)
Rekvirentmødet tog udgangspunkt i Costumer Journey (Ouroboros) med det formål at konkretisere mulige problematikker for en førstegangsbesøgende på Oceanariet – dertil supplerende videooptagelser fra feltarbejdet for netop at dokumentere problemerne. I samarbejde med rekvirent tog gruppen en fælles beslutning om at bearbejde problematikken ved Nordsøekspeditionen.
Næste skridt var en liste med problemer i forbindelse med Ekspeditionen:
- Kort:
- Manglende overblik
- Ingen kobling til museet, ingen sammenhæng med destinationerne på stedet
- Svært at forstå, svært at se (både på skærme og lyset på kort, forvirrende radar)
- Kørestolsbrugere og børn kan ikke se hele kortet pga. højden
- Svag markering på destinationerne, mangler en fornemmelse af ”du er nu ankommet til en destination”
- Stemningen afbrydes ved de oplyste zoner, f.eks. Bølgegangen
- Hvad er motivationen?
- Svært at finde rundt på museet
- Hvor mange destinationer? Har jeg set alt? Manglende info om Ekspeditionen, ingen introduktion (medmindre man læser på hjemmesiden inden ankomst)
Herefter var metoden en fælles brainstorm med overordnede ideer som herefter afprøvedes i bodystorming som udviklingsmetode. Også stop-motion anvendtes som en visualiseringsmetode for flere koncepter. Konceptvideoerne skal være udgangspunkt for rekvirentmøde i uge 3 (Concept Development).
Procesbeskrivelse (uge 3: Concept Development)
I samarbejde med rekvirenten udvalgte gruppen de bedste koncepter ud til videre bearbejdning. Dette blev en kobling af flere forskellige ideer for på den måde at berøre flere problematikker.
Formidlingen af problematikker og løsningen hertil blev en video bestående af stop motion, videooptagelser fra feltarbejdet samt grafik, hvor detaljer skulle specificeres. Videoen skal kommunikere konceptet ”Fishprints”, som fokuserer på at forbedre Nordsøkortet, så det er lettere at forstå. Samtidigt skal det kobles sammen med Nordsømuseet, hvilket er forsøgt ved at give hver destination mere identitet i form af symbol og farve. Gæsten ledes mellem destinationerne via en slags ”footprints” koblet til destinationens identitet.
Forløbet afsluttes med en præsentation for rekvirent og medstuderende med tilhørende feedback og efterfølgende diskussion med rekvirent ud fra en procesposter.